En god Balance er en meget vigtig del af at være en god Mountainbike rytter. Selvfølgeligt får man trænet sin balance ved at cykle, men man kan gøre meget mere for at udvikle sin balance. På Teamet prøver vi at inddrage balanceelementer hvor som helst det kan lad sig gøre I den fysiske træning.

Som det sidste Nye Bruger vi SLACKLINE. Slacklining styrker led, balance og koordination. Efter en times træning begynder man at finde balancen på linen og er klar til at gå de første spæde skridt. Det er kun en fordel hvis man er flere der Slackliner sammen, så kan man grine lidt af hinanden, og få lidt pauser for det kræver stor koncentration og fokusering at øve sig på linen. Et hurtigt glimt på YOUTUBE og du vil se at det at gå er det mindste trick, som med alt andet bliver der fundet på ekstreme stunts på linen, så der skulle være udfordringer for de fleste et godt stykke tid.

Mere information om Slackline kan du finde her :  www.slackline.dk

Onsdagens afdeling af DustCuppen foregik i Tisvilde Hegn. En god rute til formålet, da mulighederne for overhalinger er rimelige, selvom vi er rigtigt mange deltagere. Med lunt aftenvejr og tørre spor kunne det ikke blive andet end en herlig aften.
Min opvarmning havde været god og rigelig, da jeg pga. en nedfalden køreledning ved Valby station havde fået ændret min rejseplan så meget, at jeg cyklede fra Hillerød for at nå til start i Tisvildeleje.

Blandt venner
Det var dejligt at stå i første geled inden start omgivet af gode holdkammerater. Med på legen var, ud over jeres udsendte rapporter, Casper Saltoft, Michael Grønbech og Frederik Mørkeberg.
I Tisvilde er det ikke nødvendigt med et egentligt startloop da ruten tager udgangspunkt i en god lang grusstigning. Hele første runde blev kørt i et overkommeligt tempo, så vi sad en større gruppe samlet ud på anden omgang. Dér begyndte udskilningen til gengæld også, først blev gruppen decimeret til fem, og så tre.

Løbet afgøres
Der er på ruten en del brede grusveje, hvor man med stor fordel kan sidde på hjul, og derfor kan man også køre lidt taktisk, som var det et landevejsløb.
I vores lille frontgruppe sad Michael Grønbech, Jens Gorm Hansen (HMTBK) og jeg, og det overtal skulle vi selvfølgelig prøve at udnytte. Et par gange stak Michael og jeg på skift, og så kunne Jens få lov til at lukke huller. En leg han kun gad en halv omgangs tid, så satte han sig i front og skruede tempoet helt i vejret. Det var en kamp at holde hans hjul.

Først faldt Michael fra, siden måtte jeg også slippe. Vi fandt dog sammen igen, men selvom vi i fællesskab holdt tempoet højt, fik vi aldrig kontakt. Jens tog en overbevisende sejr foran mig og Michael.

Tak til THOK for et perfekt arrangeret cykelløb.

Team T-bikes

I holddysten tog vi endnu en sejr i kraft af vores podieplaceringer og solide resultater af Frederik Mørkeberg (der er blevet nr. 7 tre gange i træk!) og Casper Saltoft.

Efter en tur på præmieskamlen vendte jeg snuden hjemad. Og motiveret af Jacob Lauritzen, der kækt skrev en mail til mig, da jeg efterlyste et lift hjemad: ”Og her sad jeg og troede at du gerne ville til maraton vm.. Men det er jo nok for langt et løb så ” hoppede jeg på cyklen, tændte lygterne og cyklede de 60 km hjem til Vesterbro. Så kom der for alvor kilometer på kontoen den dag

Rasmus

Lidt billeder fra Bo Skakke

Rød-hvide farver

Sidste weekend havde jeg, for første gang, den ære at være udtaget til landsholdet. På menuen stod to afdelinger af Norges Cuppen i henholdsvis Halden og Horten.

På holdet var ud over undertegnede Benjamin Justesen (T-bikes), Jens Gorm Hansen og den danske mester Simon Tarp Jensen (Begge HMTBK). På damesiden var den enlige repræsentant Annika Langvad, og juniorerne blev ført an af vores egen Frederik Kjeldsen sammen med Alexander Laugesen, Magnus Cort Nielsen (begge DMK) og Niklas Bangsbro (VCK).

