T-bikes.com Hi-Tech Carbon Performance Bikes

Efter en vinter, der af flere årsager ikke helt har tilladt den store cykelaktivitet, var det søndag tid til en lille test.

Roskilde Cykel Motion inviterede til det årlige Isstjerneløb i Hedeland. Sneen lå smukt over hele ruten og inden start kiggede solen også frem mellem skyerne. Det var ikke just business as usual, da jeg stadig har glæde af to brækkede ribben efter et styrt til Slush Cup 3. januar. Desuden har jeg kæmpet lidt med noget lungebetændelse og har i det hele taget haft lidt ondt af mig selv. Kuren mod den slags selvmedlidenhed er selvfølgelig to timers cykelløb i  noget, der minder om ti graders frost.

Til at sætte tempo på løjerne var Jens Halling fra Team Hareskov Cykler og en lokal helt fra Roskilde Cykle Ring klar på startstregen. Vi fik hurtigt etableret et udmærket samarbejde, og selvom jeg på grund af manglende kilometer på hvidt underlag, de første ti kilometer følte mig lidt som Bambi på glat is var det overskueligt at sidde med.

Hvis man som Frk. Smilla kunne læse sneen var der en hel lille novellesamling at tage fat på: Den fast pakkede med hård overflade, som at køre på en god fast grusvej med masser af greb. Den tunge løse slags, der føles som at køre gennem dybt sand. Den troløse, hvidt pulver med spejlglat is nedenunder. Og så en masse andre. Desværre er det hele én hvid grød når man kommer fræsende med 30 kilometer i timen og bare gætter og håber på underlagets beskaffenhed. Forrest havde vi dog en kompetent guide i form af lokalkendskab fra Roskilde. Efter 20 af 42 kilometer blev vores stifinder desværre ramt af en punktering, og så var der ikke så meget tvivl om, at sejren skulle findes mellem Jens og mig.

Ruten havde tre gode steder at skabe afgørelsen på: Skibakken, et lille alpint skisportssted midt på Sjælland, komplet med skilift og det hele! En god lang stigning på noget, der nedenunder alt sneen nok var en grusvej og kort efter De 7 Høje et fedt snørklet stykke singletrack over syv små knolde og tilbage igen.
Skibakken blev brugt kun til lidt spredt fægtning, selvom det var ret sjovt at se skiløbere og snowboardere komme nedad den samme bakke, som man kører op ad i et løb.
Stilstand til vi ramte den lange stigning med Jens forrest. Da jeg pressede tempoet i vejret, måtte Jens slippe, og så fik den ellers en over nakken for at komme helt væk. Et stykke med fladt og så over de 7 Høje, ingen at se bagude, ”Kette rechts”.

Modvind og sne var alt hvad der skulle overkommes for at køre en opløftende sejr i hus. Og helt ude i Nisse/Hedeland kunne man et øjeblik godt føle sig som Mumitrolden, der vågner op midt om vinteren, og helt alene bevæger sig rundt i sneen. Mælkesyre, der breder sig fra lår og lægge til resten af kroppen, flår godt i hele skroget og så ved man godt hvor man er, og hvad der skal til.

Sejren var ikke truet, og som min egen censor, vil jeg sige at testen blev bestået. Om få dage venter en uge på Club La Santa, Lanzarote med hele teamet. Så formen skal nok indfinde sig inden sæsonen for alvor går i gang.

Husk det lave dæktryk drenge og piger
Rasmus