T-bikes.com Hi-Tech Carbon Performance Bikes

I weekenden drog Johnni, Benjamin og jeg sydpå. Målet var Frammersbach i Tyskland hvor et UCI-kategoriseret marathon blev afholdt.

Turen foregik i Johnnis fars gamle Honda, og både humøret og temperaturen i kabinen var højt, da vi susede ned ad Autobahnen.

Vel ankommet fik vi indkvarteret os på byens sidste hotelværelse, og kunne bagefter i ro og mag besigtige rutens første stigninger.

Efter en god nats søvn stod vi til start søndag morgen. Min taktik på dagen var, med udsigt til 117 km og 3500 højdemeter, lidt  defensiv, så jeg lod en frontgruppe med 10-12 mand køre væk ret tidligt. I den sad både Benjamin og Claus Crone (DMK). Benjamin så meget stærk ud og sad forrest og satte tempo. Desværre punkterede han, faldt ned gennem feltet, og kom først op til min gruppe igen efter 64 km.

I mellemtiden havde jeg taget mit største styrt til dato. PÃ¥ en meget hurtig nedkørsel, lige ned gennem en skov, mistede jeg kontrollen ud over to smÃ¥ hop og stod pÃ¥ taget med smÃ¥ 50 km/t. OpmÃ¥lt giver det omkring 92 cm hudafskrabninger pÃ¥ hele højre side – AV. Det tog mig smÃ¥ 10 km at komme op til min gruppe igen.

Da Benjamin var kommet frem til os brugte han 5 min på at sunde sig, og så kørte han væk. Jeg prøvede at følge ham, men kunne i første omgang ikke. Han var kørt i bunden af en meget lang stigning, og da tempoet i gruppen blev for lavt, stak jeg selv og fandt en god rytme.

Hentede Benjamin inden toppen, og så fik vi gang i et godt samarbejde, selvom vi på skift havde vores små kriser. Med 15 km til mål lå vi 8 og 9, og på det tidspunkt bekymrede vi os ikke om at blive hentet, men nærmere om hvor mange fra den oprindelige frontgruppe vi ville hente.
Med 10 km til mål kørte vi den sidste reelle nedkørsel; og så punkterede jeg.

Kunne hverken få skum, eller CO2-patron til at virke, så jeg endte med at bruge fem minutter på slangeskift.. tabte 13 placeringer medens jeg stod der.

Fik hentet et par stykker på de sidste par km, men måtte nøjes med en 18.plads – ret surt. Claus Crone blev sekser, Benjamin otter og Johnni, der ikke ramte dagen, 46.

Turen hjem blev en varm og klistret fornøjelse, men selskabet fejlede bestemt ikke noget. Dog var jeg glad for at ramme min seng, da jeg nÃ¥ede sÃ¥ langt  – tak for turen drenge.

Rasmus – der godt vil træne, men lige venter til i morgen, nÃ¥r jeg kan vikle de første forbindinger af.

Hans Kristian Hoffmann Hans Jørgen Hellerup Mads Bødker

Mens drengene kæmpede for Teamets ære i Nordic24, tog jeg med en følelse af at svigte mine T-bikes homies, til Hedensted for at at forfølge mine egne forfængelige ambitioner om en Podieplads til DM for Veteraner.

sidste Ã¥r kom jeg pÃ¥ en 4 plads og  mÃ¥let var at forbedre denne placering. Ruten i Hedensted havde to lange stigninger og en del mindre, sÃ¥ pÃ¥ papiret lÃ¥ den godt til mig. Jeg har ikke været den fligtigeste bruger af min TOKEN racer i Ã¥r, men i de løb jeg har kørt har jeg kunnet sidde godt med og været stærk i spurterne. Taktikken var enkel – hold øje med Hans. Man skal Ã¥benbart hedde Hans og være fra Jylland for at køre stærkt i H50. Der er 3 Hans’er som har domineret veterancyklingen pÃ¥ landevejen de sidste mange Ã¥r; HansJørgen Hellerup er  Verdensmester for veteraner et utal af gange, Hans Kristian Hoffmann og Hans Jørgen Christensen er ogsÃ¥ fast podie inventar.

