Søndag var scenen sat til et langt og hårdt løb i Nødebo. Gribskov MTB havde inviteret til Polar/Craft MTB Challenge og menuen stod på 90 km støvet spor med en god blanding af singletrack, hjulspor og grusstier. Fronten var som på en hver god dag orange af raceklar team-ryttere fra T-bikes. De første 30 km blev kørt i moderat tempo med undertegnede, team mate Johnni Junker, Jens Halling og Allan Bachmann (begge Webike/Vision) som pacemakere. Føregruppen bestod af små ti ryttere med en overvægt af T-bikere.
Et løb på 90 km kræver at man tænker en smule taktisk og samtidig husker at drikke og spise hele vejen. En kunst jeg ikke tidligere helt har mestret. Derfor var dagens udfordring ikke mindre, men med dunke og lommer fyldt godt op med energi-produkter fra Nuex, var der i hvert fald styr på én faktor. Så manglede det taktiske bare at klappe.
Efter vi havde kørt halvdelen af ruten, og vi stadig var lidt mange i frontgruppen satte jeg som forreste mand tempoet helt ned, for at få næste levende billede til at tage føringen. Jeg forventede at se en af Webike’erne tage fronten og fortsætte i let opskruet tempo; men det var der åbenbart nogen, der havde andre meninger om. Jeg blev passeret venstre om af et lavtgående krydsermissil i form af holdkaptajn Michael Grønbech, der tydeligvis mente det var nu den endelige udskilning skulle ske. Tæt efter fulgte Allan Bachmann, og så kæmpede jeg ellers for at få cyklen op i et tempo, der kunne lukke hullet til de to raketter. Fik kigget en gang over skulderen for at se om jeg trak nogen med op til Michael, der ikke skulle have lov at blande sig, men der sad Johnni lige bag mig. Udsigten til at vi kunne blive tre holdkammerater i front var ikke dårlig, så jeg lukkede helt op for at komme frem til de forreste. Nåede dog både at tvivle på om jeg overhovedet kunne lukke hullet, eller det ville betyde at jeg kunne gå helt kold inden det hele var slut, hvis jeg brugte så mange krafter, så relativt tidligt i løbet. Hullet blev lukket, desværre kom Johnni ikke med, men han fik til slut kæmpet sig til en ret suveræn fjerdeplads.
Det tog omkring 20 minutter før Grønbechs raketmotor kølede lidt ned, men på det tidspunkt var der ingen i syne bagude, det var klart at vi tre skulle afgøre løbet imellem os.
Allan Bachmann og jeg prøvede lidt på skift at rykke fra, men det var ikke nok til at nogen af os kunne skabe det afgørende hul. Vi var nogenlunde enige om at holde et højt tempo og Bachmann og jeg skiftedes til at agere spydspidser. Grønbech holdt sig lidt tilbage, og jeg håbede på at han ville fyre raketten af på sidste omgang for at rive sig endelig løs, men det skete bare ikke. Istedet kom vi nærmere og nærmere på målstregen uden at afgørelsen var faldet. Bachmann frygtede vist også Grønbechs raketmotor for han satte sig frem med et par kilometer til stregen og skruede tempoet helt i vejret. Som han sagde efter løbet, var det for at vi andre ikke fik lyst til at rykke; og det havde han ganske ret i, det var bare om at hænge på.
Bachmann kom først ind på det sidste stykke singletrack, og så vidste jeg godt at den sidste korte grusvej ned til målstregen skulle afgøre 1., 2. og 3. pladsen. Da vi åbnede spurten lå jeg i anden position og selvom jeg kæmpede det bedste jeg havde lært, kunne jeg ikke komme udenom på det korte grusstykke. Sejren lå stensikkert til Bachmann.
Men han havde for meget fart på.
Han kunne umuligt styre gennem chikanen og over tidstagningsmåtten.
For sent opdagede han at vi som på de foregående omgange skulle skarpt til venstre, han klodsede bremserne, og i bedste formel 1-stil strøg jeg inden om og først over stregen.
SEJR.
Jeg får ikke så mange af dem, men den her kom noget uventet. At jeg så oven i hatten tog en Polar cykelcomputer med hjem som lodtrækningspræmie var gevinst nummer to.
Holdet var dominerende på dagen med placeringer som nr: 1, 3, 4, 6, 8 og 11 og på den kortere distance (60km) tog Jonas 1. pladsen foran Mads.
Tak til Gribskov MTB for en super dag i skoven.
Rasmus
