Uventet succes ved Cube24!

Skrevet af Bo d. 05. apr, 2007 . Kategorier: Løbsrapporter

To af Team T-Bikes ryttere deltog i den forgangne weekend i Cube24 i Århus

: Casper og Jonas kørte på et firemandshold med podiedrømme og de endte med at få mere succes end de havde håbet på. Her følger Caspers løbsrapport.

undead free

Et lidt mørkere og lidt anderledes 24t-løb

Som om man ikke havde fået nok af 24-timers-løb efter succesen i det vanvittige Nordic24, som jeg vandt for 3 måneder siden (24 timer med regn og mudder, som overgik alt i løbets historie … red.). Men det havde jeg ikke. Som om 3 24-timersløb løb siden majmåned ikke var nok. Det var det ikke.


Foto: Bo Skakke

Specielt ikke da Holbæk Cykelcenter spurgte mig, om jeg ville være kaptajn for det ene af de to hold, de stillede op med i Århus i weekenden d. 25.-26. august. Selvfølgelig ville jeg det. Det var det mindste, jeg kunne gøre, efter alt de har gjort og stillet til rådighed for mig.

At være kaptajn for holdet indebar, at jeg skulle finde 3 andre team-members, så vi kunne stille op i Herre-klassen. Heldigvis stillede Cykelcentret op med en masse dejlige sponsorgoder, så det var ikke noget problem at finde tre ryttere, som var interesserede. Holdet kom – groft sagt – til at bestå af 3 nybegyndere (i MTB-sporten) og en Junior-rytter: Anders Nyholm, Mikkel Hvalsø, Jonas Pedersen, og jeg selv. Og selvom 3 nybegyndere og en juniorrytter måske lyder lidt sølle, så var det et stærkt hold – ingen tvivl om det! 3 af os havde deltaget i et 24t-løb før, men hvert 24t-løb er specielt, og Cube24 ligger senere på året og natkørselen derfor længere end noget jeg havde prøvet før. Så vi var alle spændte og tændte på den gode måde.

Podiet var målet og taktikken var klar

Jeg havde jeg tjekket deltagerlisten, og på vej til Århus var jeg sikker på, at hvis vi kørte stabilt og undgik defekter, havde vi en god chance for en podieplads. Som jeg så det, havde vi tre konkurrenter til podiet. Favoritterne var helt klar Team Rivette; vel nok det stærkeste hold i DK, hvor alle ryttere enten kører professionelt, eller er så tæt på PRO-niveauet som man kan komme. Et andet af de hurtige hold var Århus 1900 som var blevet nummer 2 til Nordic24, og som på hjemmebane nok var sultne efter en sejr. Tredje hold var en stærk besætning fra Vejle. Konkurrenterne taget i betragtning, var målet en podieplacering og det var det nederste trin, vi håbede på. Heldigvis skulle det vise sig at gå helt anderledes.

Vi ankom til Århus fredag aften, og overnattede hos en bekendt. Lørdag morgen var det tidligt op, og efter en god morgenmad ud og inspicere forholdene. På stævnepladsen fik vi banket vores lejr op. Den var helt suveræn med kæmpe telte og pavilloner, som vi havde glæde af hele natten.

Jeg havde lært meget af Nordic24 og følte mig godt forberedt til Cube24. Faktisk var jeg den mest rutinerede på holdet mht. 24t-løb, og jeg var glad for jeg havde prøvet det før. Det var trods alt min 4. 24t-start i min “lange” MTB-karriere! : Erfaringen fortalte mig, at jeg skulle gribe dette løb anderledes an end de forrige starter. Taktikken var fuldstændig klar: Der skulle køres til grænsen, men den skulle ikke overskrides. Det er fatalt at miste en rytter i så et langt løb. Man kan nå at have masser af defekter, og en menneskelig defekt er bare ikke i orden, da det er urealistisk at tro, at 3 mand kan køre løbet hjem alene. Jeg havde derfor som målsætning at køre lige hurtige omgangstider mens det var lyst, og så gå 1,5-2 min. ned i tempo, når mørket faldt på. (Det er trods alt en lidt anden situationen at drøne rundt i en kulsort skov og med en forvokset NEFA-lygte som eneste lyskilde …). Summa summarum var, at jeg skulle køre ca. 21-22 min pr. omgang mens det var lyst og 23-24 min. gennem natten. På den måde var jeg sikker på at kunne holde tempoet gennem alle 24 timer, og skulle blot koncentrere mig om at køre fejlfrit og undgå defekter.