Vi skulle køre 5 omgange af 21 km med 169 HM. pr omgang. Et krafigt regnvejr gjore ikke tingene nemmere, jeg kunne godt have brugt mine XX skivebremser et par gange -Carbon fælge og vand er en dårlig combo.

De første 2 omgange gÃ¥r med at der en masse uro i feltet alle vil gerne afsted, jeg forholder mig nogenlunde i ro og lukker kun huller  hvis nogen af favoriterne kører. Bakkerne gør sit indhug i feltet, og ud pÃ¥ 3′ omgang bliver det mere seriøst Hellerup og Hoffman fra den arrangernde klub træder i Karakter, og der bliver kørt rigtigt Stærkt -der skulle fyres nogle max intervaller af for at hænge med. Som sædvanligt kommer de rigtige afsted i et lidt lusket udbrud – nok det eneste jeg ikke prøvede at køre med i fra starten -SATANS. Heldigvis var der en anden der ogsÃ¥ følte sig snyt, og stak efter dem -Helt tarveligt fik jeg listet mig med ham, unden at han i modvinden kunne høre jeg var der, pÃ¥ et tidspunkt ville jeg gerne skifte til tungere gear men undlod sÃ¥ han ikke skulle høre mig. Kort efter tog jeg dog en lang føring og fik lukket hullet, lige inden den lange stigning mod mÃ¥l – sÃ¥ der sad jeg pÃ¥ bakken med mælkesyren ud af øjenkrogene og kæmpede med det sidste for at komme med af bakken. Vi var nu en 8 mandsgruppe der fik et godt samarbejde i gang, og jeg kom til kræfter igen. PÃ¥ sidste omgang følte jeg mig rigtigt godt kørende og begyndte at koncentrere mig om spurten som var uundgÃ¥elig. De mindre spurtstærke havde dog deres egne planer, sÃ¥ der blev stukket til højre og venste sÃ¥ det jeg troede skulle være mine spurt kræfter blev brugt til at komme med hjem, pÃ¥ den lange mÃ¥lbakke kom der endelig ro pÃ¥ feltet og jeg lÃ¥ godt placeret pÃ¥ Hellerup’s hjul intil jeg blev presset op i en kansten 500 m før mÃ¥l – jeg mÃ¥tte klikke ud for ikke at falde. Er nu bagerst og lægger mig ud i vinden for ikke at blive lukket inde igen -Alle vogter pÃ¥ hinanden med smÃ¥ 200 m Ã¥bnes spurten – jeg har ikke nogen at ligge pÃ¥ hjul af – Hellerup rykker uimodstÃ¥ligt stærkt og jeg kan ikke svare igen men kæmper som en besat for min podie plads som ender med at blive den sidste da Hoffman fÃ¥r presset sig forbi pÃ¥ de sidste meter.

Det var en stor personlig tilfredstillelse at stå på podiet sammen med to meget dygtige cykelryttere  - som det ikke er en skam at blive slået af.

Spurten.

Team T-bikes vandt i Weekenden Nordeuropas største 24 timers løb Nordic24 for tredje år i træk.
Holdet bestående af Benjamin Justesen, Rasmus Jessing, Casper Saltoft og Michael Grønbech, fik allerede tidligt i løbet et forspring til de evige rivaler fra Holte.
Forspringet blev støt udbygget gennem de følgende 22 timer, og klokken 12 søndag formiddag kunne drengene køre i mål med et forspring til Holte på en omgang.

I solo klassen kæmpede Jakob Lauritzen længe om første pladsen men måtte til sidst trække stikket, da han ikke kunne mærke sine ben længere, Jakob sluttede trods alt på en flot 3. Plads

Mens vi venter på en beretning fra vores trætte ryttere, så kan vi vise et par billeder fra vores fotograf, Bo Skakke.

Fotograf: Bo Skakke

I en tid hvor alle T-bikere er særdeles aktive med at deltage i diverse løb, er det på plads at komme med lidt løbsrapportering.

