Påskesøndag måtte familieidyl, sildemadder, æggetrilning og Linie Akvavit vige for første afdeling af ShimanoLigaen på Møn.
DMK arrangerede, og løbet var i år et UCI kategori 2 løb. Det havde for alvor trukket udenlandske ryttere til startstregen og vi havde selskab af velbarberede ben fra både Norge, Sverige, Australien, Belgien og Tyskland. Et solidt felt med små 50 startende i eliteklassen.
Turen til dette hjørne af kongeriget foregik i lånt bil pakket med cykler, mit personlige heppekor, tankstationskaffe og pølsemadder hjemmefra til at sikre ro på bagsædet. Der var også blevet plads til Niels fra teamet, som ikke sådan lader sig skræmme af to bagsædechauffører på omkring en meter.
Vejret var let overskyet fra morgenstunden, men undervejs til Møn blev det gradvist værre. Temperaturer under ti grader og regn i tunge kaskader lovede bestemt ikke godt for to timers cykelsjov i skovbunden. Da vi kom frem var hele startområdet indhyllet i tæt tåge og ud af disen dukkede det ene mudderklædte spøgelse efter det andet. Skoven lignede noget der egnede sig mere til en Robin Hood film end cykelløb. I det øjeblik må jeg indrømme at en kop kaffe og et stykke kage i caféen var det mest fristende 
.
En lille prøverunde afslørede at ruten bød på store dele løb med cykel, en specialitet vi trods alt har fået øvet en del over vinteren i høj sne.
Godt varmet op gik en lidt hektisk start ned af en bred grusvej; 500 m og så 120 grader til højre ind på en smal sti. Positionskampen var temmelig hektisk og jeg lå nogenlunde placeret omkring nr. 10. Fik kæmpet mig gennem det værste pløre og avancerede nogle pladser, selvom de to førende ryttere var over alle bjerge. Kørte ud på anden af de fem omgange i fjerde position. Forholdene på ruten var helt specielle og kan bedst beskrives som en blanding af mudderspeedway og terrænløb med cykel (der svulmede til dobbelt vægt og størrelse på grund af de voldsomme mængder klistret lerholdigt mudder). Alt sammen noget, der trak kræfter ud af hele kroppen, og jeg måtte også gå ned i tempo og vinke farvel til top fem.
Så var det på tide at fokusere på det positive. Benjamin fra teamet lå godt placeret ude foran, og Mads dikterede stabilt tempo fra sidelinjen. Mit eget heppekor gav også lidt ekstra motivation, men tingene tegnede ikke så lyst, da jeg blev hentet af Jens Gorm Hansen og Jonas Pedersen fra HMTBK. Lidt af et deja-vu da jeg frygtede den skæbne, der overgik mig flere gange sidste sæson, når Jens kom stærkt kørende sidst i et løb. Min yngste datter Astrid på 2 begyndte også at heppe på Jens (Kom så Dagmars far!) Mine to følgesvende begyndte dog at se lidt slidte ud; og da jeg prøvede dem lidt af på en solid stigning, måtte de begge slippe.
Overskuddet kom tilbage, og på vej ud på sidste omgang overhalede jeg Christian Poulsen (Kolding BC), der prøvede at holde kramperne på afstand og ikke kunne følge mit nyfundne tempo.
På vej ind mod mål dukkede Benjamin op mellem træerne, men jeg kom aldrig nærmere end 30 sekunder. Facit er en tilfredsstillende femteplads, og top tre var ikke længere væk end 50 sek. Klaus Nielsen fra Team Mühle-Pronghorn Racing var i en klasse for sig og sejrede mere end fire minutter foran nummer to. Påskeharen så vi ikke meget til denne eftermiddag.
Resten af holdet klarede sig også godt, og især Casper Saltoft var ikke langt bagefter med nogle gode stabile omgange.
Frederik Kjeldsen blev nr. 2 i U19 og kørte som et Schweizerur tre omgange indenfor 2 sek! På de sidste omgange var der ikke så langt op til Jonas Pedersen. Frederik har været plaget af en knæskade siden Januar som heldigvis er i orden nu, men det har naturligvis sat ham lidt tilbage. Det bliver spændende at se hvad de næste måneder bringer.
Teamchef Mads Bødker vandt sikkert i H40. Selvom en lille gren i bagskifteren truede med at ødelægge dagen -det blev kun til et bøjet drop og en bagskifter krøllet ind i egerne, som til alt held kunne bøjes på plads så omgangen kunne køres færdig i single speed.
Resultater kan findes her: ShimanoLiga
Alle fotos er taget af team prospect Anton Bødker
