Casper’s oplevelse af SLUSH #3

Skrevet af Mads d. 15. dec, 2009 . Kategorier: Løbsrapporter

2 sæsoner siden kørte jeg spurt opgør med team makker Michael Grønbech om hvem der skulle øverst på podiet i Slush 07/08, måtte dengang trække det korteste strå. Sidste år 08/09 måtte jeg nøjes med en 6 plads, så jeg havde sat næsen op efter et resultat lidt længere oppe denne gang der skulle køres 3. afd i Tyskerplantagen. Forberedelsen var endda så seriøs at der blev trænet på ruten, eller hvad man nu kan kalde det, for fandt den egentlig aldrig den fredag – søndag gik det lidt bedre:-)

Denne søndag havde moder natur sørget for en kold nat og morgen. Det betød at sporet var frossent, og det var vi flere der kunne lide. Jeg havde som alle de andre løb forberedt mig på en ordentlig omgang race, men det var som om det denne gang passede mine ben bedre end tidligere. Man kan godt få en lidt stakåndet fornemmelse når pulsen på få sek. ryger fra ingenting til alting, og når der så er lidt frost i luften kilder det lidt nede i lungerne. Havde ovenpå min taktiske skuffelse til Fall race valgt at forsøge med en lidt mere afvendtende taktik, og det lykkedes. Der var mange ryttere der allerede på start loopet havde lyst til at sætte tempo, så kæden blev holdt stram, og det var bare med at holde dæk. Ud på første omg. var feltet stadig samlet, men kort efter blev der skilt ud i fronten. Benjamin fra teamet træk fra min position som 6´er rimelig let fra fronten, også blev tempoet skruet yderligere. Kort efter blev det min egen tur, og jeg forsøgte et ryk. Eneste som sad med på hjul var Simon “skarp”, også gik turen ellers videre:-)

En gentagelse at Fall Race med Simon og jeg på mellemhånd var endnu en gang en realitet. Jeg tror vi begge var enige om at vi denne gang ikke skulle hentes af dem bagfra så der blev fyret et par rigtige gode omg. af. Jeg følte mig rigtig godt kørende og forsøger et par gange at komme væk, men trafik, og en velkørende Simon lukkede. Igennem mål på 49 et eller andet, så vidste man godt der var lagt op til fight på sidste omg. På vej mod mål får jeg et hul, men Simon lukker, og sætter tempo. Det sidste stykke mod mål var single track, og i 2. position formår jeg ikke at komme forbi. Det var ikke det mest vellykkede løb hvis man tænker på afslutningen, men var egentlig fint tilfreds med at være tilbage på podiet. Resten af teamet klarer sig fremragende, værd at fremhæve er Sportifen på en flot 6. plads (han kunne altså være de flestes far:-)

Se resultater, og den super sjove video fra Skakke productions på. www.slushcup.dk

Om Mads

avatar

Mads er Teamets Grand Old Man - But still going strong.


Skriv en kommentar