Med årets sidste Dus Cup den 22. september lakker sæsonen 07 mod enden. For mig har det været et helt specielt år. Jeg har, som tidligere nævnt, ikke kørt mtb ret længe og alligevel har jeg allerede opnået nogle gode resultater, som jeg er vildt stolt over. Som prikken over i’et har jeg tilmed deltaget i mit første DM, så her i sæsonens sidste dage er det svært ikke at kaste et blik i bakspejlet … og selvfølgelig fortælle lidt om løbet i lørdags!
Sæsonen 07: Mere fart og power!
Da jeg i 2006 kørte min første Dust Cup løb, blev jeg sat med det samme. Det var yderst sjældent, at jeg havde power og kondi til at køre i top 15. Nu ser det noget anderledes ud. Jeg kender efterhånden de andre ryttere i Dustens top 20, og jeg ved, hvor vi ligger i forhold til hinanden – og på en god dag, kan jeg køre lige op med de fleste. Selvfølgelig er der nogle, som stadig har et ekstra gear, men jeg er optimist og tror, det nok skal komme, når jeg har kørt længe nok.
Det mål jeg satte mig efter den miserable sæson sidste år, var, at jeg i det mindste skulle forsøge at køre alle afdelingerne i Dusten. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Der er altid et eller andet, der går galt mindst én weekend i løbet af året. Men selvom jeg missede et par afdelinger, fortæller resultatlisterne mig, at mit niveau er blevet højere i løbet af sæsonen. Og det er jeg rigtig glad for. I starten skulle jeg være flyvende, for køre i top 20. Nu kører jeg – uden uheld og materielle problemer – ikke udenfor top 10.
Foto: Bo Skakke
Årsagen til fremgangen tror jeg selv skal findes i det faktum, at jeg generelt har kørt rigtig mange løb. Der findes ikke nogen bedre træning end et løb – her får man det hele: Høj puls, konkurrenter, tekniske udfordringer, tons, mudder, sol osv. Det har givet fart og lige det ekstra power, som skulle til for at rykke op i tabellen!
Samtidig er min optagelse på Team T-bikes en helt speciel ting for mig. Er stadig enormt taknemmelig over den chance jeg har fået hér.
Afgørelse i Dusten: Min Mojo var væk, og nu var det finale-tid!
layer cake dvd
Albertslund lagde rute til den sidste afdeling af Dusten. Der har været kørt på Høgsbjerg i Albertslund før, og jeg huskede ruten som værende generelt flad, men med 3 stigninger der trak tænder ud. Men ruten skulle vise sig at være lavet lidt om pga. mudder …
Alligevel var vi rent vejrmæssigt ganske heldige. Det havde regnet en hel del op til løbet, men ruten var – de fleste steder – forholdsvis tør og der var kun enkelte sektioner, hvor cykle og rytter fik et lille mudderbad. Men mudderet satte sit præg på ruten i den forstand, at DMK, som var vært for finalen (super godt gået, forresten!), havde valgt at pille vel nok den ondeste af de 3 opkørsler og den efterfølgende nedkørsel ud af ruten pga. mudderet. Men alt i alt var det en fin rute. Lidt tæt bevokset – men hvad pokker – selvom skadestuen sikkert gerne ville have givet mig et par sting, så var de små rifter på arme og ben hurtig glemt! :
Overordnet set var ruten 80-20 i tonser-favør idet den indeholdt en del større stier. En omgang var på 7,5km og kunne køres på omkring 20min, så der var fart på.
Gyser i Herreklassen
Løbet startede meget utraditionelt med “master”-start. Det var Mr. Albertslund Preben Thams, som var “safety car” og kørte forrest de første kilometer, hvorefter løbet skulle gives frit. MEN da dynamit Harry havde leget med sprængstof på den nærliggende motorvej, blev starten udsat 15min, så det var først 11.15 startskuddet lød. Lidt overraskede var fremmødet ikke så stort, som man kunne forvente – solen skinnede, det var Dust finale og der var lagt op til en gyser i Herreklassen!
Suveræne Simon havde sat os alle til vægs og taget den samlede sejr allerede inden sidste afdeling, men der var spænding om 2.-pladsen. Jens A fra DMK og min Team-makker Jonas P lå ultratæt og kunne begge snuppe sølvet. Jens som er en gammel ræv i mtb-regi havde vist skræmmende styrke på Amager Fælled og i den sidste Hot cup afdeling (i sidstnævnte punkterede han desværre, mens han var godt med fremme!). Den gamle ræv kan i hvert fald stadig køre stærkt, men det siges jo også, at man først topper fysiologisk omkring 30-års alderen! : hehe.
Omkring 15 år. Det er aldersforskellen på Jens og min team-makker Jonas. Men sin unge alder til trods kører han som en raket. Jeg er ikke den eneste, der gang på gang undrer sig over, hvor utrolig hurtigt de tynde ben kan køre. Hvad pokker putter farmand Michael i de dunke? : Er utrolig imponeret over Jonas, og med go’ grund.
