DM Podieplads til Bødker på landevejen.

Hans Kristian Hoffmann Hans Jørgen Hellerup Mads Bødker

Mens drengene kæmpede for Teamets ære i Nordic24, tog jeg med en følelse af at svigte mine T-bikes homies, til Hedensted for at at forfølge mine egne forfængelige ambitioner om en Podieplads til DM for Veteraner.

sidste år kom jeg på en 4 plads og  målet var at forbedre denne placering. Ruten i Hedensted havde to lange stigninger og en del mindre, så på papiret lå den godt til mig. Jeg har ikke været den fligtigeste bruger af min TOKEN racer i år, men i de løb jeg har kørt har jeg kunnet sidde godt med og været stærk i spurterne. Taktikken var enkel – hold øje med Hans. Man skal åbenbart hedde Hans og være fra Jylland for at køre stærkt i H50. Der er 3 Hans’er som har domineret veterancyklingen på landevejen de sidste mange år; HansJørgen Hellerup er  Verdensmester for veteraner et utal af gange, Hans Kristian Hoffmann og Hans Jørgen Christensen er også fast podie inventar.

Vi skulle køre 5 omgange af 21 km med 169 HM. pr omgang. Et krafigt regnvejr gjore ikke tingene nemmere, jeg kunne godt have brugt mine XX skivebremser et par gange -Carbon fælge og vand er en dårlig combo.

De første 2 omgange går med at der en masse uro i feltet alle vil gerne afsted, jeg forholder mig nogenlunde i ro og lukker kun huller  hvis nogen af favoriterne kører. Bakkerne gør sit indhug i feltet, og ud på 3′ omgang bliver det mere seriøst Hellerup og Hoffman fra den arrangernde klub træder i Karakter, og der bliver kørt rigtigt Stærkt -der skulle fyres nogle max intervaller af for at hænge med. Som sædvanligt kommer de rigtige afsted i et lidt lusket udbrud – nok det eneste jeg ikke prøvede at køre med i fra starten -SATANS. Heldigvis var der en anden der også følte sig snyt, og stak efter dem -Helt tarveligt fik jeg listet mig med ham, unden at han i modvinden kunne høre jeg var der, på et tidspunkt ville jeg gerne skifte til tungere gear men undlod så han ikke skulle høre mig. Kort efter tog jeg dog en lang føring og fik lukket hullet, lige inden den lange stigning mod mål – så der sad jeg på bakken med mælkesyren ud af øjenkrogene og kæmpede med det sidste for at komme med af bakken. Vi var nu en 8 mandsgruppe der fik et godt samarbejde i gang, og jeg kom til kræfter igen. På sidste omgang følte jeg mig rigtigt godt kørende og begyndte at koncentrere mig om spurten som var uundgåelig. De mindre spurtstærke havde dog deres egne planer, så der blev stukket til højre og venste så det jeg troede skulle være mine spurt kræfter blev brugt til at komme med hjem, på den lange målbakke kom der endelig ro på feltet og jeg lå godt placeret på Hellerup’s hjul intil jeg blev presset op i en kansten 500 m før mål – jeg måtte klikke ud for ikke at falde. Er nu bagerst og lægger mig ud i vinden for ikke at blive lukket inde igen -Alle vogter på hinanden med små 200 m åbnes spurten – jeg har ikke nogen at ligge på hjul af – Hellerup rykker uimodståligt stærkt og jeg kan ikke svare igen men kæmper som en besat for min podie plads som ender med at blive den sidste da Hoffman får presset sig forbi på de sidste meter.

Det var en stor personlig tilfredstillelse at stå på podiet sammen med to meget dygtige cykelryttere  - som det ikke er en skam at blive slået af.

Spurten.