Onsdag blev anden afdeling af Dustcuppen afviklet i Ravnsholm Skov, også kendt som Det Danske Schweiz.
Feltet var stærkt besat, og for at sætte gang i løjerne pressede jeg speederen i bund fra start og førte an hele første omgang. De eneste, der kunne holde mit hjul var Jens Gorm og Simon Tarp fra HMTBK.
Så var det Simons tur til at føre en omgang, på en hurtig og ikke så svær rute, hvor det var en klar fordel at ligge på hjul. Tempoet faldt lidt og så fik vi selskab bagfra. Lasse Pedersen (HMTBK) og min egen holdkammerat Michael Grønbech, der i løbet af foråret har kørt sig i form på imponerende kort tid.
Som teamchef Mads Bødker proklamerer: ”Grønbech, vores Jesus, er genopstanden, for nummer jeg ved snart ikke hvilken gang, godt vi har ikke helligdage hver gang derefter – så ville samfundet da gå helt i stå!”
Fem mand til tre podiepladser passede ikke helt ind i min løbsplan, så jeg satte igen tempoet i front. Legede med tanken om at lave et regulært angreb på rutens længste stigning op mod målområdet, Men havde det hårdt i front og mistede lidt motivationen, indtil Casper Saltoft dukkede op på sidelinjen og opmuntrende råbte: ”Vi vil se et angreb!” efterfulgt af ”jaa!” da jeg rejste mig op og gav den hele armen.
På toppen var Jens og Simon stadig med, men kun kortvarigt indtil Simon slap. Så var vi to.
Efter tæt kørsel på nogle trafikerede stykker af ruten fik Jens et lille hul. Og selvom jeg af to omgange fik det lukket og igen mistede ham på et par overhalinger, var kampen tæt. På et tidspunkt havde han fået et par sekunder, og så pressede jeg citronen lidt for hårdt nedad et stejlt stykke. Forhjulet skred ud, og jeg stod på hovedet. Skovbund smager efter min erfaring ens i det meste af Danmark, også selvom den her del hedder Schweiz :-O.
Så var det cykelløb afgjort. Jens vandt, jeg blev nummer to, Simon tre og Michael Grønbech fire.
Jeg ved jeg kan gøre det bedre
.
Endnu en gang vandt vi team-dysten foran HMTBK i kraft af ovenstående og Frederik Mørkebergs 7.plads og Niels Bays 8.plads.
Forude venter et par rolige dage inden den står på to løb i Norge sammen med Benjamin, Frederik K. og resten af landsholdet. For mit vedkommende bliver det første gang i rødt og hvidt, så forventningerne er store, og der skal nok komme en beretning her på siden.
Flere billeder fra Bo Skakkes hånd




















































