Et lille team med Mads, Benjamin og jeg stod til start i Kolding. Mads i hans nye B klasse, og B og jeg i Elitestarten som gik 14.15. Efter en lidt forvirret seedning, og start blev vi sendt afsted på et langt stykke grus, og direkte ind på første single track stigning. Et stabilt godt løb for Benjamin og jeg bringer os ind på 2. og 3. pladsen, med en stærkt kørende Klaus som vinder kan holdet vist godt være tilfreds med indsatsen. Mads leverer en stabil 5. plads i B klassen på en dag med trætte ben, og manglende rul i cyklen.

Det nye tøj var kommet, og de nye cykler er så småt ved at være køreklar, så nu begynder det snart at ligne noget. Næste opgaver er for Benjamin en svær WC i frankrig, mens jeg selv tager en tur til Østersøens perle for at dyste i et 3 dages arrangement.

Niels Bay Petersen på sidste omgang. Foto: Bo Skakke

Så var det endeligt blevet maj, som H12 arrangørerne hele tiden håbede det ville blive.

I år var det Grib skov med Skovskolens faciliteter som stævneplads. Faciliteterne virkede nærmest skræddersyede til et cykelarrangement af denne størrelse, og en stor del af årsagen til at stævnet virkede meget veltilrettelagt. Øvelse gør mester som man siger, og Hustlerne må være stolte over at kunne være vært for en så strømlinet begivenhed. Der var kun lidt problemer med at få on-line tiderne på internettet de første par timer, men fra da af, var det bare at koncentrere sig om det væsentligste - nemlig at køre race en fjerdedel af tiden og så hygge de resterende tre fjerdedele af tiden. Hvordan dette forhold er for solorytterne skal jeg ikke gøre mig klog på…

Jacob Lauritzen havde set frem til dagens 12 timer, hvor den rutinerede solokriger skulle nyde sporet og den glade stemning. Længe lå Jacob på 2. pladsen efter Lars Eghoff, men da Jacob har astma og ikke altid ved, hvornår han skal slås med denne lidelse, var det en ærgerlig Jacob, der måtte trække sig tilbage halvvejs i løbet efter 7 omgange.

Det øvrige Team T-bikes havde også travlt denne weekend. Der var Sram liga, der loggede om søndagen og 12 timers om lørdagen. Så hvordan rytterne skulle fordeles imellem de to arrangementer var ikke helt let. Det endte med at Michael Grønbech og Niels Bay skulle være de tapre tinsoldater ved 12 timers, og så måtte resten forsøge at redde teamets ære i Kolding dagen efter til licens løbet.

Grønbech var takket være hans sociale engagement blevet holdleder for et mix hold, altså et af de hold, hvor kvinder og mænd står sammen fra start til slut. Jacob Reinholt fra Holte MTB og Tilde Chemnitz fra DMK understregede, at man sagtens kan mixe både køn og klubber og så alligevel få et fantastisk sammenhold, så her fra T-bikes redaktionen siger vi tak for jeres indsats, og deltagelse på holdet som vi kaldte for ”T-Bikes Supermix aka Den Hvide Hustler and Friends!” – så var navnet da i hvert fald til at få øje på skærmen til ryttervarslingen i skiftezonen.

Vi vidste, vi havde en chance med mix holdet om podiepladserne, men det afhang naturligvis også af de andre holds sammensætning. Hareskov cykler kom med et superhold, hvor deres hurtigste folk faktisk stillede op i mix klassen, så det højnede jo det sportslige niveau. Ellers havde vi luret lidt på mix holdet fra Holte MTB, men det skulle dog senere vise sig at man også godt kan køre på cykel, selvom man kommer fra Sverige…

Michael G. startede løbet, da han var manden med mest pondus til ikke at lade sig nøjes med at blive viftet ned bag i under det hektiske startloop. Michael G. blev afløst af Reinholt som kørte sin dags bedste tid som den første. Desværre blev det ikke belønnet, for Niels Bay var ikke helt klar ved skiftet, så det kostede 1 minut og en reprimande til Niels… Niels blev derfor nødt til at køre med bundgas resten af løbet for nogenlunde at kompensere for regnefejlen, skulle vi hilse at sige.

