Forberedelserne til søndagens ShimanoLiga var ikke helt som de plejer at være. Jeg startede dagen med at pakke mine tøser og drage med toget til Sorgenfri, for at ønske min mormor tillykke med de 85. Hun diskede til gengæld op med sort kaffe og wienerbrød – så kan man jo passende spørge Bobby Olsen eller Henning Primdal, om dét er noget man kører hurtigt på. Godt ladet op var det bare om at vende snuden hjemad igen for at hente grej og cykel.
Taskepakningen trak lidt ud, men heldigvis kører Kystbanen sjældent til tiden (tak DSB), så jeg nåede alligevel det planlagte tog mod Whiskeybæltet hvor dagens afdeling af ShimanoLigaen skulle køres, og det endda på den samme billet som fik mig hjem fra Sorgenfri 
. På vejen nåede jeg dog, at diskutere med en ældre dame hvorvidt min cykel kunne få lov til at stå på den eneste cykelplads i toget; når der nu kun var små 300 ledige sæder damen kunne sidde på! Skulle nok have pusset min mormor på hende..
Eksplosion og en grim flænge
Sikkert fremme i Vedbæk kastede jeg mig ud for at prøve ruten med Fantomdrengen aka Jonas Pedersen. Det gik fint indtil vi var nået halvvejs rundt. BANG pffssssss; det betød en slange uden luft og et flækket dæk. På det tidspunkt var der 20 minutter til start, og jeg følte mig en anelse presset. Løsningen blev en ny slange fra lommen og en energi-gel fra Agisko. Indpakningen fra gelen kunne fylde hullet i dækket ud, så jeg kunne humpe tilbage til startområdet og få et nyt.
Tak til Mads og Thomas fra Teamet, der lynhurtigt fik hjulpet mig afsted på et nyt dæk.
Simon i Dannebrog –håndtaget i bund
Sådan en gang opvarmning og et ekstra stressmoment gjorde at jeg var helt tændt, da jeg stod på startlinjen. Jeg blev placeret i andet geled bag Henrik Andersen (HMTBK), der altid starter godt, og Simon Tarp (Webike), der så godt ud i sin nye Danmarksmestertrøje.
Starten gik og afsted fløj vi. Over stok og sten, med Henrik og Simon i front. Hurtigt var vi fire, der skilte os ud: Jens Gorm og Henrik (HMTBK), Simon og undertegenede.
Jonas kører forbi og Jens rykker fra
Allerede på anden omgang kom Jonas, der startede bag elitefeltet sammen med de andre juniorer og ikke konkurrerer med os voksne, op til vores lille gruppe. Han kørte hurtigt forbi, og selvom han opmuntrende vinkede, kunne jeg ikke sådan lige smide mine tre følgesvende og lukke hullet op til ham. Vores lille gruppe begyndte dog så småt at gå i opløsning. Først faldt Henrik fra, og så satte Jens turboen til. Hverken Simon eller jeg kunne lukke hullet op til ham. Kvartetten blev til en duo, det så ud til, at det var andenpladsen vi skulle kæmpe om.
Simon bliver sat og skødehunden løber modsat
Simon og jeg fulgtes længe ad, og først på den femte af de otte runder skete der noget.
Tempoet faldt lidt og på en stigning havde Simon skiftet til midterklingen. Jeg kunne godt træde den op på den store, og så var det bare at hugge til. På ganske kort tid fik jeg åbnet et hul på fem-seks sekunder, og så skulle han ikke have lov til at komme op igen. Bedst som jeg havde presset mig selv helt op i det røde felt, kom en lille brun hund i tæppetisserstørrelsen løbende modsat hen ad sporet. Den valgte midten, jeg valgte højre side; og så slap vi begge helskindede fra mødet. Jeg nåede at overveje, hvad sansynligheden var, for at den kunne stoppe mine forfølgere, men da jeg hverken hørte eder eller forbandelser bagfra, skød jeg det hurtigt bort igen.
Det spidser til –podipladserne bliver fordelt
Bagved fik Henrik kontakt til Simon, og så fik jeg fornøjelsen af en jagtende duo. De var på intet tisdpunkt langt væk, og på vej ud på sidste omgang var forspringet helt nede på 27 sekunder. Henrik havde passeret Simon og prøvede at kæmpe sig frem til mig.
En andenplads ville til gengæld være min bedste placering i ShimanoLigaen, så der blev gravet ekstra dybt. Efter en rigtig god sidste omgang kunne jeg køre over stregen på en sikker andenplads, små 40 sekunder foran nr. tre.
Jens fra HMTBK kørte meget overbevisende sin første sejr i et DCU-løb hjem. Tillykke med den, sådan en vil jeg også have.
I veteranklassen vandt Mads Bødker (Team T-bikes) og i U-19 vandt Jonas Pedersen (Team T-bikes), hvor mange sejre de to har, ved jeg ikke engang, om de selv har tal på 
.
Tak til HMTBK for en dejlig søndag i det grønne, og mine søde piger der heppede det bedste de havde lært.
/Rasmus
Smuk løbspoesi og stort tillykke med 2′end pladsen:-)
“sort kaffe og wienerbrød – så kan man jo passende spørge Bobby Olsen eller Henning Primdal, om dét er noget man kører hurtigt på”
Du kan jo også bare spørge Jakob L