Danmarks Mesterskaberne står i den kommende Weekend for døren på næsten hjemmebane i Rude skov omkring Downhill banen og Højbjerg. DMK har som arrangør skabt rammerne for en stor MTB begivenhed, med flere T-Bikes ryttere i rollen som Favoriter.
På Lørdag går det endelig løs med XC mesterskaberne et af sæsonens store sportslige mål for de fleste af Teamets ryttere. Der bliver meldt om god form over hele linien, og alle har haft rig lejlighed til træne på ruten.
Første mand i ilden bliver Mads Bødker som starter i H40 kl.14.00. Efter den forsvarende mesters Ulrik Frandsens meget triste uheld, er Mads favorit til mesterskabet. Mads udtaler “Det er meget trist med Ulrik, vi har været venner i over 20 år, det var mig der fik ham startet på MTB’en igen, og havde set frem til mange gode dueller med ham -DM bliver ikke det samme uden ham. Niveauet er dog så højt i H40 feltet at intet er givet på forhånd, jeg har aldrig vundet XC titlen, der har hvert år været en der har ramt dagen, men jeg glæder mig til løbet og vil gøre hvad jeg kan.”
Klokken 16.00 går starten på Elite og junior feltet. Sammen med Annika Langvad -på T-Bikes cykel, er Jonas den største favorit til en mesterskabstrøje -han har ikke tabt et løb i Danmark i mange år. Jonas er sulten efter at vise hvad han kan, oven på skuffelsen til EM. Kampen om de næste pladser på podiet bliver til gengæld meget hård, Fredrik Kjeldsen kan på en god dag køre sig ind på anden pladsen, i skarp kamp med de andre juniorer fra landsholdet.
Kampen om Mændenes mesterskab er mere åbent end det har været i mange år -dog med Klaus Nielsen i favoritrollen til den øverste plads på podiet, 4-5 andre ryttere aspirerer til de resterende pladser, her i blandt er Rasmus Jessing og ikke mindst Benjamin Justesen som ser meget stærk ud for tiden. Johnni Juncker og ikke mindst Casper Saltoft kan begge køre sig helt frem i klassementet, på pladserne 5-10. Der er ingen tvivel om det bliver nogle uhyggeligt spændene timer som tilskurer til årets Danmarksmesterskaber, vi håber at der kommer rigtig mange derud og bakker op om arrangementet og Teamet.













