Casper Saltoft er ny både på Team T-bikes og i MTB-sporten. Men det forhinderede ham ikke i at sikre sig et fornemt resultat i sit første MTB-DM. I kamp mod profferne og hele den danske elite blev det til en imponerende 12. plads søndag den 19. august i Viborg. Her følger hans egen beskrivelse af forberedelserne og selve løbet …
Perfekte forberedelser
cellar door the divx online
Min forberedelse til DM har været optimale og min træning perfekt timet. Jeg begyndte at køre rigtig hurtigt i begyndelsen af august, men havde sparet mig i ugerne op til DM, fordi jeg syntes, kroppen var begyndt at blive mærket efter alle de hårde løb – specielt et etapeløb i Polen havde taget på kræfterne.
Til den 4. Hotcup afd. havde jeg derfor også tænkt mig at tage den med ro. Og det skulle vise sig at passe helt “perfekt” for Frank, som ejer Team T-Bikes, havde valgt at lægge vejen forbi netop dette løb. Derfor havde han alle tiders chancen for at se, hvad han får for pengene: En rytter der kørte fint med forrest i feltet i starten, men siden hen gennemførte løbet i “hyggetempo” for at spare sig til DM – jeg havde sågar tid nok til at hilse på flere af tilskuerne, som vist ikke rigtig kunne forstå, hvad jeg havde gang i. Det var nu ikke videre sjov, at de konkurrenter, jeg normalt kæmper mod, fløj om ørerne på mig, men det var god træning, og i sidste enden var det en fornuftigt beslutning, for jeg tror ikke, at det havde været klogt at presse kroppen yderligere på det tidspunkt i forberedelserne.
Op og ned hele vejen rundt
Så var weekenden endelig kommet! Det man havde trænet til hele sæsonen, skulle kulminere på 8 omgange á 6 km med 210 højdemeter pr. omgang.
Jeg tog til Viborg allerede lørdag morgen, for at se mine træningsmakkere køre Motions DM, og hjælpe dem under løbet. Jeg nåede også en tur rundt på ruten lørdag middag, og syntes umiddelbart, at den var lovende. Tror ikke jeg overdriver, når jeg siger, der var MANGE stigninger. Man følte faktisk på intet tidspunkt, at man kørte på flad vej. Det var op og ned hele vejen rundt … Mest overraskende var det imidlertid, at ruten var helt tør, selvom også Jylland er blevet bombarderet med regn i usandsynligt store mængder her til sommer.
Desværre følte jeg mig lidt træt, da jeg prøvekørte ruten lørdag formiddag og tænkte ‘det kan sgu ikke passe!’ Nu havde jeg haft pause et par dage, og skulle være fuldt restitueret til weekenden, men benene var tunge!!
DM – køretur med profferne
Derfor var det også med en lidt sjov fornemmelse, jeg stod på startstregen søndag eftermiddag kl. 14.05. Når man står side om side med PRO-rytterne, bliver man mindet om, at der stadig er et stykke op til deres niveau – og det selvom jeg følte mig helt professionel i Team-tøjet og med SHARKEN toptunet. Det er bare ikke helt det samme.
Min taktik var ikke helt klar inden starten. Normalt har jeg nogle ryttere, jeg kender og ved jeg kan følge med, og måske prøve at køre fra til sidst. Her stod jeg imidlertid, som Palle alene i verden, og vidste ikke, hvor hårdt jeg skulle lægge ud. Vidste bare at én omgang tog ca. tog 18 min., og når man skal køre 8 af den slags, bliver det et langt løb. Samtidig var ruten seriøs ond, og man kunne sagtens gå ned med et brag, hvis man lagde for hårdt ud. Men jeg synes, som sagt, jeg var godt forberedt og målet var en placering i top 15.
Starten går og alt går amok. Selvom jeg kom ok i gang, røg jeg alligevel ned omkring top 30. Ruten startede med brede stier, men snævrede så ind og blev til singletrack. Dér sad jeg for langt tilbage og blev nervøs for, at jeg aldrig ville få kontakt til fronten igen … Men da det for alvor begyndte at gå opad, kørte jeg bare en anden fart, end dem jeg lå sammen med. Efter en kort jagt, kommer jeg op til en gruppe, og hørte nogle af tilskuerne sige, vi lå i top 15!
På 3-4 omgang synes jeg det hele var begyndt at blive lidt for hårdt, men jeg kunne også se på de andre, at de led! Så jeg besluttede mig for at prøve og køre fra dem. Jeg lavede mit ryk, og kom faktisk ret nemt fri, så jeg kunne køre op til den næste gruppe. Her sad jeg et stykke tid. Deres tempo passede ok til mig, selvom jeg tabte lidt terræn hver gang ruten fladede ud – til gengæld vandt jeg det igen, hver gang det gik opad.
På 6 omgang måtte jeg desværre af cyklen på én af de sindssygt stejle opkørsler, da begge ben krampede. Jeg havde godt mærket, at krampen var på vej, og havde prøvet at strække ud på nedkørslerne. Men det var altså ikke nok, desværre. Jeg måtte slippe gruppen og må sige, at min krop var seriøs presset. Til sidst ønskede jeg virkelig bare at komme i mål. Og da Peter Riis, Jakob Fuglsang, og Klaus Nielsen så kom flyvende udenom på 7 omgang, var det lige ved at være for meget. De kørte en helt anden fart, og endnu engang blev det lige slået fast, hvorfor man “kun” kører amatør/pro MTB. De havde bare et gear eller to mere, og det blev ikke til den store køretur med profferne den dag!!!
Debutant med succes – trods alt!
På sidste omgang klemte jeg ballerne sammen, og holdt min placering som nummer 12. Jeg var lidt bitter over ikke at være nået et pladser højere op – og måske lige snuse til top 10, men når jeg kigger på resultatlisten, er det ok.
Jeg har kørt MTB i halvandet år, og det er kun i løbet af det seneste år, at tingene er blevet mere og mere seriøse. På den baggrund og som DM-debutant synes jeg sagtens, jeg kan være tilfreds med min 12. plads.
Og så skal der lyde en stor tak til alle dem, der sad og fulgte med ude på ruten, og som gav mig vand under løbet. Det var helt suverænt. Sikke en opbakning! Det var lige før, jeg sad og glædede dig til at køre op ad bakkerne pga. stemningen på opkørslerne.
Til sidst en stor tak til Team T-bikes. Det var fedt at køre for holdet til DM, og jeg nyder de muligheder, holdet har givet mig. Super fedt!
Casper Saltoft
