Så er den rigtige sæson startet, efter en lang vinter med tung træning og en mudret Slush cup, tog Teamet hul på sommersæsonen og hvilken premiere.
Michael, vores gamle ræv, har atter fået ambitioner om at blande sig i toppen af dansk MTB, hvor vi andre ellers syntes han har hørt hjemme de sidste 15 år.
Men Michael har en plan, og nĂĄr han har det, sĂĄ sker der noget. Han tog til Silkeborg sammen med Jakob og stoppede ikke med at træde i pedalerne før end han kom først over mĂĄlstregen -Tillykke. Det var ikke hvem som helst der sĂĄ Michaels ryg, med i feltet var Vesterlund, Bonne, Webikerne og hvad de ellers hedder alle de stærke Ryttere og Team’s der heldigvis er blevet mange flere af.
I weekenden blev det så tid til den anden store forårsklassiker FitnessDK Marathon i Slagelse, løbet som blandt andet udmærker sig ved at have de største pengepræmier i Danmark.
Men der er mere end pengene der trækker store dele af den danske elite og nogle svenske til Slagelse, løbet er super flot arrangeret, ruterne er aldrig de samme år efter år. I år var der langt mere singletrack på de 19 km rundstrækning end tidligere, ruten var super afmærket, jeg har aldrig set så meget farvebånd i en skov før, et par flettede hjerter ville have fuldendt indtrykket af at køre rundt i et juletræ!
Set fra min side af Rizer baren var løbet rigtigt interessant, min største konkurrent den dobbelte Danmarksmester i H40 Ulrik Frandsen fra WEBIKE, kørte et super løb i Silkeborg hvor kun en punktering kort inden mål, afskar ham fra at komme hjem med førergruppen, var til start, sammen med ham var også Benny Anderson fra Sverige. Taktikken var nogenlunde klar; jeg skulle prøve at holde hjul på Ulrik -og helst komme med i førergruppen.
Starten blev som sædvanligt kørt for fuld damp -jeg måtte virkelig kæmpe for at holde hjul, der blev rykket mange gange indtil Klaus Nilsen og Jonas kom fri af feltet mod slutningen af første runde. Jeg kunne heldigvis se at det høje tempo også tog på Ulrik, en ærgerlig kørefejl lige inden rutens eneste bakke og han var sat. Nu var det bare om at hænge på frontgruppen, det blev en hård kamp som rosinen i pølseenden. Når man ligger sidst i et felt er det ligesom hullerne bliver lidt større. Efter anden omgang af de 4 vi skulle køre, kunne jeg godt mærke at det ikke var et tempo jeg kunne holde yderligere 2 omgange. Heldigvis viste Casper STOR Team Spirit og ofrede sin egen chance, og ventede på mig så vi kunne køre sammen -TAK Casper, der havde været langt hjem uden dig. Desværre får han en punktering, og overlader mig til at køre den sidste runde alene, der skulle arbejdes med psyken og tælles ned for at komme hele vejen hjem -Jeg vidste ikke på noget tidspunkt hvor langt jeg var foran, så kæden skulle holdes stram helt i mål. Det var en stor glæde at kunne køre i mål som vinder, og vigtigst af alt var det rart at se at vinterens træning ser ud til at have været rigtig.
Så længe det varede. Mads foran Grønbech. Foto: Tak til Esben
Hos de unge blev der ikke den store kamp om Sejren Klaus Nielsen Proghorn var den stærkeste på dagen, Jonas kørte et super flot løb og kom ind på en imponerende 2. plads. Han fulgtes med Klaus indtil kort før mål. I forfølger gruppen på 8 mand prøvede Rasmus at komme op til Klaus og Jonas, han gik desværre kold inden det lykkedes og måtte nøjes med en 10. plads. Grønbeck kæmpede med om 3. pladsen men endte på en 5. plads.
Nu venter der en travl periode for teamet med Dust Cup og ikke mindst SHIMANOLIGAEN som starter i denne uge. Læg søndagsturen forbi Maglebjerg kl.13.00 og se Mountainbike på højt niveau.
Vi ses forhĂĄbentligt derude.
Mads Bødkerfree threat of exposure
Michael Grønbech havde tyngden, balancen og rutinen til at være bedste mand til at styre uden om, eller skal vi sige bryde isen…Tillykke til ham, og fordi han satte streg under at T-Bikes er et hold, med bredde til at 4 forskellige mand kan vinde 4 forskellige afdelinger.