T-bikes vinder Nordic24

Det var hele team’et der vandt 24 timers løbet. Sådan føles det i hvert fald for alle os, der bidrog til at alt fungerede upåklageligt i samtlige 24 timer. Her tænkes der også på alle vores sponsorer; NUEX for energi til stabaserne, CONTINENTAL for godt greb i både mudder og bakker og ingen punkteringer, GRIPGRAB med de fedeste cykelhandsker og overtræk, UDO’s CHOISE olie for energi og restitution, DELTA OIL for cyklerne altid er velsmurte.

Nedenstående kan du læse 3 beretninger fra selve løbet.

Rasmus Jessing:

ET SOLSTREJF I EN VANDPYT

Se billeder fra løbet

Se billeder fra løbet ved at klikke på billedet til venstre. På trods af regn i mængder, der kunne få tankerne tilbage til legendariske mudderår som 2007 og 2004, i dagene op til Nordic24 var humøret på holdet højt.

Teamchef Mads Bødker, Mr. T (Thomas Aaboe) og Johnni Junker trodsede fredag eftermiddag elementernes rasen (ifølge Thomas både Syndflod og vind nok til at blæse elefanter omkuld) og etablerede base camp.

Jeg ankom til Holte lørdag morgen med Shark’en under armen og alt mit cykeltøj i en stor taske – så var der da noget at mudre til. Regnen var stoppet og stævnepladsen drænet, men hvad skoven gemte, havde vi til gode. Vores lejr var klar: Stort lækkert telt med trægulv, varme, senge, massagebriks, køleskab, mikroovn og veludrustet buffet. Fortelt med mekanikerstand og stationær cykel til opvarmning. Og det bedste af det hele var, at hele holdet var samlet for at få alt til at spille.

Jeg skulle kun koncentrere mig om en ting; at cykle – og gerne hurtigt. Med Benjamin Justesen, Casper Saltoft og Michael Grønbech på holdet havde vi noget der lignede et af de stærkeste hold, der nogensinde er stillet til start i et 24-timersløb herhjemme. HMTBK stillede også med et hurtigt hold og især Henrik Andersen og Jens Gorm har vist skræmmende styrke på det sidste. Team Webike var lidt en dark horse med altid skarpe Simon Tarp, Claus Crone tilbage efter et voldsomt uheldigt forår, Jens Halling, der har vist stor fremgang og Jacob Lindsel, som også kører sig længere og længere frem i feltet.

Starten var i klassisk Le Mans-stil til fods. Undertegnede havde trukket det korteste strå og skulle sprinte små 500 meter for at komme hen til min ventende cykel. Bestemt ikke rart for de tynde cykelben.

Henrik Andersen fra HMTBK ramte sporet først, og havde det klart bedre med den korte løbetur. Han fik skabt afstand og holdt fronten den første time. Skoven gemte på en rute med fede spor, teknisk svære opkørsler og ditto nedad. I de mørkeste afkroge lurede det dybe sorte mudder (som jeg lige skulle ned og rulle rundt i på første omgang -så var vi i gang) og bedst som man havde kørt de fleste af de 14 kilometer på en omgang spejlede solens stråler sig smukt i en lille skovsø; søen havde desværre valgt at lægge sig hen over den grusvej vi kørte på. JAIKS! Det var bare om at holde på, og med lidt over 30 km/t pløje sig gennem 50 meter navdybt vand. Resultat: alt fra inderst til yderst blev gennemblødt af den bølge man pløjede op og derefter selv brød igennem. Godt man ikke er solorytter!

Så blev det tid til at spille trumfkortet. Ind i skiftezonen som nr. 3, og afsted med Benjamin. Hjulspind hele vejen ud af stadion, og da han kom rundt efter sin første runde lå vi i front.

Den korte version er, at der blev vi de næste 22 timer. Den lidt længere fortæller om ovenud stabile præstationer fra hele holdet, der bare kørte den ene hurtige omgang efter den anden, dag som nat.

