T-bikes.com Hi-Tech Carbon Performance Bikes

Jacob Lauritsen og jeg har i denne vinter deltaget i Craft Cross duatlon, da kombien mellem cykle og løb har passet godt til andre mål i 2010.

Jacob forbereder sig at deltage i tri konkurrencer og jeg skal her til marts deltage i Vasa løbet, som er et 90 km langt langrands løb.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke teamet, for den plads der gives til andre udfordringer ind MTB, selv om det på kort sigt går lidt ud over cykel formen, det er sgu stort og betyder meget:-)

Sne helvede til fire og sidste afdeling Craft Cross duatlon.

Der var sol og masser af sne, og som altid fed stemning, når der står race på tapetet.

Jacob havde meget taktisk klogt stillet sin cykel op af et lokum til en brændestabel, således at krikken var lige til at springe op på, når man vendte tilbage fra løbeturen (Distance 3 km, 10 km, 3 løb, 10 km, 3km dog var ruten lidt afkortet på grund af senforhold), og så i øvrigt ud til at den skulle have noget gas.

Jeg selv havde ryttet et område for sne og lade cyklen støtte op af en medbragt kasse. Jeg var nu også selv opsat på at den skulle have max gas, da jeg havde muligheden for at vinde cupen, samlet i H40.
Både cykle og løberuten blev blev testet og det stod for mig helt klart at første løbe skulle løbes på max puls, for at komme hurtigt muligt ind på det helt sne klædte spor og inden at sneen blev kørt op, og at der lå folk med manglende rutine og spærrede. Og heldigvis gik alt efter planen og både Jacob og jeg var med helt fremme efter første løbe tur.

Cykel ruten skulle gennemkøres 2 omgange og allerede på anden omgang lå sporet i ruiner og føltes som en blanding af et ride spor og en skøjtebane, så der var tale om balance kørsel i den helt store stil, for at holde sig siddende længst muligt i sadlen.
Løbe ruten var på samme måde meget knoldede, så risikoen for at vrikke om var ret stor, når der løbes igennem, men vi slap heldigvis lidt ømme ankler.

Jacob og jeg passerede hinanden på anden løbe tur og kunne da konstatere, at jeg lå samlet to’er og han tre’er, hvilket også var de placeringer vi kom i mål som.

For mig en perfekt afslutning på noget ny og udfordrerne, og fedt at slutte af som samlet vinder i H40.

Rigtig god sæson til alle mand.

De bedste hilsner
Thomas Aaboe

Lørdag d. 13. februar diskede Team Hustler op med nyklassikeren Night Ride Race. Et mountainbike løb i mørke, med det formål at kåre Mørkets Mester (og have det sjovt, hygge sig og fortælle røverhistorier )

Forrest i feltet stod et par stærke herrer fra HMTBK klar: Henrik Andersen og Kasper Busk. Undertegnede så det som en kærkommen mulighed for at finjustere snefærdighederne og revanchere sidste års andenplads (der godt nok i mit hoved var en delt førsteplads med daværende holdkammerat Jonas Pedersen), der i de officielle rekordbøger figurer som 0,04 sekunder fra skamlens øverste trin.

Den korte rute blev inden start kørt igennem i fælles flok og i et adstadigt tempo, så alle kunne komme rigtigt rundt, når først det gik løs. Opmærkning af en rute i mørke kan ikke klares med små papskilte, så Hustlerne havde været i gang med den helt store pose refleksbrikker, der var strøet ud over skovens træer som lametta juleaften.

Ruten blev gemt på den interne disk, og så var det ellers bare om at blive klar til en times mørkeleg. De fire yderste lag termotøj blev skraldet af, skoovertrækkene smidt (det trak op til en del løb med cykel) og det meste luft lukket ud af hjulene.
Stod ved siden af cyklen, og løb så det bedste jeg har lært med cyklen på nakken, da starten gik. Troede jeg skulle klare den i elegant crossstil, ved at sprinte langt foran dem, der startede på cyklerne, for derefter at svinge mig i sadlen og skyde elegant af sted gennem den dybe sne. Desværre kastede jeg cyklen fra skulderen via min ene læg ned på jorden (pedal mod ben i fuldt firspring –AV), med det resultat at jeg et øjeblik gik i stå, kom akavet på cyklen og slet ikke kunne komme i gang i den løse sne. Men forrest det var jeg da; med 4-5 cm.

Henrik Andersen skød forbi på sin crosscykel og så var det ellers om at hænge på. Op ad bakke og så skarp til højre ind gennem skoven i to traktorspor, der snoede sig ind mellem træerne og gemte på mere løs sne, der mange steder kun lige dækkede et endog meget ujævnt underlag af afskårne grangrene fra vinterens skovhugst. Henriks crosser kunne ikke helt følge med i den slags terræn, og den hvide T-bike følte sig helt klart på hjemmebane.

