Rød-hvide farver
Sidste weekend havde jeg, for første gang, den ære at være udtaget til landsholdet. På menuen stod to afdelinger af Norges Cuppen i henholdsvis Halden og Horten.
På holdet var ud over undertegnede Benjamin Justesen (T-bikes), Jens Gorm Hansen og den danske mester Simon Tarp Jensen (Begge HMTBK). På damesiden var den enlige repræsentant Annika Langvad, og juniorerne blev ført an af vores egen Frederik Kjeldsen sammen med Alexander Laugesen, Magnus Cort Nielsen (begge DMK) og Niklas Bangsbro (VCK).
Efter en hyggelig seks timers køretur ankom vi til Frederiksten fæstning i Halden.
Indkvarteringen foregik i en gammel kasernebygning, og efter middagen fik vi udleveret det eftertragtede rød-hvide trikot.
Karl XII-rittet
Lørdag bød på et kort xc-løb med deltagelse af hele den norske elite. Vi blev seedet efter de 10 bedste nordmænd. Starten gik, og så var det ellers en kamp om at komme frem i rækkerne. Selvom jeg råbte højt for at skræmme lidt, blev jeg desværre kantet i et sving og mistede en del placeringer. Heldigvis gik det snart opad ,og så kunne jeg hente dem tilbage igen. Bedste dansker ud af starthullerne var Simon, der lå 4-5 stykker.
Ruten var sjov og teknisk krævende et par steder. Meget eksotiske forhold for os danskere med klipper og nedkørsler af trapper på den gamle fæstning. Pladserne blev undervejs byttet rundt et par gange, og selvom jeg havde krise midtvejs, endte jeg på en respektabel 7.plads. I mål blev Jens nummer 4 efter en flot slutspurt og Simon nummer 8. Benjamin havde desværre defekt på første runde, men fik alligevel kæmpet sig til mål.
NC Horten UCI cat. 2.
Søndagens løb var lidt længere og kategoriseret som et klasse 2 løb af UCI. Ved ikke om Benjamin havde sparet kræfterne op fra dagen før, men da starten gik fløj han afsted helt i front. Nordmændene måtte grave dybt for at holde hans hjul. Kun to mand kunne følge tempoet.
Lidt bagude lå Simon, Jens og jeg i en gruppe og kæmpede om 4.-9.pladserne. Foran måtte Benjamin strække våben og endte på en flot 3.plads. Vores gruppe blev sprængt, og først to, så tre nordmænd slap fri.
Efter en omgang på mellemhånd kom jeg op til Jens, og forude kunne vi se tre konkurrenter. Det høje tempo, rutens mange bump over rødder og sten samt løb dagen før havde tæret godt. Og så måtte jeg efter en god føring slippe Jens – råbte til ham at han skulle hente de tre foran og snuppe 4.pladsen; desværre hørte han ikke efter 
. På de sidste kilometer kom det danske flag tættere og tættere på. Simon overhalede mig i sin danske mesterskabstrøje, og så kom vi i mål som nummer 7, 8 og 9.
Lidt bedre rutekendskab havde nok hjulpet lidt, men facit var vel godkendt, selvom jeg havde håbet på et par top 5 placeringer.
Trøjen forpligter
Det var en stor ting at få lov til at køre i landsholdsdragten, og jeg håber virkelig at jeg kommer til at prøve det igen, selvom der er MEGET lang vej op til legender som Henrik Djernis, Lennie Kristensen, Jan Erik Østergaard, Michael Rasmussen og Jakob Fuglsang, der virkelig har gjort trøjen ære.
/Rasmus