ET LILLE KINDKYS AF EN VIND

Når man har et team bag sig  der optimerer alle forhold bliver alting nemt og overskueligt, også et cykelløb der strækker sig over 24 timer. Rutinen var den samme hver gang en omgang var kørt: Cyklen blev taget under kærlig behandling af Johnni, Mads, Niels eller Thomas, der samtidig holdt styr på alle tider. En proteindrik fra Nuex under armen sammen med et håndklæde og afsted til et hurtigt bad. Derefter varmt tøj på og noget at spise. Så op på Ronni’s massagebriks for at få løst musklerne lidt op og fjernet mælkesyre. Ned på langs, gerne i sovepose, måske en hurtig morfar og så ellers hyggesnakke, spise og drikke med holdkammeraterne. Ved ikke om det var den gode stemning eller espressomaskinen der gjorde det, men teltet var flittigt besøgt og selv Rolf Sørensen kiggede forbi et par gange. Før man vidste af det var det tid igen. På med cykeltøjet og så ti minutter på hjemmetræneren for at få benene igang igen. Shark’en var allerede toptrimmet, og så skulle der præsteres. Og dét blev der -ikke kun af dem på cykel, men i lige så høj grad af resten af holdet.

OG SIVET DER NYNNER

Enden på den her historie har allerede skrevet sig selv. Det var på godt dansk en team effort. Og vi sejrede i den grad i Team konkurrencen. Så meget at det både blev til medaljer, podiekys, champangesprøjt og flotte præmier. Tak for en fantastisk weekend til Team T-bikes og Nordic24.

Niels Bay:

Tiden nærmede sig, hvor vi som Team T-Bikes på ny skulle bevise, vi havde et engageret hold med hurtige ryttere. Det handlede om at opnå et af årets vigtigste sportslige mål. At vinde Nordic24 løbet, som i 2008.

Hvorfor var det så, vi alle var så overforhippede på, at det skulle blive særligt svært i år? Det var fordi alle involverede ville have det skulle lykkedes igen i år, og fordi konkurrencen om 1. pladsen var massiv med deltagelsen af fire velkendte supertonsere fa Holte Mountainbikeklub.

I år var vi i god tid med planlægningen og vi havde mindre sygdom i ryttertruppen end sidste år, så udvælgelsen af de fire skarpeste skud på T-Bikes stammen var optimal. Mr. T, alias Thomas Aaboe, havde allerede taget tjansen som værende den sportslige og planlægningsmæssig indpisker ugerne op til braget. Det bevirkede, at hjælperne tog opgaven lige så seriøst som rytterne. Når Saltoft bad om at få kælet for sin lock out på gaflen, blev der smurt i begge ender af kablet, dæksiderne blev kontrolleret hver gang og cykelsko blev tørret i saunaen om natten.

Nogle psykologiske faktorer som fik de glatbarberede krigsmaskiner til at yde 100 %. Så var det bare op til rytterne at levere varen, og det skete i form af stabile lave tider, med et forventeligt tidstab pr. omgang på rimelige to minutter om natten.

Ruten var ikke særlig kuperet og der var en anelse spænding omkring rutevalget til dette års udgave, da det viste sig, at den favoriserede store stærke mennesker. Benjamin skulle revurdere sin selvopfattelse som bjergrytter, men beviste at han også kan klare store flade spor til UG med kryds og slange.

Men vi var også heldige i år, da behovet for reservedele begrænsede sig til en slange og en krankboks – og så stoppede lygterne ikke med at lyse midt ude på ruten… I år begrænsede vi uheldet ved at være endnu mere forberedte end de tidligere år.

Casper Saltoft:

Jeg ved ikke helt hvad det er som sker i midten af juni. Vejret har tildens til at arte sig stik modsat af hvad man havde håbet. Dette år var ingen forskel da optakten til dette års største MTB event skulle løbe af stablen. Flere steder i DK havde man fået over 100mm regn på 2 dage. Folk som husker året 2007 hvor selvsamme skete frygtede nok det værste da starten gik lørdag kl. 12.