Efter en hyggelig seks timers køretur ankom vi til Frederiksten fæstning i Halden.

Indkvarteringen foregik i en gammel kasernebygning, og efter middagen fik vi udleveret det eftertragtede rød-hvide trikot.

Karl XII-rittet

Lørdag bød på et kort xc-løb med deltagelse af hele den norske elite. Vi blev seedet efter de 10 bedste nordmænd. Starten gik, og så var det ellers en kamp om at komme frem i rækkerne. Selvom jeg råbte højt for at skræmme lidt, blev jeg desværre kantet i et sving og mistede en del placeringer. Heldigvis gik det snart opad ,og så kunne jeg hente dem tilbage igen. Bedste dansker ud af starthullerne var Simon, der lå 4-5 stykker.

Ruten var sjov og teknisk krævende et par steder. Meget eksotiske forhold for os danskere med klipper og nedkørsler af trapper på den gamle fæstning. Pladserne blev undervejs byttet rundt et par gange, og selvom jeg havde krise midtvejs, endte jeg på en respektabel 7.plads. I mål blev Jens nummer 4 efter en flot slutspurt og Simon nummer 8. Benjamin havde desværre defekt på første runde, men fik alligevel kæmpet sig til mål.

NC Horten UCI cat. 2.

Søndagens løb var lidt længere og kategoriseret som et klasse 2 løb af UCI. Ved ikke om Benjamin havde sparet kræfterne op fra dagen før, men da starten gik fløj han afsted helt i front. Nordmændene måtte grave dybt for at holde hans hjul. Kun to mand kunne følge  tempoet.

Lidt bagude lå Simon, Jens og jeg i en gruppe og kæmpede om 4.-9.pladserne. Foran måtte Benjamin strække våben og endte på en flot 3.plads. Vores gruppe blev sprængt, og først to, så tre nordmænd slap fri.

Efter en omgang på mellemhånd kom jeg op til Jens, og forude kunne vi se tre konkurrenter. Det høje tempo, rutens mange bump over rødder og sten samt løb dagen før havde tæret godt. Og så måtte jeg efter en god føring slippe Jens – råbte til ham at han skulle hente de tre foran og snuppe 4.pladsen; desværre hørte han ikke efter . På de sidste kilometer kom det danske flag tættere og tættere på. Simon overhalede mig i sin danske mesterskabstrøje, og så kom vi i mål som nummer 7, 8 og 9.

Lidt bedre rutekendskab havde nok hjulpet lidt, men facit var vel godkendt, selvom jeg havde håbet på et par top 5 placeringer.

Trøjen forpligter

Det var en stor ting at få lov til at køre i landsholdsdragten, og jeg håber virkelig at jeg kommer til  at prøve det igen, selvom der er MEGET lang vej op til legender som Henrik Djernis, Lennie Kristensen, Jan Erik Østergaard, Michael Rasmussen og Jakob Fuglsang, der virkelig har gjort trøjen ære.

/Rasmus

Jeg havde valgt at tage til sydtyske Heubach, for at prøve kræfter med den Tyske Bündesliga.

Jeg havde ikke kørt et XC løb siden Første afdeling af Shimanoligaen i Påsken, så det måtte være på tide med noget løbserfaring. Jeg tog derned med familien onsdag for at få nogle gode træningsdage på den svære rute. Jeg har i år valgt at starte lidt senere med at køre løb for at bevare sulten, og ikke toppe for tidligt. Samtidigt kan jeg se at fysisk er det svært at gøre den helt store forskel, men teknisk kan der hentes en del. Fokus er derfor på løb med højt teknisk niveau.

Torsdag står det ned i stænger og ruten er ikke engang til at gå nedad, men vi får gået en runde, som er en rigtig god måde at lære en rute på. Dagens cykel træning bliver på hjemmetræner i hotelets garage.