Jeg var tilbage i førersædet, og derfra synede taktikken klar. Med et stabilt tempo, hvor antallet af køretekniske fejl blev minimeret, kunne det her løb vindes.
Vi var tre mand i front de første 20 minutter, og så begyndte jeg at få et lille hul ned til den energisk jagtende HMTBK-duo. Stille og roligt sejlede jeg væk fra mine forfølgere, selvom det var svært at fornemme hvor de var (både på grund af mørket og fordi underlaget gjorde det umuligt at orientere sig i andre retninger end lige fremme og skråt nede). Syntes dog hele tiden at jeg kunne høre Kasper Busks hylende bremser ubehageligt tæt på.

Sporet ændrede i løbet af den næste halve time visse steder karakter fra ”svært kørbart” til ”kan med overmenneskeligt held køres med tre kilometer i timen”, og så var det for alvor tid til løb med cykel.
Har lige fået nye cykelsko, der med monterede knopper, fungerede helt perfekt i de her forhold. De lange tynde ben gik som trommestikker, og selv ned ad bakke var der tid at hente ved at løbe i stedet for at cykle.

Sidste halvdel af løbet øgede jeg forspringet hele vejen, og jeg kunne svært tilfreds løbe over målstregen (med cyklen over hovedet; sådan noget kulfiber vejer jo ikke så meget ) som Mørkets Mester 2010.

Efter løbet diskede Hustlerne op med varm suppe og et sandt slaraffenland af store og små kager, så jeg var godt tanket op inden den lille times cykeltur hjem til Vesterbro.

Endnu en gang tak for et super arrangement – glæder mig allerede til 2011 versionen. Og et ekstra tak til Henrik Storgaard for lån af billeder.

Rasmus

Casper rapporterer fra anden etape: Efter et vellykket første race, blev distancen til anden etape øget til 60 km inklusiv ca. 1000 højdemeter. Der var fra løbsledelsen blev lovet giftige singletrack spor, og en etape som ikke var så motorvejspræget som sidste år.

Starten gik allerede tidligt kl. 09, og med en køretid under 3t ville man være færdig inden middag, og så havde man jo god tid til at vaske sin cykel, handle og hvad man ellers ville foretage sig resten af dagen.

Der var flere fra teamet som dagen inden var blevet slået af en pige (heldigvis den hurtigste man finder i DK, så ingen skam) men lad os bare sige, at der var nogen, der var tændte på revanche i dagens løb. Vi havde fået selskab af sidste års vinder vores lille Benjamin som var blevet spået en god chance. Rasmus og jeg mente jo bare han skulle sidde med og bruges ude i modvinden. Masterstart igen i dag, og så blev der ellers givet gas. Fordelen ved at have kørt løb dagen inden var at man kendte sine konkurrenter, og det var da også dem, der lagde hårdest fra land. Hurtigt bliver der dannet en 5-mands gruppe med Rasmus, Benjamin, og jeg + de 2 hurtige fra gårsdagens løb. De virkede også en smule mærkede, og Benjamin forsøgte et par gange at komme af sted, men blev spolet ind igen. Der var flere ufremkommelige stykker tidligt i løbet som stillede store krav til balance og teknik på cyklen. Halvvejs mister vi Benjamin, da vi kører ind i det, som vi så populært kalder ”lavahelvedet”. Et snakebite sætter en stopper for hans vinderchancer, og Rasmus og jeg må tage kampen op igen. Jeg bliver sat fra gruppen igennem en svær passage af skarpe lavasten, og må se trioen køre væk. Forsøger ene mand at holde dampen oppe, og kan længere fremme se Rasmus må slippe de forreste. Jeg får kontakt med ham på en lang asfalt nedkørsel, ogs å sætter vi alle sejl ind for at hente de 2 forreste. Med 45km igen må Rasmus slippe mit hjul, og jeg forsøger at holde farten igennem de snørklede stier. Ved ikke om det var varmen eller farten, men det lykkedes mig at køre forkert, og da jeg er tilbage på rette spor kan jeg længere fremme endnu engang se Rasmus. Lettere irriteret optager jeg forfølgelsen igen, og med under 10km til mål får jeg kontakt.

Samlet kører vi ind på den sidste km. som foregår på betonstykker, og 3 trapper som skal forceres. En sidste stigning og så 100m sprint ind mod mål. Rasmus ligger i 1. position, men jeg får lukket tidlig op i sprinten og vinder med en hjulbredde.

Der var flere fra holdet som blev ramt af punkteringer i dagens løb, og det satte folk lidt tilbage.