HMTBK må være den mest uheldige klub mht. deres hjertebarn Nordic24. De har snart afholdt løbet i over 10år, men de 3 sidste år har været lige ved at “sejle” væk i bar oversvømmelse. Måske var det erfaringerne fra skæbne året 2007 som havde lært dem hvordan man skulle forholde sig til en masse regn lige pludselig skulle vælte ned 2 dage før starten, og meget kan man sige, men hold da fest de havde gjort det godt. Klart ruten bar præg af meget vand, men stævnepladsen var som støvsuget, og vejret under hele løbet var sol, og blå himmel..Sådan.!!

Tog man et hurtigt kig på startlisten var der mange klasser der kunne tage sig ud som værende nogle spændende kampe, nu var jeg selv på et 4- mandshold så det var mest der mine øjne var rettet imod. Konkurrenter som Webike Vision, men bestemt også hjemmebaneholdet HMTBK havde vist skræmmende styrke, og var opsatte på at stille sig øverst på pallen søndag kl. 12. Vi ville selvfølgelig gøre alt for at smide grus i deres velsmurte tonser maskineri, og med et yderst stærkt hold var der lagt op til en intens kamp i alle 24timer.

Vi havde som sidste år fået Camp i selve “expo området” og det er lækkert. Fedt at være tæt på hvor rytterne skifter og kører ud, og samtidig ikke have langt til konkurrenterne så man kunne holde øje med dem:-) Vores lejr spillede igen i år MAX. Thomas havde udnævnt sig selv som sportif under løbet med supplement fra Mads, Johnni, og Niels. Havde Bjarne Riis set deres teamwork, og hvordan de hele tiden var der for os og hinanden, havde han fyret BS og resten af soigniurne på Saxo Bank. Mange tak for enorm god support alle timerne igennem. Selv vores massør, min gode ven Ronnie Stokholm stod klar med olie i hænderne når man trætte ind i teltet. “nåh skal vi kigge på de guld ben”. Alt fungerede optimalt.

Ud og race, du blev beskidt, kommer i mål, din cykel bliver vasket, du tager selv et bad, massage (og nu ved jeg hvorfor der er hul i den pude man ligger og kigger ned i – så kan man spise mens man bliver masseret.Konge) afslapning, nyt tøj på, warm up, også afsted igen.

Hele holdet fungerede sammen, både ryttere som supportere. Alt gik op i en højere enhed, vi havde ingen defekter på ruten. Stabile tider hele vejen igennem, så selvom HMTBK sendte deres hurtigste mænd i felten var det som om at det lille forspring vi havde fået på de første par timer aldrig rigtig var i fare. Inden mørket faldte på var der 10-12-15min i mellem os, ikke mere end én enkelt defekt, men så var det som vi bare blev i det høje gear. Ingen tider afveg mere end de 2min var havde snakket om at køre langsommere om natten (det er trods alt lidt anderledes at ræse rundt i en helt sort skov, men lys på hovedet, end at køre i høj solskin hvor man kan se alle konturer i mudder osv). Solen kom igen fra morgenstunden, og da jeg havde kørt min sidste og 3. tur med lygte omkring kl.04 var det som om vi satte spurten ind. Forspringet var øget til 20min, og nu skulle den bare holdes det sidste stykke.

Grønbech slutter af med sidste tur, og lander i målområdet lidt over tolv. Vi vinder med en margin på 25min ned til nummer 2, og flere omgange foran nummer 3. Et vellykket puslespil er gået op, og alle på holdet kan, og er meget stolte af deres præstationer. Jeg har deltaget i dette løb 4 gange. Første gang i 2006, og har de sidste 3 gange stået øverst på podiet. Denne gang føltes det ligeså stort som første gang. Det kunne ikke have ladet sig gøre uden folkene i teltet – TAK

En lille videosekvens af de første par timer. Tak til Kasper Overgaard: http://www.vimeo.com/5144225