T-bikes.com Hi-Tech Carbon Performance Bikes

Mads gir den gas i Brasilien (arkivfoto)

Jeg har nu været hernede i 4 dage og fået kørt 5 omgange på VM ruten. Ruten er lidt af en mundfuld med dens 330 højdemeter over 5,2 km, fordelt på 3 stigninger –jeg er blevet rigtig glad for min 36T bag klinge!

Underlaget er meget blandet med grus, sten og hårdt pakket sand/jord. Det stiller nogle krav til dæk valget, de første dage kørte jeg med CONTI’s Speedking som fordæk, men kunne ikke rigtigt få det til at stå fast på en del af ruten hvor man kører nedad ”off camber” på hårdt sand, jeg har i dag prøvet med Mountain king 2.2 hvor knopperne sidder noget tættere, kombineret med et noget højere dæktryk end jeg plejer -lige over 2 bar, det gav straks meget mere greb –heldigvis.

Min fornemmelse for løbet som snart nærmer sig er god, jeg er klar til at køre med alt hvad jeg har –så er resten op til konkurrenterne!

Jeg tror også at nedkørslerne er så tilpas svære at jeg har en fordel.

Desværre kommer min overmand fra sidste år, den forsvarende verdensmester Svenske Benny Anderson ikke til start –Han fik en skade ved det nyligt afholdte Europamesterskab. Så som det ser ud nu kommer den største konkurrence fra 2 nyoprykkede Italienere   –Håber de har lidt mere sportsånd end deres landsmand fra sidste år!!

Ellers er Brasilien en dejlig oplevelse, med smilende og imødekommende mennesker. Vi bor lige ud til Atlanterhavet i et hyggeligt lille ressort, langt væk fra Balneario Camboriu som er en stor by med en klassisk Brasiliensk lang strand med tilstødende højhuse –faktisk pænere end det lyder.

Mit løb kørers på lørdag 8.30 lokal tid -13.30 dansk tid –så send mig nogle gode tanker.

Aluego

Mads

Niels Bay krydser stregen til Atea12

Med en tætpakket løbskalender i første weekend i september, var det spændende at se hvor mange der egentligt turde tage kampen op med nye 12 timer på cyklen lørdag d. 4. september.
T-bikes rummer mange ryttere, der kører løb næsten hver weekend, hvad enten det er i Danmark, Tyskland, Sverige eller sågar Brasilien (VM for Masters køres næste weekend med Mads Bødker som deltager).

Med afbud fra Rasmus Jessing, var det op til Jonni Junker, Frederik Mørkeberg og Niels Bay at kæmpe for sejren i Atea 12. Samme opsætning som lige netop blev nr. 3 i Hustlernes H12 efter T-bikes´ 1.hold og Holte MTB. Så det var med oprejst pande der blev kørt for en skammelplads ved Bøndernes Hegn i pragtfuldt solskin, og heldigvis, vil nogen mene, ikke alt for varmt vejr. Vi startede som sædvanligt ud i relativt hårdt tempo, og Jonni Junker kørte første omgang sammen med Holtes mand og så endda en repræsentant fra MTB O-Landsholdet.

Efter nogle omgange lykkedes det at få et forspring på et par minutter, og vi besluttede at køre 3 omgange af gangen i stedet for 2, så man også kunne nå at få hvilet lidt. Men generelt var vi alle tre enige om, at den sidste af de 3 omgange (hver omgang tog ml. 18-19 minutter) var en led satan at komme igennem.

Erik Skovgaard fra MTB- O landsholdet kørte hurtigst af alle og hentede ca. et minut på os, hver gang han var i sadlen. Det var bare ikke nok til at kompensere for de langsommere ryttere på holdet, så MTB-O drengene forblev heldigvis bagved. Holte kom skidt fra start om formiddagen, de kom til at køre lidt forkert, og så blev der også ødelagt et par hjul undervejs. Rigtig surt, og speakeren Bo Verstergaard formåede til fulde at gøre et drama ud af begivenhederne. For kampen var rigtig tæt om 2. pladsen og det lykkedes lige akkurat Holte at hente 2. pladsen på sidste omgang, inden målet lukkede kl. 21.
Jonni fik en punktering, og tabte et par minutter til sidst i løbet. Heldigvis var Mørkeberg klar til at tage over da en frustreret Jonni kom tonsende ind på et halvflat baghjul. Så selvom forspringet endte med at være ca. 10 minutter, så T-bikes kunne nå at køre en ekstra omgang inden målet lukkede, var det altid med en hvis paranoid indstilling at der blev givet gas indtil, ja allersidste omgang. Den havde Niels Bay æren af at køre, og da adrenalinen var væk, blev det faktisk ret hårdt at slæbe cyklen i mål, efter i alt 312 km., skulle jeg hilse at sige!

