Det bliver nok aldrig min favorit disciplin, omend jeg plejer at være hæderlig til denne form for mtb race. Idag var det den traditionsrige Urban afdeling af slushcup – Næstved lagde gågade til.

Jeg skal ikke kunne sige om der bare var udsolgt i tanken eller om det var det kolde vintervejr som er hårdt at vende hjem til. Efter en rigtig god, men hård intensiv uge på club la Santa var det idag tid til at prøve kræfter med de sydsjællandske brosten og glatte sving. Jeg havde ikke så meget at køre for udover bare at gennemføre og måske udbygge min føring i den samlede cup. Det kombineret med minus 7-8 grader giver ikke ligefrem et motivations boost. Det kunne måske også være årsagen til at det kun var Mads B og jeg som stod til start for teamet. Forståeligt nok hvis jeg blev spurgt.
’3-2-1 kør’ troede faktisk jeg var tyvstartet fordi det var svært at høre speakeren sende os afsted. Der gik dog ikke længe før de andre også havde forstået at starten var gået. Der blev hurtig sat tempo på fronten og holder da også de første par omg. Så lukkes der ned for varmetilførelsen til hænder og det gør gear skifteprocessen lidt vanskelig. Jeg slipper fronten og må forsøge at få varmen tilbage. De sidste par omgange kommer der lidt liv tilbage i fingrene, og jeg kører i mål på en 3. Plads overall.

Mads havde som jeg en anelse svært ved at finde begejstringen og de gode ben, så han kørte ‘safe’ med en 13. overall, men en sejr i H50 klassen. Derved har Mads sikret sig pokalen for denne omgang Slush. Tillykke.

www.saltoft.com

Næste udfordringer for Teamet er en træningslejr på Club La Santa som vi ser frem til. De har opgraderet løbet dernede til et 4 dages etapeløb og der skulle eftersigende være deltagelse af stjerner som Julien Absalon, og Cape Epic vinder Karl Platt. Det skal vi se før vi tror på det…..Stay tuned.

Jeg tror vi kan nå længst, hvis vi udnytter hinandens kompetencer, de unges gåpåmod, de ældres erfaring, de vises visdom, de modiges mod og de stærkes styrke. Altså en slags alle for en strategi. Det er den eneste måde at få Danmark tilbage på topplan på. Hvis vi ikke står sammen, men i stedet kører hver vores solo-show, bliver vi kun dårligere som nation. I Schweiz og Tyskland bruger man denne strategi. Schweiz har feks. en gammel stjerne som Thomas Frischknecht til at tage rundt med landsholdet og finde de rigtigt linier på nedkørslerne. Tyskerne har en gammel downhill rytter til det samme, og de bruger i høj grad samlinger og træningslejre til at udvikle deres ryttere.

Når alt det nu er sagt, må jeg sige, at jeg personligt blev en smule skuffet, da jeg høre argumentet for at nedlægge holdet. Vi er ikke gode nok, og har ikke noget udviklingspotentiale. Personligt synes jeg at 2 mand i top 90 på verdensranglisten, og en øjeblikelig plads som nr 19 for nationer er godtaget. Udviklingspotentiale ! tja Jonas Pedersen er stadig meget ung, og for mit eget vedkommende. Så taler resultaterne vel sit eget sprog. Jeg er flyttet 300 pladser frem på verdensranglisten på 8 mdr., jeg har vundet begge DM titler, den samlede point-statestik, lavet den bedste herre worldcup placering i 4 år, blevet nomineret til årets talent og vundet nordea sportsprisen. Så helt uden udvikling er jeg vel ikke, og ser vi på Klaus Nielsen, så har han vundet 4 ud af 5 apfossligaer, og seneste lamme-tævet alle i UCI løb i tyrkiet. Det synes jeg godt, vi kan være stolte af, også som nation!

Træningsmæssigt starter en tid hvor jeg igen, skal til at fokusere på mine mål for sæsonen 2012. Det er ikke uden bekymring, da sponsorer og rejse budgettet pt. ligger i ruiner.

/Frederik Mørkeberg Mikkelsen
www.morkeberg.com

Dagens Vinder Casper Saltoft. Foto Tak Til Tony "ODLO"

En fornuftig sammensat rute som desværre havde fået en del regn, samt et par skovmaskiner havde gjort deres til at ruten blev ekstra udfordrende. Der var større stier som led under de ryttere ved at blive godt og grundigt ”sjappede” med mudder, samt de lange single track stykker som var camoufleret af blade og derfor gjorde det ekstra spændende at søge nye veje for at foretage overhalinger.

Starten går som vanligt 10.45 og da jeg ikke var med til sidste afdeling da et UCI C1 løb i Tyrkiet havde større interesse var motivationen også i top for at få revanche i den samlede stilling. Jeg lå inden start godt til med et udgangspunkt som nr.2.