Ruten var rigtig fin til at lade så mange ryttere cykle på en gang. 14,5 km med rimeligt svære rodfyldte passager og enkelte tonserstrækninger, hvor man enten kunne indhente det tabte eller lade op til næste gang rødder. Om eftermiddagen lå vi på 3. pladsen, og det var ganske spændende at se tiderne variere i takt med at de forskellige ryttere blev sendt af sted. Mix klassen er ikke så forudsigelig som den normale Herre klasse med ryttertiderne, så det holdte gang i kampgejsten.  Regnvejret gjorde det en tand mere spændende da rødderne blev meget glatte og der skulle styres kontra med styret en stor del af tiden for ikke at ryge af cyklen. Det var fristende at køre med meget lidt luft i dækkene, men 3. pladsen var i fare hvis blot vi fik en defekt. Omvendt var vi engang imellem kun 5 minutter fra 2. pladsen, så det med at satse blev noget af et kompromis.

Regnen varede heldigvis kun 3 timer, så det blev aldrig til noget, der tvang den magelige cyklist til at bruge pausen til meget andet end en hurtig cykelvask og olie på kæden. Ruten blev tør igen, og gjorde det lidt mere enkelt at køre, hvad de trætte ben formåede.

I år var det sådan at sidste rytter skulle i mål inden kl. 21 for at omgangen talte med, og det var rigtig godt at folk blev forskånet for en omgang, hvor man skulle have lys på cyklen.

”T-Bikes Supermix aka Den Hvide Hustler and Friends” sluttede på en 3. plads med 5 minutter op til den svenske aliance og Team Hareskov Mix som sikker vinder med et forspring på ca. 15 minutter.

Den første afdeling blev en monster fiasko. Jeg gik fuldstændig kold og forvandlede en sikker føring med flere minutter til en 5. plads. Langt fra optimalt, men jeg gik ned, og endte med mavekramper, og rysteture. Derfor var jeg lidt mere opsat på revanche her til anden afdeling i Tisvilde. Det er efterhånden blevet et traditionsrigt spor i hegnet, og selvom det var vådt i vejret, så afholdte det ikke mange deltagere for at dukke op alligevel. Lige præcis de mange ryttere på sporet samtidig vidste jeg kunne gå hen og blive problematisk. Jeg var i god tid til start efter et pit stop hos T-Bikes HQ hvor mine nye cykler endelig var dukket op. Bilen blev fyldt op, og kursen sat nordpå. En times opvarmning inden start 18.30, og med et par gennemvarme ben lagde jeg pres på allerede på første stykke singletrack. Et amputeret felt gjorde min opgave overkommelig, og efter 15min sad jeg allerede alene i front og kunne køre økonomisk og med overskud på den efterhånden våde, og glatte rute. Jeg fik det timet således at jeg med med 2min igen lige kunne nå en sidste og 5. omg så det var bare perfekt. Min første (lidt letkøbte) sejr i denne sæson.

Værre er dog at i kølvandet på træningen igår er mit knæ endnu engang begyndt at drille alvorligt. Det betyder at jeg her idag har været sat ude af spillet, og frygter for min indsats i ligaen på søndag.

Sidst jeg var her var det til Slushcup i et snefyldt landskab – den dag ærgrede jeg mig over at jeg overhovedet havde taget cyklen med i skoven i stedet for langrendsskiene.

Onsdag aften d. 2. maj var det imidlertid blevet sommer i Grib skov og skoven viste sig fra sin allerbedste side.

4 omgange skulle der køres, og jeg forventede ligesom sidst at startloopet var et længerevarende tonserstykke. Denne gang var strækningen så reduceret til 20 meter, hvilket betød at vejen lynhurtigt snævrede sig ind, og pukkelpist i 3 rækker på en skovsti blev til en desperat placeringskamp blandt de 30 første.

