Hans Kristian Hoffmann Hans Jørgen Hellerup Mads Bødker
Mens drengene kæmpede for Teamets ære i Nordic24, tog jeg med en følelse af at svigte mine T-bikes homies, til Hedensted for at at forfølge mine egne forfængelige ambitioner om en Podieplads til DM for Veteraner.
sidste Ã¥r kom jeg pÃ¥ en 4 plads og  mÃ¥let var at forbedre denne placering. Ruten i Hedensted havde to lange stigninger og en del mindre, sÃ¥ pÃ¥ papiret lÃ¥ den godt til mig. Jeg har ikke været den fligtigeste bruger af min TOKEN racer i Ã¥r, men i de løb jeg har kørt har jeg kunnet sidde godt med og været stærk i spurterne. Taktikken var enkel – hold øje med Hans. Man skal Ã¥benbart hedde Hans og være fra Jylland for at køre stærkt i H50. Der er 3 Hans’er som har domineret veterancyklingen pÃ¥ landevejen de sidste mange Ã¥r; HansJørgen Hellerup er  Verdensmester for veteraner et utal af gange, Hans Kristian Hoffmann og Hans Jørgen Christensen er ogsÃ¥ fast podie inventar.
Vi skulle køre 5 omgange af 21 km med 169 HM. pr omgang. Et krafigt regnvejr gjore ikke tingene nemmere, jeg kunne godt have brugt mine XX skivebremser et par gange -Carbon fælge og vand er en dårlig combo.
De første 2 omgange gÃ¥r med at der en masse uro i feltet alle vil gerne afsted, jeg forholder mig nogenlunde i ro og lukker kun huller  hvis nogen af favoriterne kører. Bakkerne gør sit indhug i feltet, og ud pÃ¥ 3′ omgang bliver det mere seriøst Hellerup og Hoffman fra den arrangernde klub træder i Karakter, og der bliver kørt rigtigt Stærkt -der skulle fyres nogle max intervaller af for at hænge med. Som sædvanligt kommer de rigtige afsted i et lidt lusket udbrud – nok det eneste jeg ikke prøvede at køre med i fra starten -SATANS. Heldigvis var der en anden der ogsÃ¥ følte sig snyt, og stak efter dem -Helt tarveligt fik jeg listet mig med ham, unden at han i modvinden kunne høre jeg var der, pÃ¥ et tidspunkt ville jeg gerne skifte til tungere gear men undlod sÃ¥ han ikke skulle høre mig. Kort efter tog jeg dog en lang føring og fik lukket hullet, lige inden den lange stigning mod mÃ¥l – sÃ¥ der sad jeg pÃ¥ bakken med mælkesyren ud af øjenkrogene og kæmpede med det sidste for at komme med af bakken. Vi var nu en 8 mandsgruppe der fik et godt samarbejde i gang, og jeg kom til kræfter igen. PÃ¥ sidste omgang følte jeg mig rigtigt godt kørende og begyndte at koncentrere mig om spurten som var uundgÃ¥elig. De mindre spurtstærke havde dog deres egne planer, sÃ¥ der blev stukket til højre og venste sÃ¥ det jeg troede skulle være mine spurt kræfter blev brugt til at komme med hjem, pÃ¥ den lange mÃ¥lbakke kom der endelig ro pÃ¥ feltet og jeg lÃ¥ godt placeret pÃ¥ Hellerup’s hjul intil jeg blev presset op i en kansten 500 m før mÃ¥l – jeg mÃ¥tte klikke ud for ikke at falde. Er nu bagerst og lægger mig ud i vinden for ikke at blive lukket inde igen -Alle vogter pÃ¥ hinanden med smÃ¥ 200 m Ã¥bnes spurten – jeg har ikke nogen at ligge pÃ¥ hjul af – Hellerup rykker uimodstÃ¥ligt stærkt og jeg kan ikke svare igen men kæmper som en besat for min podie plads som ender med at blive den sidste da Hoffman fÃ¥r presset sig forbi pÃ¥ de sidste meter.
Det var en stor personlig tilfredstillelse at stå på podiet sammen med to meget dygtige cykelryttere  - som det ikke er en skam at blive slået af.
Spurten.
Mads
Du er det levende bevis på at alder ikke er en hindring for sportslige præstationer. Godt at vi har dig. Men forlad nu ikke MTB sporten !!
vh
Christian
Stort og inspirerende! Tillykke med podieplaceringen, selvom du gik glip af en fantastisk dag i skoven