Fredag er vejret ikke stort bedre 6-8 grader og regn -lige det vejr jeg havde håbet på har døjet med noget hoste og en gedign forårs forkølelse de sidste uger.. Men trænes skulle der, får kørt to omgange på ruten som starter med en tur direkte i himlen 170 HM. på de første 1.5 Km af rutens ialt 220 hm på 4.5 km! Jeg har ikke fået mine 39/26 klinger til XX endnu, og med 11-32 kassette, var det lige på grænsen af hvad benene ville være med til, det havde nok gået hurtigere med en lidt højere kadance.

Rutens lange nedkørsel var den samme som Downhill folkene skulle bruge, vi blev dog forskånet for et stort hop -Tak. Det gik højre venstre ned gennem en slugt ganske sjovt og krævende specielt med det fedtede klæbrige mudder, som regnen havde omdannet underlaget til. Som kronen på værket ventede Zorro dropet. 4 switch-backs og en lang skrå nedfart – selv i tørvejr er det lidt af en udfordring at køre ned, nu  var rigtigt glat. Jeg kommer heldigvis nogenlunde ned begge gange og er ganske fortrøstninsfuld.

Lørdag får jeg kørt emdnu en omgang på ruten der nu er lidt tørre, så jeg følte mig egentligt godt klar. Min søn Anton skulle køre U13 -5 runder på en lille bane i målområdet. De forstår virkeligt at skabe en fantastisk stemmning inden start og under løbet – det er fedt at opleve, selv Bo formand skal stå tidlig op for at følge med. Anton kommer iøvrigt ind på en flot 3. plads så familiens ære er reddet uanset hvad jeg finder på om søndagen!

Master klassen starter ved 30 år, så det var nogle unge drenge jeg skulle køre imod. Vi skulle starte sammen Dame elite og Junior, de havde dog skudt starten nogle minutter så vi startede 4 minutter efter Elite og 2 min efter Junior. Vi ramte alligevel de sidste Junior piger meget tidligt på den lange stigning. Jeg havde respekt for stigningen og ville ikke risikere at gå kold, med min gearing, så jeg tog den lidt med ro -kunne heller ikke følge med de første. Bliver fanget bag nogle juniorer som ikke kunne køre op men måtte løbe. Efter lidt råben kommer jeg heldigvis forbi. Zorro var et stort gedmarked af trækkende og væltede ryttere, så jeg måtte også af og løbe ned. På anden omgang går det lidt bedre op af bakken der nu plads til at komme forbi og de første dame Elite ryttere bliver nu overhalet, det bliver nok min bedste omgang, kommer også fint ned. 3′ie omgang kører også fint indtil jeg får et snake bite på nedkørslen, jeg finder faktisk først ud af det da jeg er kommet ned -men styre cyklen kunne jeg næsten ikke -med et godt styrt til følge. På sidste omgangs opkørsel er dækket nu helt fladt, jeg har ikke pumpe eller noget med -DUMT. kæmper mig til Feed zonen på toppen og får med hjælp fra nogle Normænd pumpet dækket op. Desværre holder det ikke luft længe nok til jeg kan køre i mål, så jeg udgår.

Da jeg udgår ligger jeg på 8-9 pladsen så farten er ikke helt som den skal være, men det skal nok komme.

Vejret til trods var det en god oplevelse at se hvordan de laver løb i Tyskland, og jeg fik da også øvet tekniken -så det er ikke sidste gang jeg tager til Bündesliga.

Casper Saltoft var blevet inviteret til at køre dette nye løb med den prangende titel “MTB Eksperten” og beskriver løbet her:  Løbet var et nyt motionsløb som et par gutter fra www.mtbteknik.dk har stablet på benene. Vejret havde ikke været med det danske cykelfolk med massiv regn fredag, og lørdag. Så jeg havde forberedt mig på mudder, og en våd træningsdag.

Med en fornem invitation kunne jeg næsten ikke melde afbud, men planen med at cykle til løbet gik lidt i vasken pga. det dårlige vejr, og set i bakspejlet er jeg glad for jeg ikke var så dumdristig. Jeg måtte pakke bilen med cykel, og kæreste også afsted mod Ganløse. Havde ingen forventinger til løbet, men havde set nogle videoer fra ruten hvor man skulle passere nogle atypiske forhindringer på ruten.