Atea har vha. et godt organisatorisk arbejde formået at kombinere indsamling til velgørende formål med flot cykelløb. Alle startpengene gik til BørneFonden med henblik på skoleprojekt i Burkina Faso. Mere end 264.000 kr. blev det til i alt.

Se billeder fra løbet her

Bo Skakke var på stedet til Atea12 og kom tilbage med et par stemningsbilleder fra det flotte løb, som var præget af godt humør, godt vejr og en flok charmerende norske Atea jenter.

Det lykkedes endda T-bikes’s Frederik Mørkeberg, Niels Bay Pedersen og Johnny Juncker at løbe med første pladsen i herre trio klassen – og det endda på trods af, at holdkaptajn Mads Bødker i disse dage prøver kræfter til VM.  Så holdet måtte stå på helt egne ben. Flot kørt og tillykke til dem med sejren…

Johnni var sulten i sidste uge, først og fremmest efter at vise at formen  endelig er ved at være der. Her er hans beretning.

Forretten bestod af 6. afdeling af Dust cup som blev serveret i Storedyrehave på en forholdsvis flad rute. Start- loopet var, for at sige det mildt, ikke skide smart når nu der er så mange store stier i skoven. Så jeg blev faktisk sat fra starten ;0( . Men det skulle nu ikke ødelægge min trænings tur. Så måtte  jeg bare i gang med at tage nogle placeringer tilbage.  Det lykkes faktisk mere eller mindre at overhale ryttere igennem hele løbet. Afsluttet med en OL guld vinder  (Eskild Ebbesen) omkring 500m før målet. Så  jeg kom ind på en okay 8. plads. Vinderen af løbet blev en suveræn Benjamin J. hele 3 min foran Jens G fra HMTBK, som vandt spurten foran Rasmus J. Men det blev til en god gang træning inkl. turen frem og tilbage til KBH.

Hovedretten bestod af den klassiske ret Stimorol 2 timers løb. Retten blev serveret i det smukke Nordsjællandske natur.  Hovedretten var ikke helt så stærk krydret som forretten samlet set.  Starten gik stille og rolig, kom på hjul af Klaus N ind på det første single track. Kunne godt se på Klaus N, at han kørte med meget overskud. Så på første stigning sætter han tempo og der er ikke rigtig nogen som vil/kan lege med.

Simon T og jeg får dog slået et lille hul ned til resten af feltet, som desværre kun holder en omgangs tid inden en 5 mands gruppe kommer op og tempoet går lidt ud af gruppen.  Jeg har det okay og kan sagtens sidde med i gruppen. Gruppen arbejder okay sammen men tempoet falder lidt. Jeg vil dog ikke bruge alt for mange kræfter da første pladsen var kørt. Gruppen bestod af 3 HMTBK, 1 Hareskov rytter også 2 T-Bikes rytter Mads B og undertegnet.  Så anden pladsen skulle findes i gruppen og med Simon Tarp i gruppen var jeg godt klar over at det var ham jeg skulle holde øje med, selvom han gik lidt kold i forretten i onsdags  ;0). Mads styrtede desværre på 2. eller 3. omgang, og kommer desværre ikke op igen. Så må selv om at lave lidt arbejde samme med en godt kørende Thomas Roien og Henrik Cohen. Tror Lasse P har brugt mange kræfter på at lukke hulet så han gemmer sig lidt sammen med Simon på 3. omgang. Men jeg synes nu benene virker meget godt, så sætter tempo ud på 4. omgang og det reducerer gruppen til 3 mand. Jeg styrter desværre midt vejs på omgangen, men kommer på cyklen igen, men skal lige sætte kæden på og tjekke at arme og ben virker ok. Det resulterer i at Henrik C kommer forbi og Lasse P og Simon T er kørt. Men med adrenalin pumpende rundt i kroppen og benene stadigvæk friske lukker jeg først hullet op til Henrik og derefter op til de 2 HMTBK inden vi kører ud på sidste omgang.  Jeg prøver at sætte lidt tempo på de første små bakker på omgangen men Lasse P og Simon T giver ikke en meter væk, så det bliver en taktisk sidste omgang.  Jeg bruger måske lidt for mange kræfter i front af gruppen, men vil prøve at gøre løbet hårdt. Åbner spurten på den sidst store grusvej inden man drejer ind i skoven på det sidst single track, men mit baghjul kammer desværre over, så Simon kommer først ind på sporet og tror faktisk også Lasse P kommer forbi. Men det lykkedes at overhale Lasse P inden vi kører ud på den lille grus sti inden mål slusen. Så Simon T tager anden pladsen og undertegnet tager den sidst podie plads. Tak for kampen Boys  ;0) .

