Team T-bikes vinder H12

Skrevet af Frank d. 09. maj, 2010 . Kategorier: Billeder, Løbsrapporter

Team Hustlers 12 timers mountainbikeløb, blev for andet år kørt i de smukke naturområder ved Isterød højskole i Nordsjælland. H12 havde i år samlet over 1000 deltagere fordelt på solo og Trio klasser. Team T-bikes stillede med 2 hold.

Foto: Andreas Mikkel

Foto: Henrik Storgaard

Teamet  har vundet Trio klassen de 2 foregående år, målet for årets H12 var et Hatrick. Desværre for Teamet -men heldigt for Rasmus og Benjamin var de i sidste øjeblik blevet udtaget til en Landsholdstur til Norge.

Casper var nu eneste sikre deltager på førsteholdet, resten af pladserne var åbne -men med Grønbech’s genopstandelse og Johnni Juncker’s aktuelle form blev det dem der skulle køre på T-bikes 1.

H12 havde i år tiltrukket, størstedelen af den Danske Elite på nær de 4 der var i Norge med Landsholdet. Der var  med andre ord lagt op til et meget tæt løb, hvor Holte med Henrik Andersen, Lasse B Pedersen og Kasper Busk, WEBIKE med Klaus Vesterlund, Allan Bachman og Michael Iversen og Rivette/E-focus med Thomas Bonne, Peter Bech og Jakob Kjeldsen var de nærmeste kandidater til Podiepladserne. T-bikes andet hold bestod af Frederik Mørkeberg, Niels Bay Pedersen og Mads Bødker, skulle umiddelbart kæmpe om pladsene fra 4-6.

Kampen om førstepladsen stod fra starten mellem T-bikes 1 og Holte, Casper havde som startmand fået et hul ned til Holte, men et dumt snakebite  på anden omgang satte ham 5 minuter tilbage. Jagten blev sat ind og der blev kørt meget koncentreret af alle mand – langsomt men sikkert blev hullet mindre og mindre, og da halvdelen af løbet var kørt stod de to hold lige. Drengene blev dog ved med at holde kæden stram og kunne køre over målstregen som vindere Kl. 21 med et komfortabelt forspring.

Kampen om 3. pladsen skulle vise sig at blive meget tæt og spændene. En meget velkørende Niels Bay, en tændt Mørkeberg og en stabil Diesel motor af ældre dato, fik vist at i et langdistanceløb er stabilitet og konstante gode omgangstider vejen til succes. T-bikes 2 lå meget længe og battlede med Webike om 4. pladsen, men med 2 timer tilbage var 3. pladsen pludseligt indenfor rækkevide -en træt 3′ mand hos Rivette kostede dem tid. Med lidt over en Time tilbage gik vi all-in således at vi kun skulle køre en omgang hver, samtidigt valgte Webike at lade Vesterlund køre de sidste 3 omgange -måske havde de ikke set at vi kæmpede om 3. pladsen. Man kan sige meget godt om H12 men deres speak og orientering om stillingen i løbet var elendig. Mads var første mand til at tage kampen op mod Vesterlund som skiftede 22 sek før ham, taktikken var at indhente ham på første loop, og så prøve at rykke fra ham på det kuperede andet loop. På loopet’s anden og hårdeste stigning rykkede Mads igennem med de sidste kræfter og holder forspringet frem til mål, hvor Niels kan køre ud med et forspring på 41 sek -Faktisk Mads’s bedste runde. En toptændt Niels som nu for alvor kunne lugte blod  gav den Max gas og kunne sende Mørkeberg afsted på sidste omgang med et forspring på 1.40 minutter. Kun en defekt kunne nu forhindre T-bikes 2 i at tage 3 pladsen -MEN et cykleløb med Vesterlund er ikke forbi før man har kørt over målstregen, på første loop har han kørt faretruende 1. minut ind på Frederik. Mads aner uråd og iført sin Thyborøn Habit kører han hurtigere ud i skoven end han har kørt hele dagen! Han får overdøvet Discoteket og får råbt de barske realiteter til Frederik, som får trukket de sidste resourcer frem og kommer helt udmattet i mål 30 sek før Vesterlund.

Med begge hold på podiet kan vi se tilbage på en helt fantastisk indsats af alle ryttere -tænk hvad det kunne være blevet til hvis vi havde haft Rasmus og Benjamin med….

Lidt billeder fra Bo Skakke

5 kommentarer

  1. avatar
    10. maj 2010

    Jeg kan nu ikke tage æren for det fine podie billed
    Det er Henrik Storgård der var på pletten..
    Jeg havde rigeligt at se til med mit BÅT-horn.. ;o)

    Godt kørt drenge
    A

  2. avatar
    10. maj 2010

    Godt gået drenge… O:)

  3. avatar
    10. maj 2010

    Rigtig gode billeder. Kan man downloade dem i stor størelse et sted?

    Hilsen Martin

  4. avatar
    Bo
    10. maj 2010

    Hej Martin
    Du skal blot højre klikke på billedet og vælge “åbn i nyt vindue”
    mvh Bo


Skriv en kommentar