Hvis man har ambitioner om at køre i top 10, er det et ret dårligt udgangspunkt at blive holdt tilbage, men det er jo spillets regler og er man virkeligt noget ved musikken, kan man jo bare overhale…

Ingen panik, formen er ikke til at overhale ude i botanikken. Så usædvanligt lette første 10 minutter betød dejligt overskud til avancement, og undervejs kunne man så reflektere over, om det ikke er sjovere at jage sit bytte ude i skoven end at dø i front. Det er i hvert fald mere motiverende.

Efter et antal stejle opkørsler og et par sjove nedkørsler kunne t-bikes rytterne køre i mål med stor cykelglæde, men dog uden at sætte dagsordnen på ranglisten med en placering som samlet nr. 9,10 og 13 fra Mads, Jonni og Niels. For at komme på skammelpladsen skal de skarpeste T-bikes ryttere frem til startstregen, som i denne sæson har valgt at prioritere mere konkurrenceprægede løbsserier, om jeg så må sige.

Lige nu håber vi bare på samme vejr til H12 løbet om halvanden ugeJ

For retfærdighedes skyld skal siges at rute designet sådan set var helt i orden, med et tilkørt spor havde det været en sjov og hurtig rute med et godt flow. Nu blev det i stedet til 12 timers slid – der var ikke mange smil at se på de mange trætte ryttere der møjsommeligt sled sig gennem løbet. Pladsen ved Ledreborg er imponernede flot, men stemingen kom aldrig i nærheden af hvad vi har oplevet til H12. Dertil var området alt for stort – den såkaldte expo plads – som har alt for stor prioritet var gabende tom. I indbydelsen til løbet står der meget mere om EXPO end simple informationer som har med den “sekundære” aktivitet cykelløbet at gøre… Sure ord ja nok – men Glem ikke fokus på hvad det er vi kommer for – de færreste tager vel til et 12 timers løb for at shoppe. Få cyklingen tilbage som 1′ste prioritet – det er det som får folk til at komme tilbage.

Tak for Foto: RCH foto

Vi stillede op i herre trio med Casper, Rasmus og undertegnede, på papiret så det ud som vi havde en fair chance mod de  to Davinci DMK hold hvor Tom Kristensen var Guest star på det ene. Efter de første timer var vi da også stadig med i kampen, men en punktering kostede et tidstab, og med stabilt hurtige tider fra de andre – blev det det sidste trin på podiet som var vores mål. Personligt fik jeg noget inspiration til at køre mine omgange ved, at tænke på at det var en god lejlighed til at få noget mudder træning – selvfølgeligt også en god gang AT. Der er faktisk ikke så meget andet at skrive om det løb. Det skulle lige være at der nok går noget tid for jeg hopper med på den ny nordiske gastronomi bølge, hvor ramsløg er en central ingrediens – der stank af løg på hele den ene sløjfe, som var dækket af ramsløg.

Se Bo Skakkes billeder fra løbet her

I forhåbningen om at jeg bliver klogere af mine erfaringer – har jeg grebet træningen lidt anderledes an i år, jeg har virkelig forsøgt at vente med den intensive del af træningen så længe som muligt for kke at brænde ud for tidligt. Skal reelt set kun køre rigtigt stærkt i 2 perioder; i Juni  - DM landevej og EM XC og September  -VM XC.  Yderligere har jeg fokus på mit smertensbarn MAX Intervallerne, dem har vi bare aldrig fået til at indgå som en naturlig del af træningen – Men det er slut nu.

Nu til løbet, H40 feltet var dagens største –  der var mange af de kendte ansigter til start og en enkelt ny dreng i klassen – Thomas Roin som virker som om han har fået nyt mod på cykel karrieren efter oprykningen til H40. Vi starter 30 sek efter A og B. Thomas lægger sig i front og trækker feltet godt fra hinanden – efter kælkebakken og de efterfølgende op- og nedkørsler lå vi alene i front. Vi får hurtigt kørt de bagerste fra B feltet ind, Thomas kører desværre lidt forkert i et sving og jeg får et lille hul som jeg stille og roligt udbygger – føler faktisk at jeg kører et rigtig godt tempo med drev i cyklen. På 3 omgang kommer jeg op til de første A ryttere og da jeg kører i mål ligger jeg på 5 pladsen i A feltet. Skal dog ikke køre de sidste omgange som A rytterne – heldigvis af 2 årsager; Det begyndte at pisse ned og blive rigtigt kold og 2.  jeg begyndte at blive lidt træt. Alt i Alt en rigtig god sæson start som giver forhåbninger om at jeg gør det rigtige.