Så nærmer min sæsons højdepunkt sig med hastige skridt, de sidste forberedelser er på plads. Cyklen er blevet gennemchecket og nye sliddele fra TOKEN og SRAM er sat på. -Nu er det så mig der skal fin tunes….

Efter min anden plads sidste år, hvor guldet og regnbuetrøjen kun var 12 sekunder foran mig, har jeg trænet målrettet frem mod dette års WM. Jeg syntes dog ikke rigtigt at jeg har ramt formen på noget tidspunkt på nær til DM i Landevej, hvor det kørte for mig. DM i Varde var en katastrofe, jeg var slet ikke kørende –og jeg forstår faktisk stadig ikke hvorfor. Jeg tog en uges total cykel pause efter Varde, og startede så langsomt op igen. Træningen er sådan set gået godt, men jeg mangler flere gode dage i træk for at kunne tro på at formen rigtigt er der –mærkeligt med den usikkerhed ligegyldigt hvor godt man er forberedt vil den sikkert altid være der!

Årets WM køres i den sydlige del af Brasilien i Balneário Camboriu som ligger i en provins der hedder ST. Catarina. Der har tidligere i 2006 været kørt World Cup der. Video fra det løb viser en rigtig teknisk rute –håber det bliver noget lignende, teknikken var min store fordel sidste år. Ellers er det en rigtig killer rute med 330 HM på 5.2 kilometer..  Fordelen i år er at løbet køres ved havets overflade hvor vi sidste år var i 1700 meters højde.

Jeg rejser derned så jeg har en uge inden løbet til at lære ruten godt at kende, og nå at slappe af så jeg står til start med helt friske ben Lørdag den 11.

Du kan se mere om WM her: www.ciclismosc.com.br/worldchampionships/site/

Jeg vil forsøge at skrive mere når jeg kommer derned, og får set på forholdene.

Vil indlede denne lille løbsrapport med et stort skulderklap til DMK/HMTBK som var værter for søndagens 4. afd af Ligaen. De havde ikke mindst fundet den skov på hele Sjælland som bedst kunne klare +100mm regn dagen inden, fede op – og nedkørsler. Alt i alt en super cool rute med ikke mindre end små 300HM. Perfekt scene for rigtig mtb ræs.

Når det så er sagt må vi hellere lige vænne tilbage til selve løbet. De skal heller ikke have for meget ros:-)

Starten blev for os alle udsat en 20-25min så der var ekstra god tid til at varme op. Mads var første mand i ilden til at vise at selvom han ikka havde haft dagen til DM er han stadig den hurtigste “far” på mtb. Sikker kørsel, og overlegen tidsmargin ned til nr. 2. Han tager som så mange gange før øverste trin på pallen, og har stadig førertrøjen i ligaen.

Herre elite, samt junior klassen mødte til start kl. 14.30 og med 6 omgange på en meget hård rute var der virkelig basis for at få hammeren. Folk lagde måske mere konservativt ud i starten – eller også gjorde de ikke. Jeg havde selv fået en noget bedre seedning end DM, og jeg ville gerne bevise at det er der jeg hører til. Kan efter startloopet se Benjamin fremme, og har Rasmus hjul. Det skal nok gå godt tænkte jeg. Lidt længere tilbage kæmper Johnni, og Niels sig frem i feltet. 2xFrederik starter 1min efter os.

Der kommer hurtigt spredning på feltet og efter et par hårde omgange hvor jeg slet ikke kan finde flow på ruten må jeg slippe Rasmus hjul, og finde mit eget tempo. Grunden til at jeg ikke har nævnt Grønbech endnu er at jeg stadig er overrasket over at se ham til start. Ruten var langt fra hans favorit, men applaus for indsatsen så længe det rækkede.

3. og 4. omg gik noget bedre for mig. Jeg holdte mig hele tiden godt inde i top 10, men det føltes mere som om der kom hul igennem til benene. Stigningerne blev mere overkommelige, og farten blev langsomt øget. Det resulterer i at der lige pludselig dukker ryttere frem i horisonten , og det giver motivation.

6. omgang skulle bare overståes, og jeg befandt mig nu på en 5. plads med en jagtende nordmand bag mig. Ruten passerede flere gange hinanden så det var muligt at holde styr på dem foran, og bag sig hele vejen rundt. Det kan både være godt og ondt.