Foto: Jens Thomasberg

Nåede lige akkurat en omg. på den fedtede rute, og trillede til start sammen med de godt 70 andre. Til min overraskelse stod både Jacob og Frederik M på stregen, så det kunne jo gå hen og blive rigtig hyggeligt:-)

Udover dem var den tidligere verdensmester H. Djernis også til start, men havde vist glemt at træne for han var ikke så skarp som i vinters. Nuvel – Frederik fik hurtigt spoleret den hyggelige start med et aggressivt ryk på asfalt stigningen inden man drejede ind i skoven. Måske det var hans voldsomme forcering der gav bagslag, men 2/3 rundt forsvandt han. Så lå den mere eller mindre til højrebenet, og kunne med stabile omgangstider kører en sikkker sejr i hus med små 5min. ned til nummer 2 Jens A (DMK), Frederik M bliver 3.

Det var et fint arrangeret løb, go rute med masser af udfordringer. En lille rids i lakken var måske prisen for deltagelse, og selvom der var fine præmier så savner folk altid noget vand/frugt, lidt ekstra for pengene efter en tur i mudderet. Tak  for invitationen, jeg kommer igen til næste år.

Skidt plads eller ej, det var ikke derfor vi var kommet. Vi havde et mindre amputeret Team, med Benjamin og Rasmus i Norge, men det skulle ikke sætte en stopper for endnu en sejr i H12. Der var blevet hidkaldt alle mand for at mønstre vores 2 hold, og med en genopstået Michael Grønbech så lykkedes det lige. Der var lagt i ovnen til et hårdt titelforsvar da alle de gode hold var at finde på stregen kl. 09. HMTBK, Rivette, Webike, osv.

En temmelig våd fredag, og lørdag morgen havde sat sine spor på ruten og da starten gik var der da også rimelige mængder af mudder der skulle køres væk før ruten blev tør. Hvis bare vejret holdte tørt, så skulle det nok lykkedes. Jeg startede med overraskende gode ben, men en stærk Henrik A (HMTBK) og Morten L (DMK) havde vist også fundet de gode stænger frem. Vi kom hurtigt væk fra feltet, og allerede efter et par km forsøgte jeg at køre alene væk. I mit hjul sad desværre stadig Henrik, men ud på 2. omg var han stille og roligt forsvundet. Så var det bare at holde kæden stram, og køre den hjem for at sende næste rytter på ruten. Lettere sagt end gjort. Få km før mål skal en stejl nedkørsel forceres, og efterfølgende en opkørsel med en del rødder. Jeg rammer den helt forkert, og det forårsager et snake bite ” betegnelse for når slangen klemmes mellem fælge, og genstand) Piiiiiift sagde det lynhurtigt, også var jeg sat til tælling. der gik trods alt et par minutter før nr. 2 kom forbi. Hurtigt ny slange i, også afsted igen. Ind til skiftezonen, og næste mand afsted. Vi var på rekord tid gået fra sikker nr. 1 til top 10. Shit en skidt start.

Mange mange timer, og ture efter bliver der kæmpet for at komme tilbage på podiet. Ikke mindst for bare at lukke hullet til vores 2. hold med Niels, Frederik M, og Mads. Det lykkedes med stabile tider, og fejlfri kørsel. En stærkt kørende Grønbech, og Johnni, gjorde det onde ved de andre, og ligepludselig så det lyst ud. Vi var tæt på 3. pladsen, og efter et par rigtig hurtige omg. så var vi trådt et trin tættere på toppen. Nu var det ligesom sidste år en dyst mellem 2 hold HMTBK og os. Det skulle vise sig at blive lidt en kedelig fight da vi lynhurtigt fik åbnet et pænt hul (tror det var mig:-)hehe) også skulle den bare køres sikkert hjem derfra. Som sagt så gjort. Ingen slinger i valsen gav os en meget sikker 1. plads, men der var stadig spænding i løbet. 3. pladsen stod nu mellem T-Bikes 2, og Webike og det blev tæt. En stærkt kørende Mads fik sendt Frederik ud på sidste omg. med et pænt hul, men Webike sender den gamle ræv Vesterlund afsted. Hurtigt forsvinder forpringet og 3. pladsen er i fare. Frederik formår dog flot at holde sig i front, og kører sig selv helt ud, men kommer først i mål. 2 hold på podiet må siges at være godkendt. Vi kommer tilbage til næste år for at sikre de par pladser på podiet.

