Lørdag d. 13. februar diskede Team Hustler op med nyklassikeren Night Ride Race. Et mountainbike løb i mørke, med det formål at kåre Mørkets Mester (og have det sjovt, hygge sig og fortælle røverhistorier 
)
Forrest i feltet stod et par stærke herrer fra HMTBK klar: Henrik Andersen og Kasper Busk. Undertegnede så det som en kærkommen mulighed for at finjustere snefærdighederne og revanchere sidste års andenplads (der godt nok i mit hoved var en delt førsteplads med daværende holdkammerat Jonas Pedersen), der i de officielle rekordbøger figurer som 0,04 sekunder fra skamlens øverste trin.
Den korte rute blev inden start kørt igennem i fælles flok og i et adstadigt tempo, så alle kunne komme rigtigt rundt, når først det gik løs. Opmærkning af en rute i mørke kan ikke klares med små papskilte, så Hustlerne havde været i gang med den helt store pose refleksbrikker, der var strøet ud over skovens træer som lametta juleaften.
Ruten blev gemt på den interne disk, og så var det ellers bare om at blive klar til en times mørkeleg. De fire yderste lag termotøj blev skraldet af, skoovertrækkene smidt (det trak op til en del løb med cykel) og det meste luft lukket ud af hjulene.
Stod ved siden af cyklen, og løb så det bedste jeg har lært med cyklen på nakken, da starten gik. Troede jeg skulle klare den i elegant crossstil, ved at sprinte langt foran dem, der startede på cyklerne, for derefter at svinge mig i sadlen og skyde elegant af sted gennem den dybe sne. Desværre kastede jeg cyklen fra skulderen via min ene læg ned på jorden (pedal mod ben i fuldt firspring –AV), med det resultat at jeg et øjeblik gik i stå, kom akavet på cyklen og slet ikke kunne komme i gang i den løse sne. Men forrest det var jeg da; med 4-5 cm.
Henrik Andersen skød forbi på sin crosscykel og så var det ellers om at hænge på. Op ad bakke og så skarp til højre ind gennem skoven i to traktorspor, der snoede sig ind mellem træerne og gemte på mere løs sne, der mange steder kun lige dækkede et endog meget ujævnt underlag af afskårne grangrene fra vinterens skovhugst. Henriks crosser kunne ikke helt følge med i den slags terræn, og den hvide T-bike følte sig helt klart på hjemmebane.
Jeg var tilbage i førersædet, og derfra synede taktikken klar. Med et stabilt tempo, hvor antallet af køretekniske fejl blev minimeret, kunne det her løb vindes.
Vi var tre mand i front de første 20 minutter, og så begyndte jeg at få et lille hul ned til den energisk jagtende HMTBK-duo. Stille og roligt sejlede jeg væk fra mine forfølgere, selvom det var svært at fornemme hvor de var (både på grund af mørket og fordi underlaget gjorde det umuligt at orientere sig i andre retninger end lige fremme og skråt nede). Syntes dog hele tiden at jeg kunne høre Kasper Busks hylende bremser ubehageligt tæt på.
Sporet ændrede i løbet af den næste halve time visse steder karakter fra ”svært kørbart” til ”kan med overmenneskeligt held køres med tre kilometer i timen”, og så var det for alvor tid til løb med cykel.
Har lige fået nye cykelsko, der med monterede knopper, fungerede helt perfekt i de her forhold. De lange tynde ben gik som trommestikker, og selv ned ad bakke var der tid at hente ved at løbe i stedet for at cykle.
Sidste halvdel af løbet øgede jeg forspringet hele vejen, og jeg kunne svært tilfreds løbe over målstregen (med cyklen over hovedet; sådan noget kulfiber vejer jo ikke så meget ) som Mørkets Mester 2010.
Efter løbet diskede Hustlerne op med varm suppe og et sandt slaraffenland af store og små kager, så jeg var godt tanket op inden den lille times cykeltur hjem til Vesterbro.
Endnu en gang tak for et super arrangement – glæder mig allerede til 2011 versionen. Og et ekstra tak til Henrik Storgaard for lån af billeder.
Rasmus
