Slaget skulle endnu engang stå i og omkring skovene ved Isterød Højskole. Det var som der står på hjemmesiden (www.h12.dk) endelig blevet maj måned og tid til årets H12. Vi var forsvarende mestre, men det gav ikke adgang til Expo området så vi måttes nojes med at ligge på de “billige” pladser. Casper Saltoft oplevede de 12 timer sådan her;
Skidt plads eller ej, det var ikke derfor vi var kommet. Vi havde et mindre amputeret Team, med Benjamin og Rasmus i Norge, men det skulle ikke sætte en stopper for endnu en sejr i H12. Der var blevet hidkaldt alle mand for at mønstre vores 2 hold, og med en genopstået Michael Grønbech så lykkedes det lige. Der var lagt i ovnen til et hårdt titelforsvar da alle de gode hold var at finde på stregen kl. 09. HMTBK, Rivette, Webike, osv.
En temmelig våd fredag, og lørdag morgen havde sat sine spor på ruten og da starten gik var der da også rimelige mængder af mudder der skulle køres væk før ruten blev tør. Hvis bare vejret holdte tørt, så skulle det nok lykkedes. Jeg startede med overraskende gode ben, men en stærk Henrik A (HMTBK) og Morten L (DMK) havde vist også fundet de gode stænger frem. Vi kom hurtigt væk fra feltet, og allerede efter et par km forsøgte jeg at køre alene væk. I mit hjul sad desværre stadig Henrik, men ud på 2. omg var han stille og roligt forsvundet. Så var det bare at holde kæden stram, og køre den hjem for at sende næste rytter på ruten. Lettere sagt end gjort. Få km før mål skal en stejl nedkørsel forceres, og efterfølgende en opkørsel med en del rødder. Jeg rammer den helt forkert, og det forårsager et snake bite ” betegnelse for når slangen klemmes mellem fælge, og genstand) Piiiiiift sagde det lynhurtigt, også var jeg sat til tælling. der gik trods alt et par minutter før nr. 2 kom forbi. Hurtigt ny slange i, også afsted igen. Ind til skiftezonen, og næste mand afsted. Vi var på rekord tid gået fra sikker nr. 1 til top 10. Shit en skidt start.
Mange mange timer, og ture efter bliver der kæmpet for at komme tilbage på podiet. Ikke mindst for bare at lukke hullet til vores 2. hold med Niels, Frederik M, og Mads. Det lykkedes med stabile tider, og fejlfri kørsel. En stærkt kørende Grønbech, og Johnni, gjorde det onde ved de andre, og ligepludselig så det lyst ud. Vi var tæt på 3. pladsen, og efter et par rigtig hurtige omg. så var vi trådt et trin tættere på toppen. Nu var det ligesom sidste år en dyst mellem 2 hold HMTBK og os. Det skulle vise sig at blive lidt en kedelig fight da vi lynhurtigt fik åbnet et pænt hul (tror det var mig:-)hehe) også skulle den bare køres sikkert hjem derfra. Som sagt så gjort. Ingen slinger i valsen gav os en meget sikker 1. plads, men der var stadig spænding i løbet. 3. pladsen stod nu mellem T-Bikes 2, og Webike og det blev tæt. En stærkt kørende Mads fik sendt Frederik ud på sidste omg. med et pænt hul, men Webike sender den gamle ræv Vesterlund afsted. Hurtigt forsvinder forpringet og 3. pladsen er i fare. Frederik formår dog flot at holde sig i front, og kører sig selv helt ud, men kommer først i mål. 2 hold på podiet må siges at være godkendt. Vi kommer tilbage til næste år for at sikre de par pladser på podiet.
En rigtig hyggelig måde at bruge sin lørdag på. Alle var godt trætte, og der duftede temmelig slemt i teltet sidst på dagen. Skønt med massage af Katrine – tak. Flot kørt..!!
Foto: Jens Thomasberg.