En rigtig hyggelig måde at bruge sin lørdag på. Alle var godt trætte, og der duftede temmelig slemt i teltet sidst på dagen. Skønt med massage af Katrine – tak. Flot kørt..!!

Foto: Jens Thomasberg.

Team Hustlers 12 timers mountainbikeløb, blev for andet år kørt i de smukke naturområder ved Isterød højskole i Nordsjælland. H12 havde i år samlet over 1000 deltagere fordelt på solo og Trio klasser. Team T-bikes stillede med 2 hold.

Foto: Henrik Storgaard

Teamet  har vundet Trio klassen de 2 foregående år, målet for årets H12 var et Hatrick. Desværre for Teamet -men heldigt for Rasmus og Benjamin var de i sidste øjeblik blevet udtaget til en Landsholdstur til Norge.

Casper var nu eneste sikre deltager på førsteholdet, resten af pladserne var åbne -men med Grønbech’s genopstandelse og Johnni Juncker’s aktuelle form blev det dem der skulle køre på T-bikes 1.

H12 havde i år tiltrukket, størstedelen af den Danske Elite på nær de 4 der var i Norge med Landsholdet. Der var  med andre ord lagt op til et meget tæt løb, hvor Holte med Henrik Andersen, Lasse B Pedersen og Kasper Busk, WEBIKE med Klaus Vesterlund, Allan Bachman og Michael Iversen og Rivette/E-focus med Thomas Bonne, Peter Bech og Jakob Kjeldsen var de nærmeste kandidater til Podiepladserne. T-bikes andet hold bestod af Frederik Mørkeberg, Niels Bay Pedersen og Mads Bødker, skulle umiddelbart kæmpe om pladsene fra 4-6.

Kampen om førstepladsen stod fra starten mellem T-bikes 1 og Holte, Casper havde som startmand fået et hul ned til Holte, men et dumt snakebite  på anden omgang satte ham 5 minuter tilbage. Jagten blev sat ind og der blev kørt meget koncentreret af alle mand – langsomt men sikkert blev hullet mindre og mindre, og da halvdelen af løbet var kørt stod de to hold lige. Drengene blev dog ved med at holde kæden stram og kunne køre over målstregen som vindere Kl. 21 med et komfortabelt forspring.

Kampen om 3. pladsen skulle vise sig at blive meget tæt og spændene. En meget velkørende Niels Bay, en tændt Mørkeberg og en stabil Diesel motor af ældre dato, fik vist at i et langdistanceløb er stabilitet og konstante gode omgangstider vejen til succes. T-bikes 2 lå meget længe og battlede med Webike om 4. pladsen, men med 2 timer tilbage var 3. pladsen pludseligt indenfor rækkevide -en træt 3′ mand hos Rivette kostede dem tid. Med lidt over en Time tilbage gik vi all-in således at vi kun skulle køre en omgang hver, samtidigt valgte Webike at lade Vesterlund køre de sidste 3 omgange -måske havde de ikke set at vi kæmpede om 3. pladsen. Man kan sige meget godt om H12 men deres speak og orientering om stillingen i løbet var elendig. Mads var første mand til at tage kampen op mod Vesterlund som skiftede 22 sek før ham, taktikken var at indhente ham på første loop, og så prøve at rykke fra ham på det kuperede andet loop. På loopet’s anden og hårdeste stigning rykkede Mads igennem med de sidste kræfter og holder forspringet frem til mål, hvor Niels kan køre ud med et forspring på 41 sek -Faktisk Mads’s bedste runde. En toptændt Niels som nu for alvor kunne lugte blod  gav den Max gas og kunne sende Mørkeberg afsted på sidste omgang med et forspring på 1.40 minutter. Kun en defekt kunne nu forhindre T-bikes 2 i at tage 3 pladsen -MEN et cykleløb med Vesterlund er ikke forbi før man har kørt over målstregen, på første loop har han kørt faretruende 1. minut ind på Frederik. Mads aner uråd og iført sin Thyborøn Habit kører han hurtigere ud i skoven end han har kørt hele dagen! Han får overdøvet Discoteket og får råbt de barske realiteter til Frederik, som får trukket de sidste resourcer frem og kommer helt udmattet i mål 30 sek før Vesterlund.