For at sikre sølvet, havde vi lagt en lille plan inden løbets start. Jonas havde kun ét mål: at slå Jens og jeg skulle hjælpe med til at det lykkedes. Personligt havde jeg ikke det store at køre for, da jeg ikke lå til i det samlede klassement. Men en “etapesejr” i finalen tæller jo stadig. Havde haft lidt en “down”-periode efter Cube24, hvor jeg havde følt mig træt under træning. Desuden følte jeg ikke, at jeg havde haft heldet med mig i de seneste løb. Men på dagen for dust-finalen så tingene helt anderledes ud. Jeg kunne mærke der var overskud i benene og glædede mig til løbet. For præcis et år siden havde jeg med en 12.-plads opnået mit bedste resultat i dustcup06 på samme rute, og jeg var opsat på endnu engang at “sætte rekord”! – og hvis jeg vandt, skulle Jonas jo bare holde mit hjul for at slå Jens … :
2 sekunder fra podiet!
Kort efter start ligger Jonas og jeg samlet i front lige bag Preben. (En ting jeg synes er rigtig fedt, når man ligger der, er at kigge sig over skulderen, og så se hele feltet trukket ud som perler på en snor. Det ser rigtig godt ud!) Efter 1-2km trak Preben pænt til siden og løbet blev givet frit. Og i det øjeblik tænkte jeg: nu kører jeg saftsusme – og så må det briste eller bære. Så jeg tog pænt føringen og satte tempo. Hvad der sker derefter, er jeg ikke helt klar over, men da vi havde kørt et stykke på en grusvej og var kommet godt ud på ruten, slog jeg ud og kiggede mig over skulderen (igen!) og fik et lille chok!!! Feltet var væk og det var kun Jonas der lå på hjul. Hvad skete der lige der – hvor blev alle de andre af?
Selvom jeg havde lidt bøvl med gearene, holdt jeg fronten en ½ omgang hvorefter Jonas kom frem og tog føring. På det tidspunkt havde vi fået følgeskab af Simon og Rasmus Jessing – begge fra NSC. Men det var absolut intet spor af de øvrige. De 3 næste omgange (ud af 5) kørte vi 4 sammen og skiftedes til at tage føringer. Vi havde et rigtig godt samarbejde, og hullet ned til forfølgerne blev bare større og større.
Da vi kørte ud på den sidste omgang gik tempoet helt amok. Og desværre blev Rasmus og jeg hægtet af de 2 andre, da der kom en rytter på tværs på den sidste lille nedkørsel til målområdet. Vi havde ca. 50m op til Simon og Jonas, men de holdt det høje tempo og vi fik aldrig lukket det hul. MEN vi holdte afstanden op til dem mere eller mindre stabilt på den sidste omgang.
Indtil da havde jeg følt mig godt kørende, men kunne godt mærke, at jeg var ved at være træt. Mine gearproblemer på de første omgang var vist begyndt at sætte sig (jeg havde ikke kunnet bruge de 3 største tænder bagpå, og med en 32T foran blev stigningerne lige stejle nok!).
Det var mellem Rasmus og mig, at 3.-pladsen skulle findes. Jeg havde følt mig lidt hurtigere på stigningerne end ham, og prøvede derfor at sætte ham på en af de sidste opkørsler. Desværre blev hullet ikke stort nok, og vi kom næsten samtidig op. Alligevel forsøgte jeg at holde tempoet højt og fortsatte med at køre 100% over den absolut sidste knold. Desværre var der udsolgt, og selvom jeg kørte på max, kunne jeg ikke skabe det nødvendige hul. Og da vi kommer ind i det sidste sving, får Rasmus lige presset sig ind foran mig og “trillede” ned af den sidste nedkørsel og i mål før mig.
Jeg var godt nok træt, da jeg kom i mål et par sekunder efter Rasmus. Vi var kun ca. 20sek efter Simon og Jonas (hvor Jonas desværre også havde trukket det korteste strå og var blevet 2′er). Selvom jeg var godt tilfreds med indsatsen, var det lidt bitter ikke at nå på podiet, når du det var så tæt på.
Der skulle gå et stykke tid før de næste kom i mål. Der gik faktisk rigtig lang tid. Ingen tvivl om vi 4 havde kørt stærkt, rigtig stærkt. Vi havde faktisk sat nr. 5 med 2.20min. MEN det vigtigste var, at missionen var lykkedes mht. Jonas. Han havde holdt sin samlede 2.plads i cuppen – og slået den gamle ræv, Jens A. Flot!
Stort tillykke til podiepladserne i de forskellige klasser. Godt kørt!
Fremtidsplaner: Slushcup 07/08
Der er lige en måneds cup-pause, men så starter årets Slushcup også op. Har deltaget i et par afdelinger sidste år, og synes i det store hele, at disse løb minder om at køre Dust – bare koldere, mere beskidt og glat pga. af sneen! :
Jeg er sikker på at Team T-bikes også her vil få vist flaget. Holdet har gjort det rigtig godt i de tidligere år og den tendens skulle gerne fortsætte, for vi stiller med et rigtig stærkt hold, der bør kunne besætte et par af de første pladser i klassementet. Det bliver rigtig spændende.
Har allerede fået bygget min vintercykel op, så jeg kan spare lidt på Team-cyklen. Forholdene tager jo desværre lidt hårdt på materiellet.
Før vi når så langt skal vi dog lige køre maraton i Hillerød på søndag. Et spændende og meget langt løb.
Casper Saltoft
