Benjamins tanker om lukning af Landsholdet

I skrivende stund har nogle måske læst at landsholdet lukker. Der er kun tale om senior herre landsholdet og der vil derfor stadig være et dame landshold (Annika Langvad). Nedskæringerne sker, da man ikke mener, at det nuværende landshold har det niveau, som forventes. Man har derfor valgt at bruge pengene til at udvikle unge talenter, hvilket jeg må bifalde. Det er altid svært at være 100% objektiv i sådan en sag. Særligt når man selv er følelsesmæssigt indblandet. Beslutningen gør det jo endnu svære at nå målet om kvalifikation til OL og bestemt også noget dyre. Desuden bortfalder den hjælp, som vi har fået af de tre resourcepersoner også kaldet MTB udvalget. Det er folk, som trods fuldtidsjob og familie har brugt rigtig meget tid på at gøre vores forhold bedre. De har gjort det, fordi de brænder for sporten, og jeg kunne godt være nervøs for hvem, der som ene mand kan udfylde deres plads i form af talenttræner, det er et kæmpe arbejde de har gjort..
Med andre ord gør beslutning om at lukke landsholdet, livet noget mere besværligt for en som mig. Når det nu er sagt, vil jeg pointere, at jeg har lært at klare mig selv. Jeg er i den heldige situation, at jeg har super støtte fra mit team og sponsere, som også brænder for sporten. Der skal bare bruges ekstra tid på, at få det hele til at gå op. Det er svære tider finansielt i verden, og det betyder også, at det er svært at skaffe sponsere. Måske skal man tænke i helt nye baner. Jeg har selv tænkt på et folkeeget hold, hvor privatpersoner kunne købe en andel af holdet. Måske kunne man lave et nationshold, som så var selvstyrende og havde sine egne interesser. Det er dog vigtigt, at vi ikke (igen) ender i en kamp imod unionen, det vil ikke være godt for mtb sporten.

Jeg tror vi kan nå længst, hvis vi udnytter hinandens kompetencer, de unges gåpåmod, de ældres erfaring, de vises visdom, de modiges mod og de stærkes styrke. Altså en slags alle for en strategi. Det er den eneste måde at få Danmark tilbage på topplan på. Hvis vi ikke står sammen, men i stedet kører hver vores solo-show, bliver vi kun dårligere som nation. I Schweiz og Tyskland bruger man denne strategi. Schweiz har feks. en gammel stjerne som Thomas Frischknecht til at tage rundt med landsholdet og finde de rigtigt linier på nedkørslerne. Tyskerne har en gammel downhill rytter til det samme, og de bruger i høj grad samlinger og træningslejre til at udvikle deres ryttere.

Når alt det nu er sagt, må jeg sige, at jeg personligt blev en smule skuffet, da jeg høre argumentet for at nedlægge holdet. Vi er ikke gode nok, og har ikke noget udviklingspotentiale. Personligt synes jeg at 2 mand i top 90 på verdensranglisten, og en øjeblikelig plads som nr 19 for nationer er godtaget. Udviklingspotentiale ! tja Jonas Pedersen er stadig meget ung, og for mit eget vedkommende. Så taler resultaterne vel sit eget sprog. Jeg er flyttet 300 pladser frem på verdensranglisten på 8 mdr., jeg har vundet begge DM titler, den samlede point-statestik, lavet den bedste herre worldcup placering i 4 år, blevet nomineret til årets talent og vundet nordea sportsprisen. Så helt uden udvikling er jeg vel ikke, og ser vi på Klaus Nielsen, så har han vundet 4 ud af 5 apfossligaer, og seneste lamme-tævet alle i UCI løb i tyrkiet. Det synes jeg godt, vi kan være stolte af, også som nation!

Træningsmæssigt starter en tid hvor jeg igen, skal til at fokusere på mine mål for sæsonen 2012. Det er ikke uden bekymring, da sponsorer og rejse budgettet pt. ligger i ruiner.