DM atom-nedsmeltning!

Når man nu går og forbereder sig på et af sæsonens højdepunkter, nemlig DM i Varde, håber man selvfølgelig på det bedste. Målet var derfor en DM-medalje og som tiden gik blev jeg mere og mere sikker på, at trøjen var inden for rækkevide. Jeg var derfor ualmindelig oplagt da nedtællingen til DM startede. Den lette hovedpine blev af samme årsag tilskrevet nervøsiteten. Jeg skulle dog senere blive klogere. Startskuddet gik og afsted i fuld fart, da jeg vidste man skulle holde sig fremme på den super fede rute, som Varde MTB havde lavet. Hurtigt sad jeg alene med Klaus Nielsen i front og midt på første omgang på Rævebjerg virkede Klaus en smule presset. Jeg prøvede ham af med et lille ryk og fik hurtigt et hul. Dette gav mig om noget endnu mere troen på, at titlen kunne blive min. Hvor der handles, der spildes og ved en oversatsning i et ellers uproblematisk sving røg jeg en tur i jorden. Jeg var hurtig på cyklen igen, men lidt forslået og da jeg kunne høre Klaus tæt på, valgte jeg at lade ham komme op. Jeg følte stadig, jeg havde styr på tingene og regnede derfor med, at jeg ville stikke igen på fjerde omgang. Det blev imidlertidigt aldrig aktuelt, da jeg begyndte at få det varmt. Det blev pludselig en kamp bare at holde Klaus’ hjul og ligemeget hvor meget jeg drak af min engergidrik hjalp det ingen ting. Det hele endte i en atom-nedsmeltning, hvor jeg havde kramper og tunnelsyn og udeafstand til at forsvarre min andenplads mod en stærkt kørerende Jens Gorm. Ligeledes var jeg chanceløs, da jeg ude på fjerde omgang blev hentet af Klaus Vesterlund. Resultatet blev en fjerder plads. Jeg husker ikke ret meget fra da jeg kom i mål, hvilket sikkert er meget godt, for efterhånden som jeg kom mere og mere til mig selv voksede min frustration og skuffelse. Tirsdag blev det for meget af det gode og kun en syv timers tur kunne give mig ro i sindet. Tillykke til Klaus med en velfortjent titel.