I mål var der allerede en lille eksklusiv klub som jeg kunne melde mig ind i. Rasmus kører ind lidt før mig, og vores lille missil Benjamin havde ikke dagen, og må nøjes med en 3. plads. Johnni tager sidste præmie på en 15. plads, og en slidt Niels ender på en 30. plads.

En stadig godt kørende Frederik M må se sig besejret af et par nordmænd, og en meget velkørende Jonas. Frederik K arbejder sig vej op til toppen af junior feltet hvor han hørte til inden hans ufrivillige pause.

DM skuffelsens nedtur skulle nu vendes til VM-optur. VM i MTB MX blev afholdt i St. Wendel (Tyskland) på en 108 km lang rute med i alt 2500 højde meter. Jeg tog til St. Wendel mandag for at kunne nå at køre ruten, som umiddelbart virkede en smule kedelig i forhold til de to sidste år. DCU havde i år valgt, at udtage hele 8 ryttere (5 herre og 3 damer). Dette betød at landstræneren var med i form af Michael Borup. Ham og hans staff ordnede alt for os, så vi kun skulle koncentre os om søndagens løb.
Endelig kom søndagen. Efter sidste års placering som nr. 46, var målet i år at komme i top 40. Jeg vidste derfor, at jeg skulle holde mig til i starten når verdensstjerne som Sauser, Nahf, Lakata, Stander og mange flere er på startlisten. Der blev som forventet åbnet op fra start og jeg holder mig i frontgruppen så længe det er muligt, men tempoet bliver for højt og jeg må slippe fronten efter 40 km. for ikke at brænde ud for tidligt. Jeg finder hurtigt mit eget tempo, men må samtidig sande, at der ikke er nogen at følges med. Det resterende ender som solorit indtil 5 km. før mål, hvor 3 mand kommer op til mig. Jeg er nu glad for mit kendskab til ruten og ved hvor jeg i opløbet skal sætte dem for at vinden vores interne spurt. Jeg kommer i mål 14 min. efter vinderen Lakata på en meget tilfredsstillende 36. plads. De øvrige danskere ender som føger: Jens Gorm nr. 44, Klaus Nielsen nr. 50, Allan Bachmann nr. 67, Rasmus Jessing nr. 75. En stor kørende Anika Langvad kan nu kalde sig VM-broncevinder. Stort tillykke! også tillykke til søstrene Nørrgård som bliver nr. 7 og 14.

Når man nu går og forbereder sig på et af sæsonens højdepunkter, nemlig DM i Varde, håber man selvfølgelig på det bedste. Målet var derfor en DM-medalje og som tiden gik blev jeg mere og mere sikker på, at trøjen var inden for rækkevide. Jeg var derfor ualmindelig oplagt da nedtællingen til DM startede. Den lette hovedpine blev af samme årsag tilskrevet nervøsiteten. Jeg skulle dog senere blive klogere. Startskuddet gik og afsted i fuld fart, da jeg vidste man skulle holde sig fremme på den super fede rute, som Varde MTB havde lavet. Hurtigt sad jeg alene med Klaus Nielsen i front og midt på første omgang på Rævebjerg virkede Klaus en smule presset. Jeg prøvede ham af med et lille ryk og fik hurtigt et hul. Dette gav mig om noget endnu mere troen på, at titlen kunne blive min. Hvor der handles, der spildes og ved en oversatsning i et ellers uproblematisk sving røg jeg en tur i jorden. Jeg var hurtig på cyklen igen, men lidt forslået og da jeg kunne høre Klaus tæt på, valgte jeg at lade ham komme op. Jeg følte stadig, jeg havde styr på tingene og regnede derfor med, at jeg ville stikke igen på fjerde omgang. Det blev imidlertidigt aldrig aktuelt, da jeg begyndte at få det varmt. Det blev pludselig en kamp bare at holde Klaus’ hjul og ligemeget hvor meget jeg drak af min engergidrik hjalp det ingen ting. Det hele endte i en atom-nedsmeltning, hvor jeg havde kramper og tunnelsyn og udeafstand til at forsvarre min andenplads mod en stærkt kørerende Jens Gorm. Ligeledes var jeg chanceløs, da jeg ude på fjerde omgang blev hentet af Klaus Vesterlund. Resultatet blev en fjerder plads. Jeg husker ikke ret meget fra da jeg kom i mål, hvilket sikkert er meget godt, for efterhånden som jeg kom mere og mere til mig selv voksede min frustration og skuffelse. Tirsdag blev det for meget af det gode og kun en syv timers tur kunne give mig ro i sindet. Tillykke til Klaus med en velfortjent titel.

