T-Bikes indgår aftale med HMTBK

Skrevet af Bo d. 16. apr, 2007 . Kategorier: Løbsrapporter

Med under 24 timer til årets store MTB cup begivenhed, Dustcup 2007, er der idag indgået aftale mellem T-Bikes og HMTBK. Michael Grønbech og HMTBK vil danne par ved alle Dust Cup afdelinger i 2007. Målet er klart. Hørsholm vil tilbage til toppen i en af Danmarks største og mest besøgte MTB begivenheder, nemlig Dustcup.Grønbech udtaler: Efter at have kørt single i slush’en 06/07, er det mig en glæde at kunne køre for en holdkonkurrence igen. HMTBK har vist rigtig gode takter over vinteren, og det er mit håb at vi kan give de stærke drenge fra bl. a. Nordicsportcenter kamp til stregen. HMTBK er desuden kendt for sit stærke sammenhold samt en klub som arrangerer nogle fremragende MTB løb.

Aftalen imellem Grønbech og HMTBK ændrer ikke på T-bikes officielle tøj. Grønbech vil stadig kunne genkendes i sit hvide T-Bikes tøj. Ved DCU licens løb repræsenter Grønbech Johnny Cash.

Årets Dustcup starter onsdag d. 18 april kl 1830 ved toppen af Geels Bakke. Ca. 350 forhåndstilmedlinger tæller startlisten, heriblandt en af danmarks absolut bedste moutainbikeryttere, Peter Riis. Kom og oplev MTB på en hård og teknisk krævende rute. Der vil være masser af dynamic samt spænding når knap 400 mountainbikere bliver sluppet løs i ca 90 minutter.


Skriv en kommentar