Frederik vinder sikkert i U19

Mads rent bord i H50

Rasmus, Johnni, og Niels i nævnte rækkefølge i H30

Casper 3´er i Elite

Nu står den på mange timers hård træning, og kolde colaer i poolen efter træning. Man savner ikke vinteren når man er hernede

Fredag d. 29. januar mødtes hele holdet for at drage sydpå til en uges træningslejr. Casper rapporterer:

En hurtig opsummering af det mindre spændende program afrejsedagen også bød på kan hurtig klares:

-       Mødes i lufthavn

-       Flyvetur på små 5t før man kunne lande i varmen

-       En mindre vejromskifting på 20-25 grader allerede efter landing

-       Check in på værelser, samle cykler, og så ud i terrænet

-       En tøjkombi på kort/kort siger lidt om vejret

-       Buffet i Restaurant Atlantico

-       Cykler tjekkes en sidste gang inden sengetid

-       Sengetid kl. 21.30

Og så til den mere interessante del af turen. Vi skulle som sidste år deltage i et 2 dages MTB løb nu vi var hernede. Løbet starter med en kort 30km tur, og afsluttes med en 60km race. Der kræves licens at deltage i løbet, og konkurrencen er efterhånden blevet mere og mere skarp hernede, så der var lagt op til et godt race allerede inden start. Man har ikke nogen ide om hvem der kører stærkt for tendensen med at motionister også har brugt hele deres pension på cykel, hjelm, briller osv. er også kommet til Lanzarote. Gillette må have en god omsætning hernede – alle ”flasher” deres brune sirligt barberede ben.

Start kl. 10.30 så der var ikke stress på med morgenmad og opvarmning. Solen stod endnu en gang højt på himlen, og blæsten var ikke stået op endnu. Temp. var vel omkring 20 grader da starten gik med master start. Så selvom der var nogen der havde fået solstik skulle man pænt holde sig bag den Team t-bikesfarvede crossmaskine. Men hvad gør man når ”masteren” går ud fordi han har glemt at åbne for brændstoftanken – man kører bare videre. En lidt kaotisk start skulle senere blive endnu mere kaotisk da løbet blev givet frit.

Pilen pegede til venstre og så blev løbet givet frit. Der var mange som gerne ville frem og have lov til at sætte tempo, fint med mig. Jeg befandt mig som planlagt blandt de forreste og kunne sidde med i et evt. angreb, men det kom ikke.

I stedet havde jeg en Rothaus-Cube mand lige på venstre side, som at dømme ud fra hans vejrtrækning var pænt presset allerede inden det for alvor begyndte. Som perler på en snor kom resten af feltet med stort set alle teamets ryttere langt fremme. Jeg følte benene var i orden, og set i bakspejlet laver jeg her taktiske fejl nummer 1. Jeg smider hammeren og åbner lynhurtigt et stort hul ned til feltet på den stigning vi er på vej op af. Når man nu har besluttet sig for at forsøge et angreb så er det enten eller. Kør alt hvad du kan og kig dig ikke tilbage – det gjorde jeg så. Tæt på toppen vender jeg mig om og ser Rasmus som har taget forfølgelsen op. Han skal selvfølgelig op, og så rykker vi igen. Begge pressede forsøger vi at åbne et endnu større hul. Vi får selskab af en lokal helt, og en tysker. Et hurtigt etableret samarbejde giver os et godt forspring, og så er det bare med at holde sig til. Der bliver kørt hårdt på de næste mange km, og det koster kræfter. Første mand, som må forlade gruppen er overraskende Rasmus, der efter et hårdt udlæg må kapitulere. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at hænge på de 2 andre som virker utrolig stærke. En længere stigning hiver de sidste kræfter ud af mine ben – nu bøder jeg for mit hårde udlæg i starten. (hvornår lærer du at holde igen?). Stille og roligt sejler de 2 forreste væk, ogjeg  har Rasmus hængende 200m efter mig. Han skal op, og så genoptager vi jagten. Der bliver kørt lige til grænsen, og selvom løbet kun er 30km havde de fundet nogle gode stigninger med et irriterende løst underlag. Vi vidste begge at de sidste 10-12km af ruten var flad eller gik ned af bakke så forspringet skulle bare minimeres til de 2 forreste. Ingen er at se bagude, så den fik fuld hane ned mod mål, og lige pludselig i det fjerne kommer 2. pladsen til syne meget tæt på. Træd, træd, træd. Der blev kørt aggressivt ud af alle sving, men uden held. Vi slutter på en 3. og 4. plads 13sek efter nummer 2, et minuts penge efter vinderen.

Følgende resultater til teamet efter dagens race:

-       Rasmus 3 overall, vinder H30

-       Casper 4 overall, 3. Elite

-       Mads 5 overall, vinder H50

-       Johnni 2. i H30

-       Niels 5. i H30

-       Frederik, vinder U19

More to come, Casper

Jacob i front