Søndag den 7. oktober tager Team T-Bikes Jonas P til Silkeborg for at køre DM i MTB-marathon. Lykkes det ham at vinde sin klasse, vil det være hans 5 (!!!) DM i streng. En noget ualmindelig præstation af en gut på 15 år. Forberedelserne har været perfekte: en 2.-plads i DustCup finalen og masser af kilometer i sidste weekends MTB-marathon i Hillerød.
Team T-Bikes fangede Jonas på telefonen torsdag eftermiddag på vej ud for at træne med DMK. Selv her sidst på sæsonen forlyder det, at der kørers intervaller i skovene nord for København. Alligevel var det ikke ligefrem en udmattet Jonas P, som tog telefonen senere på aftenen efter træningen.
- Naje, det var ikke så slemt. Vi startede med at køre lidt intervaller, men sluttede dagen med afslapning og tril. Det var helt fint. Jeg skulle jo gerne være frisk til på søndag. MEN der skal under alle omstændigheder bruges noget energi, for ellers siger min familie, at jeg ikke er til at være sammen med!
Det er sgu svært at holde igen …
tigerland dvdrip
Det var meningen, at du skulle bruge Merida MTB-marathon som opvarmning til næste weekends DM og derfor ikke måtte køre dig helt ud. Hvordan gik den plan?
- Tja, det gik jo meget godt … i starten. Jeg havde aftalt med Rasmus B fra DMK, at vi skulle følges ad. Men han har været skadet og var nød til at passe på sig selv på den meget våde og mudrede rute.
- Da vi havde kørt ca. 40 km, var vi placeret på omkring en 10.-plads, men kunne hele tiden se op til en større gruppe, som lå og kæmpede om 5-6.-pladsen. Og man ved jo hvordan det er, når man først kommer ud på ruten. Så er det sgu svært at holde igen og på det tidspunkt, besluttede jeg mig da også for at se, om jeg kunne køre op til dem.
- Det gik godt nok hurtigere end forventet, men jeg pressede også mig selv rimelig hårdt og kørte i virkeligheden nok over evne for at lukke hullet. Men det det var ok, for det gælder jo om at få lukket hullet så hurtigt som muligt, så man ikke skal ligge alene og stege.
- Da jeg var kommet op, fandt vi ind i et godt samarbejde og fortsatte faktisk sådan til der mangler 10-15 km hvor det hele bliver splittet i atomer.
Vand til narvet!
Før vi når så langt … hvordan var det at køre maraton på den rute (én af de vådeste i mange år, red.)?
- Det var egentlig meget fedt – bare man holdt dig midt på sporet. Ruteplanlæggeren havde været ude og køre ruten igennem i en firehjulstrækker. Så sporet var meget opkørt og hvis man kom væk fra midten, kørte man ud i hjulsporerne, som for det meste var fyldt med vand og nogen gang så dybt, at man sank i til narvet!!! Det slap jeg heldigvis for.
- Og da jeg fulgtes med Rasmus i starten og derfor ikke kørte igennem, slap jeg også for al stressen i forbindelse med at løbet bliver ‘givet frit’ ved Egedam efter en metalbro, som man kører over. Derfra blev der lukket op og vi fulgte da pænt med, men vinkede næste med det samme farvel til den store gruppe af favoritter, som trak fra med det samme.
Tunge ben på hjemmebanen
Nå, men tilbage til afgørelse. Du sad i en gruppe med tre fra HMTBK – gik der taktik i den?
- Nej, det var nu ikke så galt. Som sagt arbejde vi fint sammen indtil vi ramte ca. 80 km. Her stødte vi ind i en nordmand og Michael Borup, som ellers havde været med helt fremme, men var kørt forkert og derfor blevet sat noget tilbage. De trak selvfølgelig straks fra og derefter begynder der at gå opløsning i samarbejdet. Først kører en og siden hen en til at HMTBK’erne væk og til sidst sidder jeg med temmelig tunge ben alene tilbage med den sidste fra HMTBK, som selvfølgelig ikke tager ret mange føringer.
- Heldigvis er jeg opvokset i Hillerød og kender ruten som min egen bukselomme, så jeg vidste lige hvor og hvordan jeg skulle sætte mit angreb ind. Det kom på en lille bakke, som jeg vidste, ville være svær at køre op ad på grund af mudderet – og ganske rigtig, mens jeg kom op uden de store problemer måtte ham fra HMTBK af cykel … det gav mig et hul på toppen på ca. 50 m. Derfra var der under 3 km hjem, så det var bare om at bide i frempinden og se om det kunne holde.
- Desværre kører man de sidste kilometer på nogle meget brede stier og da først vi kommer ud og skal køre de tunge gear, kan jeg godt mærke der er udsolgt. Så ikke ret langt fra mål henter han mig igen og kører forbi uden at hilsen. Jeg kunne ikke engang sidde på hjul. Surt!
- Men jeg kom i mål som nummer 8 og var super tilfreds. Det var perfekt forberedelse til DM i næste weekend. Der satser jeg udelukkende på at køre med om sejren og mener da også at det er realistisk at drømme om den 5. DM-titel på stribe. Det ville være stort.
Samlet 2′er i Dusten
Til sidst lige et par ord om DustCup succesen. Troede du på, at du kunne slå en ellers velkørende Simon på dagen?
- Altså, som løbet udviklede sig, kunne jeg godt se, at jeg skulle være glad for 2.-pladsen – Simon kørte virkeligt stærkt til sidst og prøvede flere gange at ryste mig af og det var kun med det yderste af neglene, at jeg hang på. MEN vi snakkede lidt samme og blev enige om at arbejde sammen om det, så han kunne få sejren og jeg kunne være sikker på at holde Jens A bag mig. Og det gik jo helt fint.
- Måske havde det set anderledes ud på en anden rute med lidt flere bakker, hvor jeg kunne have gjort en forskel, men som sagt: Simon var den rigtige vinder på dagen og han snupper jo også cuppen temmelig overlegent. Det var godt gået.
- Det samme gælder for resten min team-kammerat Casper S. Det var vildt fedt, at han ville agere ‘hjælperytter’ og være med til at sikre den samlede 2.-plads. Og jeg må sige, at da løbet blev givet frit og han tog fronten, der gik det %#¤&@£$ stærkt. Det var sgu flot kørt! Og derfor var det også surt, at han ikke fik den sidste plads på podiet. Det havde han sgu fortjent.