Med begge hold på podiet kan vi se tilbage på en helt fantastisk indsats af alle ryttere -tænk hvad det kunne være blevet til hvis vi havde haft Rasmus og Benjamin med….

Lidt billeder fra Bo Skakke

Onsdag blev anden afdeling af Dustcuppen afviklet i Ravnsholm Skov, også kendt som Det Danske Schweiz.

Feltet var stærkt besat, og for at sætte gang i løjerne pressede jeg speederen i bund fra start og førte an hele første omgang. De eneste, der kunne holde mit hjul var Jens Gorm og Simon Tarp fra HMTBK.

Så var det Simons tur til at føre en omgang, på en hurtig og ikke så svær rute, hvor det var en klar fordel at ligge på hjul. Tempoet faldt lidt og så fik vi selskab bagfra. Lasse Pedersen (HMTBK) og min egen holdkammerat Michael Grønbech, der i løbet af foråret har kørt sig i form på imponerende kort tid.

Som teamchef Mads Bødker proklamerer: ”Grønbech, vores Jesus, er genopstanden, for nummer jeg ved snart ikke hvilken gang, godt vi har ikke helligdage hver gang derefter – så ville samfundet da gå helt i stå!”

Fem mand til tre podiepladser passede ikke helt ind i min løbsplan, så jeg satte igen tempoet i front. Legede med tanken om at lave et regulært angreb på rutens længste stigning op mod målområdet, Men havde det hårdt i front og mistede lidt motivationen, indtil Casper Saltoft dukkede op på sidelinjen og opmuntrende råbte: ”Vi vil se et angreb!” efterfulgt af ”jaa!” da jeg rejste mig op og gav den hele armen.

På toppen var Jens og Simon stadig med, men kun kortvarigt indtil Simon slap. Så var vi to.

Efter tæt kørsel på nogle trafikerede stykker af ruten fik Jens et lille hul. Og selvom jeg af to omgange fik det lukket og igen mistede ham på et par overhalinger, var kampen tæt. På et tidspunkt havde han fået et par sekunder, og så pressede jeg citronen lidt for hårdt nedad et stejlt stykke. Forhjulet skred ud, og jeg stod på hovedet. Skovbund smager efter min erfaring ens i det meste af Danmark, også selvom den her del hedder Schweiz :-O.

Så var det cykelløb afgjort. Jens vandt, jeg blev nummer to, Simon tre og Michael Grønbech fire.

Jeg ved jeg kan gøre det bedre .

Endnu en gang vandt vi team-dysten foran HMTBK i kraft af ovenstående og Frederik Mørkebergs 7.plads og Niels Bays 8.plads.

Forude venter et par rolige dage inden den står på to løb i Norge sammen med Benjamin, Frederik K. og resten af landsholdet. For mit vedkommende bliver det første gang i rødt og hvidt, så forventningerne er store, og der skal nok komme en beretning her på siden.

Flere billeder fra Bo Skakkes hånd

Vi har besluttet, at lægge nogle træningsdata ud her på hjemmesiden. Det betyder, at vi i den kommende tid vil køre de forskellige mtb-prik ruter omkring hovedstaden på tid. I første omgang, er det Benjamin, som har kørt Geels blå, prik rute, samt den blå prik-rute i Rude skov. Der vil løbende blive oploaded, flere tider også fra det hvide spor, og hareskoven. Alle ruter bliver kørt, i et stræk, følgende de oprindelige prik-ruter, så vidt muligt. Der bliver ALTSÅ ikke kørt alle de ”fine” smutveje. Sidste detalje er at ruterne bliver kørt lidt under løbstempo.

Rapport fra den 20/4-10
Tur på de to blå spor i Geels og Rude af Benjamin Justesen.

Jeg kørte de to ruter med uret rundt, og på Hardtail, med new ultimate hjul. Skoven var tør og med godt greb. Undervejs mødte jeg næsten ingen ”trafik” og det har derfor ingen betydning for mine tider.

Geels sporet 21.03 min.
Rude Sporet 20.57 min.