Niels Bay og Rasmus Jessing var til start i A men udgår begge til sidst i løbet.

Benjamin klarer skærene, og napper den sidste plads på podiet. Casper får reddet sig hjem på en 6. plads, mens Johnni lige lukker præmierækken af som nr.15. Rasmus udgår.

Det var fuglekvidder, og solskin som mødte de mtb ryttere der stod til start i dette års finale i Slushcup 2011/12. Løbet skulle afvikles af DMK og køres i rude skov. Skoven som ofte er kendt for at have jordens dårligste forhold til regn,hvorved der konsekvent altid er mudret på sektioner i skoven. Igår var ingen undtagelse.

På stregen til start 10.45 var flere velkendte ansigter dukket op. Dels fra Teamet, men også var de konkurrende klubber og Teams. Det lugtede lidt af at der ville blive kørt cykelløb. Holdet stilte i nok stærkeste opstilling (Rasmus, Niels, Mads, Johnni, Benjamin, og undertegnede) så vi ville gøre hvad der stod i vores magt for at kontrollere løbet, og forhåbentlig være repræsenteret på podiet.

For mit eget vedkommende var det også lidt en test af forskelligt udstyr, samt formen pt. Jeg stilte til start på det man kalder lukkede ringe (tubulars). Noget som jeg ikke har kørt med mange gange, samt et nyt dækmønster. Netop denne kombi var ved at sende mig til tælling allerede tidligt i løbet da en blød højre kurve, efterfulgt af et skarpt venstre sving i noget mudder var mere en grebet i dæk kunne holde til. På et split sekund stod jeg nu med retning den modsatte vej af feltet. Troede først jeg havde krænget selve ringen af fælgen, men det lod til at kunne køre videre.

Der kom hurtigt spredning på tropperne da de små korte stejle, men fedtede opkørsler satte sig præg på nogle af rytterne. Endnu engang fik jeg syn for sagen med hvor meget greb en twenty niner har i forhold til de små mindre 26″ hjul. Jeg blev simpelthen “skivet” på en fedtet opkørsel, og måtte se Morten Lausten (DMK/Davinchi) samt holdkammerat Benjamin sejle væk. Lidt en bitter følelse da jeg egentlig følte ben var ok, og havde haft en uges træning med fokus på intervaller i stedet for mængde.

Det kunne ikke være anderledes end at jeg måtte prøve at holde lidt rul i cyklen de sidste 3 omgange. Jeg skulle placeres indenfor de 19 bedste i herre feltet for at indfri sejren i den samlede cup. På en 3. plads var der god chance for at det ville lykkedes.

Der blev skudt med spredhagl på teamet, og placeringer talte 1-3-7-8-12-13.

 Jeg ender med at løbe med den samlede sejr for 2. gang og en dertil hørende FLOT pokal:-) Slushcup er slut for denne sæson, og nu venter nye forhåbentlig lidt mere støvede løb. MTB ligaen åbner op for ballet allerede den 1. april, tror dog vi tyvstarter med et C1 løb i Østrig weekenden før. More to come!!!

Vi har idag været på ruten og det var specielt. Det bliver ren slush på søndag. Ruten var ikke mærket færdig, men det som var sat op blev prøvekør og der blev diskuteret dækvalg, og generel opsætning. Pga det kolde vejr og sneen som smelter er der enorm vådt, og det gør det lidt koldt at køre især når man ikke har haft plads til diverse skærme og andet udstyr som ville gøre træningen lidt mere bekvem.
Jeg selv havde efter Urban slush fået lidt kriller i halsen, som nu er skiftet til en seriøs omgang snot i næsen. Humøret er højt, og vi har allerede gjort os pænt upopulære på vores hotel – det tegner til at blive en alle tiders tur…