Vejret er for tiden helt perfekt til en tur i skoven, og min motivation var her til eftermiddag helt i top til en gang solid intervaltræning. Mountainbiken har for en kort bemærkning stået stille, da jeg har slikket mine sår efter forrige uges rullefald med cykel i Frammersbach. I stedet har jeg brugt en del timer på hjemmetræneren; en helt igennem sindsyg beskæftigelse her i sommervarmen.

Tilbage til Hareskoven, hvor jeg lagde ud men en klassisk omgang 3 gange 3 minutters maksintervaller. En dejlig måde at vække kroppen og få blodsmagen frem i munden. Formen er heldigvis ikke helt skidt, og nu hvor vi nærmer os DM, skal den bare finpudses.

Dagens andet sæt intervaller blev i anledning af det gode vejr og generel legesyge slået sammen til en tur rundt på hele det røde spor med gashåndtaget drejet godt i bund. Jeg startede ved grusvejen tæt på Skovbrynet Station, først den del af sporet TBC har renoveret (og tak for det gutter!) og så med uret rundt gennem Hareskoven, Lille Hareskov for til sidst at ende tilbage i Hareskoven på grusvejen ved broen over Hillerødmotorvejen. Altså hele det røde spor undtagen Bøndernes Hegn og Furesø-delen af sporet. Tiden blev 47 minutter og 28 sekunder. Det kan godt gøres hurtigere, men så skal I stramme ballerne, drenge og piger

Happy Trails! (citat TBC; check mere her)

Rasmus

Ps. Benjamin og jeg er blevet udtaget til Landsholdet, og vi skal sammen med Jens Gorm Hansen (HMTBK) og Allan Bachmann (Aarhus1900) til VM XCM .

I weekenden drog Johnni, Benjamin og jeg sydpå. Målet var Frammersbach i Tyskland hvor et UCI-kategoriseret marathon blev afholdt.

Turen foregik i Johnnis fars gamle Honda, og både humøret og temperaturen i kabinen var højt, da vi susede ned ad Autobahnen.

Vel ankommet fik vi indkvarteret os på byens sidste hotelværelse, og kunne bagefter i ro og mag besigtige rutens første stigninger.

Efter en god nats søvn stod vi til start søndag morgen. Min taktik på dagen var, med udsigt til 117 km og 3500 højdemeter, lidt  defensiv, så jeg lod en frontgruppe med 10-12 mand køre væk ret tidligt. I den sad både Benjamin og Claus Crone (DMK). Benjamin så meget stærk ud og sad forrest og satte tempo. Desværre punkterede han, faldt ned gennem feltet, og kom først op til min gruppe igen efter 64 km.

I mellemtiden havde jeg taget mit største styrt til dato. På en meget hurtig nedkørsel, lige ned gennem en skov, mistede jeg kontrollen ud over to små hop og stod på taget med små 50 km/t. Opmålt giver det omkring 92 cm hudafskrabninger på hele højre side – AV. Det tog mig små 10 km at komme op til min gruppe igen.

Da Benjamin var kommet frem til os brugte han 5 min på at sunde sig, og så kørte han væk. Jeg prøvede at følge ham, men kunne i første omgang ikke. Han var kørt i bunden af en meget lang stigning, og da tempoet i gruppen blev for lavt, stak jeg selv og fandt en god rytme.

Hentede Benjamin inden toppen, og så fik vi gang i et godt samarbejde, selvom vi på skift havde vores små kriser. Med 15 km til mål lå vi 8 og 9, og på det tidspunkt bekymrede vi os ikke om at blive hentet, men nærmere om hvor mange fra den oprindelige frontgruppe vi ville hente.
Med 10 km til mål kørte vi den sidste reelle nedkørsel; og så punkterede jeg.

Kunne hverken få skum, eller CO2-patron til at virke, så jeg endte med at bruge fem minutter på slangeskift.. tabte 13 placeringer medens jeg stod der.

Fik hentet et par stykker på de sidste par km, men måtte nøjes med en 18.plads – ret surt. Claus Crone blev sekser, Benjamin otter og Johnni, der ikke ramte dagen, 46.

Turen hjem blev en varm og klistret fornøjelse, men selskabet fejlede bestemt ikke noget. Dog var jeg glad for at ramme min seng, da jeg nåede så langt  – tak for turen drenge.

Rasmus – der godt vil træne, men lige venter til i morgen, når jeg kan vikle de første forbindinger af.