Benjamin "In Mud Action"

Et indlagt start loop på 1,8km skulle gøre sit til at rytterne var blevet spredt ud og ikke forårsagede kø problemer når stien snævrede til. Jeg hugger til 50m inden vi drejer ind på selve ruten, og derfor holder jeg fornuftigt drev i cyklen. På nuværende tidspunkt ingen grund til forceringer eller stress over muligvis at have selskab i mit baghjul. Efter et par minutters kørsel i mudder er det tid til status. Den eneste som sidder med i mit hjul er min holdkammerat og træningsmakker Benjamin Justesen. Derfra var planen lagt, og kæden skulle bare holdes stram. Sikker kørsel til mål, for så at inkassere min 2. Slush sejr i denne sæson. Det betyder at jeg kan bruge juleferien i front af den samlede cup med pæn margin
ned til 2. pladsen. Der bliver kørt igen 15. januar.

En træt gammel mand......

Teamet viser igen at de hører hjemme i toppen af Team konkurrencen. En tilbagevendt Rasmus Jessing kører en sikker solid 3. plads hjem, og grand old man Mads Bødker en 6. plads overall og cementerer derved hvordan en Shark skal styres igennem mudderet.

Så blev det tid til det klassiske Heino fall race løb i Tisvilde hegn, efter sidste års snelandskab var det i år blæsten og en smule regn som tegnede vejret. Men i blæst og regn skal sharken ud ;0).

Selvom formen nok ikke var til sidste års resultat, blev bilen pakket og kursen sat mod Tisvilde hegn. Men da GARMIN endnu ikke har valgt at sponser os, måtte jeg i gang med en god gammeldags ruteplan fra krak. Denne virker stadigvæk ok, selvom det er lidt gammeldags, så da jeg på motorvejen lidt nord for Farum får øje på et par biler med mtb’er på smækken, slår jeg hjerne fra og blev en del af konvej’en på vej mod Tisvilde troede jeg!  Men det skulle vise sig ikke at være verdens smarteste idé, da de valgte at køre en rimelig stor omvej i forhold til min ruteplan og da jeg måtte lave et lille pitstop var min konvoj væk og min ruteplan kunne ikke rigtig bruges mere!! Total træls som det hedder på jysk.  Men som sendt fra oven kom Casper forbi, og så var det ellers bare med at hængte sig på yaris’en. Det lykkedes heldigvis efter et par minutter i AT og uden at overtræde alt for mange hastigheds skilte og spære linjer.

Så velankommen til Tisvilde blev twenty-nineren samlet og der blev også tid til et par røver historier fra de varme lande inden Team ”Casper , Benjamin, Jacob og undertegnet” var  klar til en omgang race. Feltet var noget stærkere i år, så podiet lå ikke lige til højre benet. Men det var nu heller ikke en del af den store plan for dagen, men nok mere en lille bonus hvis det skulle lykkedes :0). Starten gik med en lille orkan direkte i hovedet, så interessen for at tage fronten af feltet var meget begrænset.  Men da ingen T-bikere er for fine til at tage et lille nap i fronten af feltet kunne jeg jo lige så godt starte dér, så i cirka 2 måske 3 min. hvis jeg tæller meget hurtigt førte jeg faktisk løbet ;0) , så var podiet da hjemme! Men Casper fik også lyst til at tage fronten så igennem først sving er det hans tur til at føre løbet. Nu har vi kørt omkring 3-4min af løbet ;0)! Men da vi passere mål efter start sløjfen er Benjamin ved at blive træt af vores lille leg og sætter et godt tempo ud på den første omgang og jeg får desværre hurtig at mærke, at han og et par stykker mere ikke er kommet i total vinter form endnu! Deriblandt to andre T-Bikere (Casper S og Michael G.). Derefter kørte jeg resten af første omgang sammen med et par andre ryttere som kom op bagfra, som ud på anden omgang begyndte at falde fra. Dermed kørte jeg mere eller mindre anden omgang selv, hvilket ikke er skide smart når det blæser af H… til. Men jeg fik hvad jeg kom efter! En indikation af hvor formen er lige pt. en god gang træning og nogle hyggelig timer sammen med Team’et og andre glade mtb’er.

Så endnu engang tak til Tisvilde Hegns orienterings klub for et godt løb og super forplejning efter løbet. Ses helt sikkert næste år. Måske det bliver i højt solskin og 16 grader!

Bonus information: Benjamin vinder løbet foran Tommy og Jonas. Casper taber lidt pusten og bliver nummer 4 og jeg taber lidt mere luft og blev nr. 6, Michael trak vist stikket.

Billedet skal i denne sammenhæng ikke misforstås, da løbet gik fantastisk og det endte med at blive mit bedste resultat nogensinde i Slushcup sammenhæng! Men der skal jo være noget dårligt nyt hver uge og nu gik det rigtig godt til løbet i dag, så der bliver desværre ikke nogen film, da der var problemer med kameraet. Jeg er ellers blevet så glad for at kunne bruge en film til at vise hvordan løbene er gået, men denne gang bliver det kun til en traditionel løbsrapport.

I dag stod den på den 3. afdeling af Slushcup og jeg var på forhånd godt klar over, at der var gode chancer for et topresultat. Løbet fandt sted i Teglstrup Hegn i Helsingør med over 10 graders varme og kun en smule fugt i skovbunden.