Benjamin Justesen, Casper Saltoft og Michael Grønbech tog atter den lange tur op og besøgte Viborgs mtb gadeløb, der efterhånden er ved at blive lidt kult, idet flere sjællændere gerne tager den lange vej for at prøve kræfter med urban race i Viborgs smukke brostensfyldte gader. De tre repræsentanter fra T-bikes tog sig af alle tre skammelpladser, og så ligger Viborg pludselig ikke så langt væk, syntes man!

Rasmus var i samme weekend spændt hårdt for da han i et UCI maraton skulle prøve kræfter med de allerhårdeste drenge i Tyskland –Blandt mange Alban Lakata nr 2. til sidste års MX VM! Rasmus fik undervejs presset sig op blandt de forreste, og fulgte med en ekslusiv føregruppe på 6 ryttere, han tabte desværre sin flaske på en nedkørsel tidligt i løbet. Det varede længe før han kunne få nyt væske, så kombinationen af et højt tempo og ingen væske kostede ham kræfterne den sidste halve times tid, selvom top 15 var inden for rækkevidde.

I Værløse var det selveste Johnni Cash cykelklub og T-bikes der var værter for DCU løb på vel nok en af de mest velkendte uofficielle intervalruter blandt Københavnske MTB’ere. Hareskoven bød heldigvis på nogle nye tekniske udfordringer med meget glatte passager med mudderhuller, og så alligevel nogle tørre stykker, hvor man kunne lægge alle kræfter i pedalerne. Frederik Mørkeberg blev suveræn vinder i Junior. Niels Bay og Jacob Lauritsen blev henholdsvis nummer 5 og 7 i det knap så velrepræsenterede elitefelt. Mads Bødker tog sejreren i H40 foran Keld Pedersen, Mads vandt ganske komfortabelt med over 4. Minutter.

Mange benyttede tilsyneladende andre løbstilbud rundt om i landet, men os der var der havde en rigtig hyggelig dag, og fik en lidt anderledes oplevelse med de små felter på ruten. Tak for den gode afmærknig med T-bikes minestrimmel og et ivrigt heppekor!

Jakob viser god form inden Nordic24.

Dustcup 4. Afdeling på rodhelvede syd for Roskilde

– 5 på stribe og Mørkeberg på toppen, løbsrapport af Niels Bay Petersen

Det berømte og mindst lige så berygtede hvide spor 10 km syd for Roskilde var udfordringen for deltagerne i onsdagens slushcup på en unik sommeraften. Det var rigtig godt at se så mange, der havde valgt at stille til start, næsten hele Sjællands elite var til start, så denne afdeling af dustcup på en udfordrende rute lagde op til et race af høj kvalitet. Starten gik og startloopet ned over græsmarken foregik i et foruroligende tempo. Jeg havde ellers god selvtillid efter en stigende formkurve, så var bestemt ikke tilfreds med at blive ledt ind på et smalt spor som nr. 15, hvor man ved, det er umuligt at lave hensigtsmæssige overhalinger de næste 3 km . Hvis dog bare man kunne gøre som Michael Grønbech, og jage cyklen over det høje græs og være ligeglad med begrebet rullemodstand. Skit pyt, har man gode ben, var der jo over 75 minutter til at bevise det… Rasmus, Casper og Mørkeberg var strøget med de forreste. Takket være øget fokus på at det er vigtigt at træne på rødder i uvejsomt terræn, hvis man ikke skal gå kold over en smadret læn, lykkedes det mig at køre fra de unge og med en hvis panik endda holde mig foran Kasper Busk og Lasse fra Holte MTB, selvsamme mennesker, som jeg ikke kunne holde hjul på 7 dage forinden. Så det var rart, men jeg havde selvfølgelig heller ikke lige et 24 timers løb at fokusere på (nej snarere 24 timers cykelvask…) I mål var der stadig forpustede T-bikere at se, så det var godt at se, at vi var 5 der fyldte pladserne fra nr .3 til nr. 7. Rasmus var nok den der havde den mest spændende finale. En jernhård spurt op af knoldemarken (da en tredjepart selvfølgelig kørte i selve sporet) endte med forskel på en ringbredde, som kendte landevejskommentatorer vil have udtrykt det. Jens Gorm fra Holte kom først denne gang, og det gør kun kampen om den samlede sejr endnu mere spændende mellem de to kammeratlige kamphaner.