Når man kører lige op med Danmarks bedste …

Starten gik lørdag kl. 12, og jeg kørte første tur for vores hold. Efter 1. omgang kørte jeg over stregen sammen med nr. 1 og 2 (Team Rivette og Århus 1900). Vi lå samlet, som perler på en snor. Løber var dog lige startet, og vi skulle både finde vore skifterutiner og have alle mand ud på ruten, så meget kunne ske endnu. Som løbet skred frem kunne vi godt se Team Rivette trak fra, men det var ikke overbevisende. Århus 1900 så længe ud til at bejle til en 2.-plads, men vi formåede alligevel at overhale dem, og så var det pludselig os, der var første udfordre til Team Rivette. Det var Århus 1900 tydeligvis ikke tilfredse med, og vi lå længe og kæmpede med dem om placeringen. Heldigvis kørte vi i løbets første 8-9 timer (til mørket faldt på og lygterne skulle tændes) nogle rigtig gode og stabile tider. Faktisk gik det så godt, at vi begyndte at håbe på at sikre os en plads længere oppe på podiet!!! Ja selv gutterne fra Rivette var pressede, og vi var faktisk oppe og føre løbet i et stykke tid.


Foto: Hans Henrik Bjerregaard

Igennem natten begyndte trætheden at melde sig hos alle. Det er ofte om natten 24t-løb afgøres, og det vidste vi godt. Det blev en laaaaaang mørk nat hvor vi havde brug for alle vores lygter, og vi måtte endda ud og låne ekstra batterier for at klare os igennem de sidste timer. Men vi var hele vejen igennem fokuseret på vores taktik, og blev ved med at køre stabile omgangstider. Ud på morgenen viste det hårde arbejde sig at have båret frugt. Da det begyndte at lysne omkring klokken 6, havde vi lige pludselig et godt hul ned til Århus 1900 og vi var faktisk kun 10-12min efter Team Rivette.

Et spinkelt håb om sejr!

virgin territory download free
Følelsen i kroppen efter 18 timers MTB-løb er sværd at beskrive – ligegyldigt hvor hårdt man prøver, og hvor mange metaforer man bruger, så er det umuligt at beskrive hvordan man har haft det, hvordan man har det og hvad men tænker om de sidste seks timer. Men i takt med at det blev lysere søndag morgen, begyndte det også for alvor at se ud som om vi kunne køre 2.-plads i hus, og da klokken passerede 7 steg moralen endnu et par grader. Vi var “kun” 5 timer fra overraskelsen! Vi pustede sgu de hurtigste i DK i nakken. Vi var allerede på dette tidspunkt stolte af os selv, men skulle lige køre 2.-pladsen i hus.

Efter min sidste tur omkring kl. 10.30 sender jeg Jonas ud på hans 2 sidste omgange. På det tidspunkt var vi usikre på, om det også ville blive vores 2 sidste omgang eller Jonas ville nå at passere stregen lidt i 12 og dermed sende mig ud på yderligere én omgang. Vi var under 10 min efter Rivette, og havde overhalet Århus 1900 med en omgang, så vi var sikre på at blive nummer 2, men havde stadig en chance for vinde. Hvor vildt ville det ikke være!? Det eneste det krævede var enten at Rivette gik ned eller fik en defekt et sted ude på ruten … så var der en kæmpe mulighed for at passere dem, og dermed tage endnu en 24t-sejr … Så vidt kom det dog aldrig. Jonas kører over stregen kl. 12.03 og vi havde sikret os en 2.plads i Cube24 – en omgang foran Århus 1900 og med ca. 10 min. op til Team Rivette.

Meget stolte og lige så overraskede over vores kørsel, som de mange Århus 1900-fans, der havde håbet på en hjemmebanesejr eller i det mindste en 2.-plads, kunne vi tage tilbage mod København. Vi var super trætte og havde et kæmpe søvnunderskud, men det havde været en fantastisk weekend. I løbet af natten havde jeg godt nok svoret, at jeg aldrig skulle køre 24t igen, men lad os nu se … :-)

Saltoft


Skriv en kommentar