Da starten gik, kunne man hurtigt fornemme, hvor mange hurtige unge ryttere vi har fået herhjemme og selvom jeg selv kun er 19 år, må jeg indrømme at det er vildt at se tre U17-ryttere tage fronten fra starten og ligge pres på. Jeg skulle dog ingen steder så tidligt i løbet og blev i en passende position i feltet blandt de 5-6 første, så jeg ikke brugte for mange unødige kræfter. Det stod dog hurtig klart, at de tekniske stykker på ruten skabte spredning så det virkelig betød noget og det var ikke til min fordel. På trods af at jeg lå og følte mig godt kørende, var det hver gang et spørgsmål om hvor meget jeg ville miste når vi ramte de stykker. Kunne tydeligt mærke den manglende mountainbike træning der har været udskiftet med landevejstræning det sidste lange stykke tid. Det betød desværre at jeg efter et teknisk stykke mistede fronten i form af Morten Laustsen og Sebastian Fini. Senere mistede jeg også både Kasper Overgaard og Lars Eghoff som også havde fundet et bedre flow i et af de tekniske stykker. Det sidste af løbet kørte jeg med Louis Bendixen, som jeg også lå med til sidste løb inden defekten. Vi havde fundet et fint samarbejde, hvor vi lige kunne holde Michael Jørgensen bag os.

Det værste var at der aldrig var meget mere end 1 minut op til de førende, men benene kunne ikke køre hurtigere. Det kunne især mærkes på det sidste tekniske stykke inden mål som virkelig fik rystet alt fart ud af både cyklen og mig.

Jeg kunne køre i mål efter 1 time og halvanden minut til en samlet placering som nr. 5 og en 3. plads i Herre klassen. Dejligt endelig at komme i mål uden at der har været nogle tekniske problemer, så jeg endelig kan se hvordan jeg nogenlunde ligger i feltet. Efter i dag kan jeg se, at det ikke står helt skidt til og det er fedt efter en skadespræget sæson.

Sådan er det når man ikke spænder den ordentligt! Og ikke nok med det, lykkedes det mig at glemme én del, så da jeg fandt et multitool jeg kunne låne, kunne jeg alligevel ikke montere sadlen. Så det blev et langt løb stående og det lykkedes mig aldrig at finde delen desværre. Men kørte i mål, så T-Bikes forhåbentlig stadig har en chance i holdkonkurrencen. Løbet gik ellers strålende indtil det skete, men nu ser jeg frem til næste uges 3. afdeling d. 20. november, så må jeg prøve igen der. I mellemtiden vil jeg efterspænde sadlen ordentligt

Casper bliver 2, Niels 8, Mads 12, og undertegnede 93.

Her er en lille film fra dagens løb, jeg lige fik klippet sammen:

/Frederik Mørkeberg Mikkelsen
www.morkeberg.com

Jeg har fået en Shark Team 29″ og med udstyr såsom XX, Rock Shox reba modificeret med Xlock, håndbyggede hjul, og lette dæk ender vægten alt inklusiv på 9,0 kg. Det er godkendt af en cykel på den størrelse, og de komponenter. Jeg vil løbende prøve at få testet de lidt større hjul under diverse løb. Har foreløbig kørt 2 løb af forskellig kaliber så jeg har lidt at byde ind med når snakken om de store hjul ruller. Følg med her hvis du overvejer at skifte hjulstørrelse.

En nat med frost havde gjort den ellers tørre rute, en smule hård i overfladen og rødder lidt glatte. Derfor skulle man holde tungen lige i munden for at undgå styrt, og defekter. Det hører jo med til MTB:-)

Starten gik nogenlunde rettidigt 10.45 og med en go stigning op af Højbjerg kom der hurtigt spredning på feltet. I den forreste gruppe hvor jeg befandt mig sad vi hurtigt 4 mand. Faktisk 2 unge mænd, en rigtig ung mand, også en aldrende mand, men alle bestemt godt kørende. Jeg selv led under diverse undskyldninger som jeg ikke gider gå nærmere i dybden med:-) så jeg synes der til tider blev kørt stærkt. Jeg kom faktisk afsted ret tidligt i løbet, men pga de mange grusstykker blev jeg spolet ind igen, og der var igen samling i fronten. Lidt længere tilbage dirigerede Mads tropperne i form af Niels, og Frederik. Sidstnævnte måtte dog kapitulere grundet en defekt sadelpind – surt. Denne defekt havde desværre også indvirkning på Holdkonkurrencen som vi tidligere har haft styr på. Idag røg vi af podiet, ja faktisk ned på en samlet  4. plads.

Tilbage til løbet og ud på 3. omg gik fronten lidt i stå. Ingen ville rigtig ofre sig, så der var lagt an til en hård afslutning. Den kom desværre aldrig rigtig. Jeg forsøgte at lægge pres på halvvejs på sidste omgang, og det var kun en velkørende Sebastian der kunne sidde med. Vi kom alene tilbage mod mål, hvor jeg desværre ikke formår at presse mig først ind på single tracket og må nøjes med en samlet 2. plads.

Niels ender 8, Mads 12, og Frederik 94.