Frederik Mørkeberg kørte meget hurtigt sidst i løbet, og efter eget udsagn fik han kørt et af de mest perfekte løb i sin karriere til dato. Det blev til en samlet 4. Plads, så nu er udfordringen at bevare formen frem til DM om en måneds tid, hvor han spås gode chancer i juniorklassen. Casper blev 5, Michael Grønbech 6 og Niels Bay 7.

Morten Laustesen fra DMK viste sig at være stærkeste mand på dagen og et stort tillykke skal lyde her fra redaktionen. Vi forudser et spændende danmarksmesterskab i Varde d. 18. juli, hvor vi med sikkerhed får nye overraskelser at se.

Benjamin og jeg havde haft planer om en tur til sydtyskland med træning på WC ruten i Offenburg, og efterfølgende Bundesliga løb i Albstadt. Det hele gik lidt i vasken, men blev hurtigt forvandlet til en lille intensiv træningstur til vestjylland, og Norge i stedet. Lidt om turen i korte træk.

Fredag eftermiddag med Pit stop i Sorø hvor jeg stod pÃ¥. Garmin blev sat mod Viborg hvor første race skulle køres. Et MTB gadeløb i den gamle bydel i Viborg. Der skulle battless pÃ¥ en 2,5km lang rute som skulle gennemkøres flest gange pÃ¥ en time. PÃ¥ startlisten var udover Benjamin og jeg, endnu en T-Bikes rytter. Højst overraskende at se netop denne person tilmeldt. Vi var sikker pÃ¥ der stak noget under. Michael Grønbech var tilmeldt et løb i Viborg – hvad sker der lige dér:-)

Til sådan et løb på brosten, ned og op af trapper. Smalle passager og hurtigt tempo kan alt ske. På startlisten var der umiddelbart ikke nogen man kendte, men man leder jo også kun efter MTB navne man kender. Personligt havde jeg glemt alt om der også kunne dukke et par hurtige landevejsherrer.

Rutetjek, og klar til start kl. 19.30 også blev der lagt fra land. Netop en landevejsmand var dukket op og fik hurtigt et lille hul ned til forfølgerne. Det mente Benjamin ikke han kunne have siddende på sig og røg efter. Han nøjedes ikke med at gå på hjul, men rykkede forbi den førende rytter, og efterlod os andre jagtende i et par omg. Jeg fik kontakt med fronten og følte mig ovenpå, og sad med et par omgange med overskud i 3. position. Der blev hurtigt skilt ud i fronten og da jeg rykker forbi løbets nr. 2 er det med Grønbech på hjul. Han får lov til at stege lidt i front, og han kører rigtig flot, og overbevisende sikkert. Små smutveje, og skarpe sving gør ham svær at sidde på hjul af.

Hen mod de 60 min. forsøger jeg at rykke fri, og det lykkedes at fÃ¥ slÃ¥et et lille hul sÃ¥ jeg kunne køre sikkert i mÃ¥l pÃ¥ en 2. plads. Podiet mÃ¥ have set flot ud – Benjamin 1, Saltoft 2, Grønbech 3. SÃ¥dan skal den skæres.

Cykelvask, og bilpakning. Turen gik nu til Århus hvor vi skulle overnatte i en kammerats lejl. (tak for lån Thomas). Vi skulle lørdag middag køre nyt løb i Horsens i forbindelse med årets dyrskue. Start kl. 13 denne gang i lidt mere vante omgivelser. En rute på 5km skulle køres 6 gange, og startlisten meldte om flere kendte navne. Der dukkede desværre ikke så mange af dem op, og kampen skulle køres mellem en Rivette rytter også Benjamin og jeg. Hurtigt i løbet kommer denne trio afsted, og nøjagtig som dagen før sejler Benjamin væk. Så var jeg igen overladt til selv at få den kringlet hvordan jeg skulle smide Rivette manden. Han var dog helt vild for at trække, klart da vi jagtede Benjamin som sad i front. For mig var det bare om at holde hjul, og lade ham bruge kræfter. Halvvejs på 5. omg forsøger jeg på rutens eneste tekniske stykke og jeg får hullet. Så bliver der holdt håndtag alene ud på 6. omg og kører i mål med endnu en 2. plads med et godt hul til nr.3. So far so good.

