T-Bikes’ Benjamin Justesen lå til en medalje, da der blev kørt DM i MTB Maraton i Århus søndag 24. august. Men et styrt – og et brækket håndled – satte en stopper for medaljedrømmene. I stedet blev bedste rytter fra T-Bikes Johnni Nielsen på en 8. plads – 20 min. efter vinderen Klaus Vesterlund fra Team Rivette.
Hændeligt uheld
Ifølge sportschef Mads Bødker var der ikke tvivl om, at Benjamin havde haft en medalje inde for rækkevidde: ”Benjamin havde følt sig rigtig godt kørende og følte sig stærkere end Vesterlund, som havde lidt problemer på bakkerne. Bonne kørte rigtig stærkt, men var også så ivrig for at komme frem, at han forcerede i front det meste af tiden imens Benjamin sad på hjul og sparede sig. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at han kunne have slået dem – de var jo trods to fra samme hold og kunne begynde at køre taktisk, men han følte sig som sagt rigtig god kørende og troede på sin chance.”
Styrtet skete på et asfaltsstykke, hvor Benjamin lå i hjul Bonne, som kom for sent ind i et sving, og derfor bremsede hårdt hvorefter Benjamin var kørt op i ham og styrtet. Det var, som Benjamin selv udtrykte det ’et hændeligt uheld’. Desværre kostede det ham ikke kun medaljen, men også et brækket håndled og en arm i gips i 8 uger.
Favoritten udgik
Mads Bødker var selv én af favoritterne i veteranklassen. Men selvom han kæmpede hårdt på den første halvdel af ruten, kom han aldrig til at spille nogen rolle. Det skyldtes bl.a. at ruten var så dårligt afmærket, at han (ligesom mange andre) kørte forkert flere gange og til sidst var så langt efter, at han valgte at udgå: ”Det var under al kritik, at ruten var så dårligt afmærket. Det er jo for pokker et DM … selv de lokalkendte havde svært ved at finde rundt. Det er for dårligt. Jeg selv kørte vel forkert de ført 5-6 gange og blev hele tiden indhentet af folk, som jeg havde sat. Og da jeg så oven i købet blev ramt af en punktering, var der ikke meget fightervilje tilbage. Men jeg vender tilbage til næste år, for jeg vil gerne have fingre i den DM-trøje … men til den tid skal der godt nok være bedre styr på ruten!” sluttede den skuffede forhåndsfavorit.
Resultat, DM i MTB Maraton
free ice age the meltdown 1 Klaus Vesterlund, Team Rivette
2 Thomas Bonne, Team Rivette
3 Peter Bech, Team Rivette
4 Claus Crone,HMTBK
5 Jens Gorm Hansen, HMTBK SRAM
6 Allan Q.T Bachmann, 1900MTB
7 Michael Iversen, Team Rivette
8 Johnni Nielsen, Team T-Bikes
9 Casper Saltoft, Team T-Bikes
10 Ulrik FrandsenCycling Langelandtin cup dvd

