Jonas og DMK YoungStars samlet 7. i Nordic24!

Skrevet af Bo d. 25. maj, 2007 . Kategorier: Løbsrapporter

I weekenden den 16-17 juni blev Nordic24 kørt i Rudeskov. Efter et par år med strålende solskin, tørre spor og masser støv var forholdene i år de værste nogensinde med regn og mudder fra start til slut. Flere hold end nogensinde før måtte opgive undervejs enten på grund af ødelagt materiel, mangel på bremseklodser eller træthed. Men Team T-Bikes’ Jonas Pedersen og hans 4-mandshold DMK YoungStars (alle fire under 16 år!) gennemførte de 24 timer på trods af de svære forhold og sluttede efter en spændende dyst på en imponerende 7. plads.

Lidt om taktikken

Hvilken taktik havde i lagt forud for løbet og kunne I holde den på trods af vejret?

- Vi havde aftalt – som de fleste andre i top 10 – at køre én omgang hver, så vi havde tre timers hvile mellem hver tur. Det gør det nemt at overskue hver gang man skal op på cyklen, og man kan give den fuld gas uden at bekymre sig om at skulle køre en omgang mere.

- MEN vejret gjorde det problematisk. Det skide besværligt hver gang man kom i mål – man var drivvåd, møgbeskidt og skulle både i bad, skifte tøj og have vasket cykel (stor TAK til min far for hjælp med at klargøre cyklen!), så vi snakkede om, at vi skulle køre to omgange i stedet for en. Det viste sig nu også at være noget lort, for under de forhold blev man hurtigt totalt smadret, og det var urealistisk at køre to omgange i træk gennem hele løbet.

- Efter Rasmus og jeg selv havde kørt et par dobbeltomgange, gik vi derfor tilbage til den oprindelige strategi med en omgang pr. mand og holdt os til den resten af løbet.

Vandhuller og mudder

free 7eventy 5ive movie download
Hvordan var ruten? – og kunne du køre hele vejen rundt?

- Tja, det startede jo med at regne ca. 20 min. i 12 (hvor starten gik) og det satte sit præg på ruten allerede fra begyndelsen. Men de første par omgange kunne jeg mere eller mindre køre hele vejen rundt. Derefter gik blev det så totalt umuligt fordi sporet var fuldstændig kørt op.

- Flere af bakkerne kunne det ikke betale sig at prøve at køre opad, fordi det var hurtigere at løbe. Nedkørslerne var også rimeligt sindsyge med dybe render, som man nemt kunne stå på røven i. Faktisk tror jeg, at jeg kørte de fleste af dem med det ene ben ude af pedalen for at undgå at falde og samtidig holde fart i cyklen nedad.

- Og så var der jo vandhullerne. Faktisk er det nok mere passende at kalde dem søer. Der var specielt to, som var slemme – en først på ruten og en lige før mål. Den første kunne man lige med nød og næppe undgå, hvis man kørte helt ude i siden. Men den sidste, som vist også var den største, var der ingen vej uden om! Så selv hvis man havde kørt en tur i rimeligt tøjrvejr, kunne man være sikker på, at man var gennemblødt, når man kom i mål. Det var ret surt!

Ingen søvn

download meet bill dvdrip
Det specielle ved løbet er blandt andet natten og stemningen i målområdet. Hvordan var det?

- Det var et super arrangement i år. Målområdet var vildt imponerende, så når man ikke kørte, var der hele tiden noget af tage sig til. Derfor sov jeg heller ikke under hele løbet! Det gjorde selvfølgelig, at jeg var lidt træt ud på morgenen og hang noget med hovedet, da jeg skulle ud på min sidste omgang ved ni-tiden søndag morgen. Faktisk var min far ikke helt sikker på, at det var en god ide at jeg kørte, fordi han var bange for, at jeg skulle falde af cyklen – så træt så jeg ud! Men det gik jo fint. Faktisk var den sidste omgang min tredjethurtigste!

- Og med hensyn til natkørsel, så gik det faktisk rigtig godt. Det skyldes nok, at jeg hele vinteren har kørt (nat)intervaller i skoven med lygte og det hele sammen med DMK. Det betød, at jeg var helt sikker på hvor hurtigt jeg kunne køre hvor hvor meget jeg (ikke) kunne se, så det var ret cool.

Materiel

De fleste ryttere havde problemer med materiellet og bremeseklodserne – hvad med dig?

- Heldigvis vejer jeg ikke så meget, og det tror jeg, gjorde den helt store forskel i forhold til bremseklodser. Jeg måtte kun skifte en enkelt gang både for og bag, så det kan jeg vist ikke klage over.

- Derudover kørte jeg med stiv gaffel, som gør cyklen lettere og derfor nemmere at løbe med, så også på den front var jeg ret heldig.

Selve løbet og noget om konkurrenterne

divx animal 2
Hvad med konkurrenterne, blev der kørt stærkt?

- Jeg kørte første omgang for vores hold og der fik den godt nok max gas! Vi skulle jo starte med at løbe 700 m hen til vores cykler, og da jeg starter i forreste række, var jeg på cyklen som ca. nummer 10 med et par sekunder op til de for resten. Faktisk var jeg ikke ret langt efter Grønbech, men han trykkede altså virkelig på sømmet fra starten og kørte fra alt og alle.

- Men min første omgang var nu også god. Jeg kom ind som nummer 3 og omgangstiden endte med at være den 3-4 hurtigste af alle. Det var ret fedt.

- Det meste af løbet ligger vi og svinger mellem en placering som 6-8 stykker, men om formiddagen bliver det spændende, for vi er pludselig meget tæt på holdet som ligger nummer 6.

- Da jeg skal ud på min sidste tur, smadrer jeg igennem med alt hvad den kan trække i forsøget på at lukke hullet op til dem. Det lykkes efter 4 km og jeg ryger forbi med fuld fart, for at han ikke skal komme med på hjul. I mål har jeg 6-8 min. til ham og vi øjner muligheden for at holde 6. pladsen.

- Rasmus kører næste omgang og selvom han taber tid til dem, ser det stadig lyst ud og det hele er om til Frederik M., som skal køre vores sidste tur.

- Vi gik jo totalt spændte rundt i målområdet og blev derfor også super skuffede, da Frederik ringede ude fra ruten og fortalte, at hans pedal var gået i stykker…. Der røg 6. pladsen! Det var lidt noget lort. Men hatten af for Frederik – han løb og cyklede i mål med ét ben og holdt 7. pladsen. Det var sgu godt gået!

Næste år…

- Alt i alt er jeg super tilfreds. MEN, til næste år skal vi i top 5 – eller måske top 3. Jeg er allerede begyndt at glæde mig. Og så må vejret gerne være lidt bedre, TAK!


Skriv en kommentar