Cykelvask, og bilpakning (var vi efterhånden blevet rimelig skarpe til). Et hurtigt dusch i den lokale svømmehal, også mod Frederikshavn. Vi skulle videre til NM som i år blev kørt lidt nord for Oslo i en lille norsk by som hedder Svelvik. Set i bakspejlet var det måske ikke verdens bedste beslutning for mit vedkommende med min hånd som stadig var skidt, og med 2 hårde løb i benene skulle jeg nok bare håbe på det bedste på dagen.

Overnatning i Gøteborg, ogsÃ¥ tidligt afsted mod Norge. En længere og mere besværlig køretur end først antaget, og da Garmin damen lige pludselig siger “kør ombord” - HVAD?? Kør ombord pÃ¥ hvad. Vi var ikke lige klar over at en lille fjord skulle passeres i en færge som tog mindre tid end hvad det tager at fÃ¥r løse ben, arme og cykelshorts pÃ¥. Vi var temmelig presset pÃ¥ tiden, ogsÃ¥ halvnøgne hoppede vi ind i bilen, og kørte fra borde.

Endelig fremme, cyklerne klar, ogsÃ¥ ned og melde sig til. Det kunne lige nÃ¥ at lade sig gøre (Tak til Kristian Skjødt). Ud pÃ¥ ruten, og det var et sted man godt kunne have brugt længere tid pÃ¥. Et teknisk svært klippestykke skulle blive min banemand senere i løbet. Resten af den 3,6km løjpe var cool. Sving, ned – og opkørsler. En rigtig MTB rute med masser af teknik. Bliver kaldt til start, og vi begge holder os godt tilbage indtil benene kommer igang. Det gør de bedst for Benjamin som avancerer gennem hele løbet til en flot 4. plads (kunne have blevet til meget mere med bedre optakt, rutekendskab osv) Jeg selv mÃ¥ trække stikket pÃ¥ 4. ud af 7 omg. pga min hÃ¥nd, og en noget usikker kørestil pÃ¥ den svære rute. Befandt mig midt i feltet, og benene var egentlig ok. Turde ikke risikere endnu et styrt, sÃ¥ det blev ikke til mere end træning for mig.

Sidste cykelvask, og bilpakning. SÃ¥ gik turen hjem til DK efter en rigtig fed tur.

Fotograf: Bo Skakke

Vi har i den seneste tid haft travlt med cykelløb -SHIMANO Liga #2 og 3. og CRAFT/POLAR MTB Challenge. Her kommer en kort opdatering.

Mens de fleste fra Teamet kørte rundt i mudder til knæene i Kolding, kørte Grønbæk rundt i Nordsjælland badet i solskin med gode ben. Michael er ved seriøst i gang med at køre sig i form til årets højdepunkt for ham -NORDIC 24.

Han Vandt den lange distance med sikker margin -for retfærdighedes skyld skal det siges at Eliten var i Kolding men en sejr er en sejr og han vandt stort.

SHIMANOLIGA #2 i Kolding. Det virker som om der hviler en forbandelse over Ligaen I år, tørre spor indtil dagen inden løbet, som så bliver afløst af regn og tung tung mudder -Ikke lige forhold som vi kan lide dem. Men løbene skal køres eller måske rettere løbes.

