Foto: Annika Langvad
Onsdag aften var banen kridtet op til 3. afdeling af Dust cuppen. På startstregen i Tisvilde stod jeg omgivet af et særdeles stærkt felt, og mine homeboys i orange fyldte godt i landskabet. På en fed rute med et tørt spor, var der lagt i kakkelovenen til et løb i hæsblæsende tempo.
Stimoroldrengene havde krydret den velkendte bane med et godt langt startloop, der skulle sprede det hele lidt ud inden vi ramte det første stykke singletrack. Dét virkede; vi blæste igennem med noget der mindede om 30 km/t og feltet blev trukket ud som en perleække, for til sidst at bryde itu så alle perlerne trillede ud på gulvet… ok måske ikke helt, men metaforen var da fin.
Jeg fik placeret mig godt fremme, og på det første tekniske stykke skabte jeg sammen med Simon Tarp fra Team Webike et fint lille hul til de jagtende horder. Det holdt lige indtil jeg på vej op ad en stigning (stadig næsten 30 km/t 
overså et meget lille birketræ, der strejfede mit styr. Cyklen drejede og instinktivt styrede jeg kontra for bare at flyve på tværs af stien og direkte ind i det lille træs granvoksne fætter. Av!
Efter denne lille stop-go penalty fortsatte løjerne længe i samlet flok. Casper Saltoft viste flot teamfarverne i front ud på fjerde omgang, men det var åbenbart det der skulle til at vække Jens Gorm fra HMTBK. Jens lukkede hullet op til Casper og blæste forbi ham, mens jeg efter bedste evne forsøgte at holde hans hjul. Det lykkedes ikke helt, men Casper sad godt med oppe foran, og til sidst nåede jeg da også op til dem.
Så var vi tre små cyklister i front; og det så ud til at vi skulle afgøre løbet imellem os. Det blev dog ikke helt, som jeg havde forestillet mig det. På et meget smalt stykke fik Jens på mystik vis (og elegant og høfligt skal det siges) kørt udenom nogle ryttere vi skulle overhale med en omgang. Casper og jeg stod bomstille bag dem (helt bogstaveligt med begge fødder plantet på jorden) og Jens forsvandt ud mod solnedgangen… ja, ja god unskyldning, han havde sikkert vundet alligevel. Faktum er at han ikke så sig tilbage og kørte en sikker sejr i hus. Bagfra blev vi hentet af team mate Mr. Cool aka. Michael Grønbech, Henrik A. HMTBK og Simon fra Webike. Fem små cyklister og to podiepladser tilbage, det duede ikke. Casper og jeg skruede igen bissen på, og da vi kørte ud på sidste omgang var vi igen alene. Vi arbejde fint sammen, dog trak Casper det helt store læs de sidste 5-6 km. 2. og 3.-pladsen var hjemme, sådan. Tak for turen Casper.
Foto: Bo Skakke
De orange farver fyldte også godt på dagens podier. Mads Bødker kørte endnu et godt løb og vandt H40 (og en top 10 placering overall).
Foto: Bo Skakke
Casper blev nr. 3 i herre, jeg selv nr. 2 og holdkonkurrencen tog vi også hjem.
En helt igennem fremragende måde at bruge sin onsdag aften.
Tak til Stimoroldrengene, Katana og især tak til alle jer der lod os blæse forbi i højre og venstre side af sporet. Jeg ved at I er lige så pressede som vi er, så det er både jeres og vores evner der skal til for at det glider så nemt som det trods alt gør, selvom man er 452 ryttere på sporet.
/Rasmus, der sover godt i nat efter en seriøs gang ræs.
