T-bikes.com Hi-Tech Carbon Performance Bikes

I weekenden drog Johnni, Benjamin og jeg sydpå. Målet var Frammersbach i Tyskland hvor et UCI-kategoriseret marathon blev afholdt.

Turen foregik i Johnnis fars gamle Honda, og både humøret og temperaturen i kabinen var højt, da vi susede ned ad Autobahnen.

Vel ankommet fik vi indkvarteret os på byens sidste hotelværelse, og kunne bagefter i ro og mag besigtige rutens første stigninger.

Efter en god nats søvn stod vi til start søndag morgen. Min taktik på dagen var, med udsigt til 117 km og 3500 højdemeter, lidt  defensiv, så jeg lod en frontgruppe med 10-12 mand køre væk ret tidligt. I den sad både Benjamin og Claus Crone (DMK). Benjamin så meget stærk ud og sad forrest og satte tempo. Desværre punkterede han, faldt ned gennem feltet, og kom først op til min gruppe igen efter 64 km.

I mellemtiden havde jeg taget mit største styrt til dato. PÃ¥ en meget hurtig nedkørsel, lige ned gennem en skov, mistede jeg kontrollen ud over to smÃ¥ hop og stod pÃ¥ taget med smÃ¥ 50 km/t. OpmÃ¥lt giver det omkring 92 cm hudafskrabninger pÃ¥ hele højre side – AV. Det tog mig smÃ¥ 10 km at komme op til min gruppe igen.

Da Benjamin var kommet frem til os brugte han 5 min på at sunde sig, og så kørte han væk. Jeg prøvede at følge ham, men kunne i første omgang ikke. Han var kørt i bunden af en meget lang stigning, og da tempoet i gruppen blev for lavt, stak jeg selv og fandt en god rytme.

Hentede Benjamin inden toppen, og så fik vi gang i et godt samarbejde, selvom vi på skift havde vores små kriser. Med 15 km til mål lå vi 8 og 9, og på det tidspunkt bekymrede vi os ikke om at blive hentet, men nærmere om hvor mange fra den oprindelige frontgruppe vi ville hente.
Med 10 km til mål kørte vi den sidste reelle nedkørsel; og så punkterede jeg.

Kunne hverken få skum, eller CO2-patron til at virke, så jeg endte med at bruge fem minutter på slangeskift.. tabte 13 placeringer medens jeg stod der.

Fik hentet et par stykker på de sidste par km, men måtte nøjes med en 18.plads – ret surt. Claus Crone blev sekser, Benjamin otter og Johnni, der ikke ramte dagen, 46.

Turen hjem blev en varm og klistret fornøjelse, men selskabet fejlede bestemt ikke noget. Dog var jeg glad for at ramme min seng, da jeg nÃ¥ede sÃ¥ langt  – tak for turen drenge.

Rasmus – der godt vil træne, men lige venter til i morgen, nÃ¥r jeg kan vikle de første forbindinger af.