I Eliten kæmpede Benjamin sig igennem til en godkendt 4. Plads mudder og løb er bare ikke hans stærke side. Rasmus havde ikke benene og blev nr 9. Johnni kom ind pÃ¥ som 15. og Niels Bay blev 24 efter en punktering. Casper Saltoft Var rigtigt godt kørende, efter en for ham lidt anderledes Ã¥bning af løbet – Stille og roligt. Fik han rigtigt god fart i cyklen og kørte sig frem i feltet omgang efter omgang. PÃ¥ 4 omgang lÃ¥ han 5′er med Benjamin i sigtekornet – desværre for Casper endte løbet i et træ med en mindre Hjernerystelse og en forstuvet hÃ¥nd.

I U19 kæmpede Frederikkerne mod elementerne og dem selv. Kjeldsen startede godt og i Jonas P’s fravær var en sejr mÃ¥let, men som alle andre havde han problemmer med Gearne, som slog ham ud af rytmen og han sluttede dagen med en 3. plads efter 2 nordmænd som normalt skulle ligge bag ham. Mørkeberg fik aldrig gang i cyklen og sluttede pÃ¥ en 8. plads.

I H40 var det business as usual, Konkurenterne så nærmest kun Mads i starten, han kørte en sikker 1. plads hjem.

Det var nu en uge til næste aldeling af SHIMANO ligaen i Holstebro. Casper kæmpede for at blive klar med sit ømme hoved og hånd. Et uheld kommer sjælent alene, så Teamet blev ramt af et endnu værre uheld da Frederik Kjeldsen blev kørt ned af en bil i et høresvings uheld, og brækkede albuen. Aluen er nu opereret og gipsen skal sidde der de næste uger, hvornår han bliver klar igen vides ikke helt. Frederik var ellers kommet rigtigt godt igang med sæsonen, og flere store internationale løb lå forude, vi må bare håbe han kommer hurtigt tilbage på cyklen.

Holstebro var ny som arrangør af SHIMANOLIGA løb. Ruten lå lige udenfor Holstebro på en højderyg, højderyggen skulle køres op og ned i en uendelighed. Alt i alt en meget krævende og teknisk rute -med andre ord en rute der  passer godt til vores ryttere. Bedst af alt var det tørt og varmt.

I første start Kørte Mads suverænt og vandt med mere end 4 minutter – uden at køre sig helt ud. Han burde køre med i Elite feltet men pÃ¥ grund af at SHIMANOLIGAEN er et UCI løb, kan han ikke køre elite, da han sÃ¥ ikke kan starte til Master VM som er Ã¥rets store mÃ¥l.

I Elite starten stod en topmotiveret Benjamin pÃ¥ startstregen, resultaterne fra de to mudder løb skulle “vaskes væk”. Efter en halv skidt start fik han kørt sig op til Klaus Nielsen og Norske Anders Hovedenes Norsk mester og nr. 80 pÃ¥ UCI’s rangliste. Dette trekløver fik hurtigt oparbejdet et stort forspring til de øvrige konkurrenter, pÃ¥ 4 omgang fÃ¥r Benjamin en hul pÃ¥ smÃ¥ 20 sekunder, som først bliver lukket sidst pÃ¥ omgangen – det er nu Klaus tur til at stikke af, han fÃ¥r et lille forspring som Benjamin og Anders ikke kan lukke. Det er nu anden pladsen der køres om, en kørefejl og efterfølgende styrt kom desværre til at koste Benjamin anden pladsen. Det var godt nok kun et skridt op af resultatlisten, men i virkeligheden var det et meget større skridt frem – der er nu ikke nogen tvivl om at Benjamin kan køre med pÃ¥ et højt niveau.

Rasmus startede rigtig godt og lå i gruppen lige efter de forreste, men undervejs i løbet blev han utilpas og blev nødt at udgå. Casper kørte et stabilt løb og kom ind på en 12. plads, Johnni 15. og Niels Bay 24.

I Frederik K’s fravær var det nu op til Frederik Mørkeberg at forsvare Teamets farver i U19. Frederik har i Ã¥r endnu ikke helt fÃ¥et de resultater han fortjener, der har været astma problemmer som der heldigvis er ved at være styr pÃ¥.

Frederik får en god start, og kæmper bravt og ligger med en omgang tilbage på 3/4 pladsen, men må desværre se sig forbi kørt på sidste omgang og ender på en Flot 5. plads.